Antal indlæg: 3349 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Corona-krisen har udskudt adoptioner fra udlandet.
Da Louise og Jonathan Weber den 18. marts fik beskeden om, at de var blevet matchet med et barn i Thailand, og dernæst fik billedet af deres lille pige, var det kulminationen på fire et halvt års ventetid og forberedelse.
- Vi var så glade. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse at få en pige i den alder. Vi var så spændte på, hvad for et lille barn vi skulle have, siger Louise Weber.
Forældreparret følte med det samme en stærk samhørighed med deres lille pige, og gik i gang med at planlægge rejsen til Thailand med afrejse den 1. april.
Men så kom corona-krisen.
Den lukkede Danmark og resten af verden ned, og det blev umuligt for Louise Weber og hendes mand at hente deres datter.
Flere venter
Adoptionsbureauet DIA (Danish International Adoption) anslår, at 20 danske forældrepar, som skulle have hentet deres barn hjem i foråret, ikke har kunne gøre det.
De er i stedet sendt ud i uvished og pinefuld ventetid i flere måneder og halve år, lyder vurderingen fra DIA.