Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Den 'forkerte' asiat
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 24-11-2020 08:24
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3349
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

'Hvad koster du?' Rikke lever med dine fordomme om asiater
Og de kommer ikke "kun" fra mænd.


26-årige Aphinya Jatuparisakul er fotograf, aktivist og næstforperson i The Red Van - Gadejuristen, som arbejder med udsatte gadefolk.

Hun er født i Thailand og kom til Danmark, da hun var fem, efter hendes mor på eget initiativ rejste til Danmark som "ægteskabsmigrant" for at finde en mand.

Hun finder det bemærkelsesværdigt, hvordan asiater ofte bliver set på som én bestemt type: thaikvinden fra massageklinikken.

Og listen over de bemærkninger, hun har fået slynget i hovedet gennem tiden, er lang. Det spænder fra "købekonens datter" til en fyr, der stak hende en seddel, da hun sad på en bænk ved Planetariet i København, og spurgte: "Er det nok til dig?".

Hun mener, at vi asiater også har et ansvar, hvis vi skal ændre noget. Og det er at lade være med at sparke nedad på sexarbejderen, som vi bliver sammenlignet med.

- Vi kommer ingen vegne med at holde fast i tanken: "Hvordan kan folk tro sådan om mig? Jeg er ikke som dem." Det her er en fælles kamp, og vi asiater må have hinandens ryg, fordi vi alle ved, hvor ondt og smertefuldt det er, når folk kigger på én på en respektløs måde. Uanset om du er adopteret, eller du kommet hertil på en anden måde, siger Aphinya Jatuparisakul.

Det kræver ifølge hende, at man kigger indad og tænker, at vi alle er i samme båd.

- Dét, der gør fucking ondt, er, at folk sætter os i bås og kategoriserer os som nogen, de ikke har respekt for. Når alt kommer til alt, skal folk ikke tro en fuck om os.

Selv med det store fokus på sexisme, vi har i øjeblikket, mener Aphinya Jatuparisakul stadig, at der er lang vej igen, før synet på asiatiske kvinder ændrer sig.

- Jeg ser det som utroligt meget op ad bakke, fordi det ikke kun kommer fra mænd. Mange velmenende kvinder, der kæmper MeToo-sagen, er nemlig også med til at fastholde asiatiske kvinder i en meget fastlåst position som nogle, der finder sig i alt. De er ikke spor bedre end dem, der råber "thailuder". De sviner de klamme, hvide mænd til og reducerer alle thailandske kvinder til underdanige og føjelige, forklarer hun.

Hun har set det med sin mor, som er en af knap 13.000 thailændere, der bor i Danmark - hvoraf fire ud af fem er kvinder.

- Da jeg var yngre, påvirkede det mig meget, hvordan det blev set på, og jeg skulle høre på alle mulige nederen jokes. Min mor er ægteskabsmigrant og kom hertil for at få en chance for et bedre liv og tage ejerskab over sin fremtid. Alligevel ser mange danskere det som en udnyttelse, når hun så bliver gift med en dansk mand, lyder det.

Jeg tænker på mig selv, når jeg er ude at spise med min far, hvor jeg skynder mig at sige "far" meget højt, så ingen er i tvivl om vores relation. Eller da jeg boede i Bangkok, og min (hvide) kæreste blev så træt af andre turisters stirren, at han fik nok og rejste sig op midt i en restaurant og råbte: "She's my girlfriend, she's 28, and she's from Denmark!".

Læs nærmere på:'»Hvad koster du?' Rikke lever med dine fordomme om asiater (Danmark Radio)
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.53 sekunder | 116,220,269 Unikke besøg | jQ Blog