Antal indlæg: 898 Tilmeldt: 14.01.15 Status: Offline
Her ses et overfyldt fængsel i Thailand
Thailands regering må tilsyneladende bide i det sure æble. I hvert fald ser det ud til, at regeringen overvejer at frigive godt 50.000 fanger af de 311.000 indsatte i landets overfyldte fængsler.
Årsagen er simpelthen smitte med coronavirus.
Thailand har opdaget, at fængslerne er grobund for en del af den nye bølge af infektioner. Snak bare om superspredere: Hvis de findes i Thailand, sker det bag låste døre. Over halvdelen af de indsatte i to af de største fængsler i Bangkok var forleden smittet med coronavirus.
Det er måske ikke så underligt, at magthaverne ser en mulighed i at frigive godt 50.000 fanger, for kampen mod covid-19 koster kræfter, og fængslerne er i forvejen massivt overbelagte.
Af de over 133.000 smittede i Thailand er de mere end 10.000 fundet i landets fængsler.