Antal indlæg: 410 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Thailandske produkter udsat for boykot
Britiske supermarkeder har fjernet produkter, der indeholder kokosnødder, efter at det er blevet afdækket, at der i Thailand blev brugt trænede aber til at plukke kokosnødderne.
Det er organisationen PETA Asia, den asiatiske gren af en aktivistisk dyrevelfærdsorganisation, der har kigget bestemte produkter efter i sømmene.
Ifølge organisationens fund bliver makakaber taget fra naturen og trænet i at plukke kokosnødder på farme i Thailand. Kokosnødderne bliver derefter brugt i produkter, der fremstilles af store kokosmælk-producenter.
Tænderne revet ud
Dyrerettighedsforkæmperne i PETA beretter, at makakaberne er fanget i naturen og bliver sendt op i træer for at plukke kokosnødder. Det sker ofte med en kæde om halsen, og når de ikke arbejder, bliver de holdt i små bure, lyder det. Når de arbejder, skal de nogle gange bære ting, der er tungere end deres egen kropsvægt.
The Telegraph beskriver, at aberne var kædet til gamle bildæk og omgivet af skrald. For ikke at bide menneskene omkring sig havde flere af aberne fået hevet tænderne ud.
Kokossen, som aberne samler, bruges i produkter fra mærkerne Aroy-D og Chaokoh.