Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Rejsefeberen spreder H1N1
bamsen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-07-2009 06:04
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

http://www.bt.dk/...ne-smittet

Her bliver danskerne smittet

Ferieglade danskere på rejse i udlandet, udgør lige nu den største smittefare.
i forhold til den frygtede influenza A(H1N1) – kendt som svineinfluenza. Langt
størstedelen af de danskere, der allerede er smittet, har fået sygdommen i udlandet.


Derfor forudser myndighederne, at den farlige virus vil sprede sig i stor stil,
når industriferien slutter, og tusindvis af danskere vender næsen hjemad.


- Vi formoder, at der inden for de næste måneder vil komme
så mange smittede danskere hjem fra udlandet, at sygdommen
vil blive udbredt til hele Danmark, siger Steffen Glismand, overlæge ved Statens Seruminstitut.


Indtil nu vurderer han ikke, at den nye influenzatype er farligere
end de influenzaformer, der tidligere har ført til tusindvis
af dødsfald i Danmark under andre epidemier.


Men svineinfluenzaen er anderledes, understreger Dr. Alan Hay,
direktør for World Influenza Centre i London.

En normal influenza skifter kun gradvis karakter år for år,
hvilket gør, at folks immunforsvar kender til sygdommen.
Det er ikke tilfældet her. Derfor er vi mere udsatte for sygdommen,
siger han. Hvor dødbringende sygdommen vil blive på sigt,
er det derimod for tidligt at sige noget om, forklarer Alan Hay.


Vaccine først klar i oktober

I Danmark har Sundhedsstyrelsen bestilt vaccine til 1,5 mio.,
så langtfra alle vil blive tilbudt en vaccination.


- Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal tildeles vaccinen.
I første omgang skal den produceres, og som det ser ud nu,
vil den være klar fra producenten i slutningen af september
eller starten af oktober, siger Steffen Glismand.


Der er indtil videre blevet registreret 98 tilfælde af influenzatypen
i Danmark mod over 120.000 på verdensplan.
Men endnu har influenzaen ikke kostet menneskeliv
på dansk grund. Den yngre kvinde fra Sydfyn, som er i alvorlig livsfare,
blev onsdag overført fra Svendborg til behandling på Århus Universitetshospital i Skejby.


- Hun har nu været behandlet hos os i godt et døgn,
men hun er uforandret alvorligt syg, og vi kan ikke sige,
i hvad retning hendes sygdom vil udvikle sig,
siger overlæge Alex Lauersen fra infektionsmedicinsk afdeling på det århusianske sygehus.


Tilfældet med den yngre kvinde fra Sydfyn er af flere karakteriseret
som det hidtil alvorligste tilfælde i Danmark. Hendes situation er skærpet,
fordi hun i forvejen lider af en sygdom, der indebærer et svækket immunsystem.

bamsen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
swed
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-07-2009 17:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 155
Tilmeldt: 10.03.09
 Status: Offline

Det er sq det samme med syfelis og fladbuk sarcasm
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Multiresistent malaria spreder sig Nyheder på dansk 2 03-10-2019 19:59
Ny resistent malariaparasit spreder sig i Sydøstasien Hele Thailand 1 24-09-2017 06:31
2nd wave of A/H1N1 flu to hit Thailand Nyheder på andre sprog 1 03-11-2009 09:14
H1N1 lukker Ukraine Nyheder på dansk 8 01-11-2009 20:38
H1N1 tæmmer vores rejselyst Alt det andet 9 04-08-2009 19:04

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.60 sekunder | 116,252,441 Unikke besøg | jQ Blog