Tidligere husholdningslærer: Der er intet uhygiejnisk ved mig
På plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet har man bygget beboerkøkkener, så de ældre kan komme tættere på madlavningen. Men efter besøg fra fødevarekontrollen må de ældre slet ikke bruge dem.
Den 70-årige Kirsten Benedicte Dahen er uddannet fra Suhrs husholdningsskole i København og er tidligere husholdningslærer på Nyager Skole i Rødovre. Hun ville gerne være med til at lave mad på plejehjemmet, men ifølge Fødevarestyrelsens kontrolmedarbejder må hun ikke af hensyn til hygiejnen. Vil beboerne være med til at lave mad, skal de først på hygiejnekursus, lød beskeden
Antal indlæg: 415 Tilmeldt: 10.02.14 Status: Offline
Der er tomt og stille på plejehjemmets lange gange. Kun en svag lyd af en dyb, artikuleret mandestemme strømmer ud fra en åben dør ind til ét af værelserne, hvor en ældre kvinde sidder i en lænestol og lytter til en lydbog, mens hun kigger ud på regnvejret.
Klokken er lidt over fem om eftermiddagen, og om en halv time skal de ældre på Dorthe Mariehjemmet i Røvovre spise dagens varme måltid. Men i det ellers veludstyrede samtalekøkken i midten af beboergangen er der ligeså stille som på resten af etagen.
»Nej, køkkenet her? Det bliver ikke brugt til noget,« forklarer en medarbejder, der er gået i gang med at dække bordet i fællesarealet.
Indland 23.10.2014
Socialordfører for Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard, kalder det »meget utilfredsstillende«, at der to et halvt år efter, at ældrekommissionens kom med sine anbefalinger, stadig er så mange plejehjem, hvor de ældre ikke kan deltage i madlavningen. Foto: Tycho Gregers
Ingen adgang til plejehjemskøkkenet for mange ældre
Ældre skal indddrages i madlavningen, anbefalede Ældrekommissionen. Men rigide regler forhindrer det, siger plejehjemsledere og socialchefer. Fødevarestyrelsen afviser.
»De ældre må ikke engang gå i skabene,« siger hun og peger op på de små låse, der er monteret på toppen af alle skabene i beboerkøkkenet, så de ældre ikke kan komme ind til skabenes indhold.
Husholdningslæreren
Plejehjemmets tre beboerkøkkener blev ellers i 2009 bygget netop med henblik på at få de ældre tættere på madlavningen. Men efter et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen for et par år siden, stod det klart, at de ældre hverken måtte skrælle kartofler, røre lidt i en gryde eller på nogen måde deltage i madlavningen. I stedet kommer maden op på etagerne i store kasser fra plejehjemmets industrikøkken i stuen, og de ældre skal i dag holde sig helt væk fra beboerkøkkenerne.
I aften står menuen på kødsovs, kartoffelmos og grøn salat med frisk frugt til dessert, og da klokken er halv seks, sidder ni af beboerne omkring et stort bord på 2. sal.
»Jeg ville gerne«
Én af dem er den 70-årige Kirsten Benedicte Dahen. Og lige netop mad har altid haft en særlig status i Kirsten Dahens liv.
Da hun boede hjemme i huset i Rødovre med sin mand, dengang han stadig var i live, var det altid Kirsten Dahen, der stod for madlavningen. Men også i hendes arbejdsliv, var maden i centrum:
»Jeg har altid holdt af at stå i et køkken,« siger Kirsten Dahen, der selv er tidligere husholdningslærer på Nyager Skole i Rødovre og uddannet fra Suhrs husholdningsskole i København.
»Derfor ville jeg da også meget gerne være med til at lave maden her hos os,« siger Kirsten fra spisebordet.
»Jamen, det må du da ikke, Kirsten,« afbryder hendes 85-årige borddame Lissie Kjeldsen mellem bidderne.
»Nej, nej, det ved jeg,« svarer Kirsten roligt.
»Jeg siger bare, at jeg gerne ville lave mad, hvis jeg kunne. Jeg er endda god til det.«
Rigide regler
Fødevarestyrelsen har overfor Jyllands-Postens slået fast, at der ikke findes nogle regler, der forhindrer de ældre i at deltage i madlavningen. Men plejehjemsleder på Dorthe Mariehjemmet, Flemming Høj Jermiin, holder fast i, at det var den klokkeklare besked, de fik fra styrelsens medarbejder.
»Hende, der var på kontrolbesøg, sagde det direkte: De ældre må ikke sætte deres ben i køkkenet. Og hvis de ville, skulle de først på hygiejnekursus. Derfor besluttede vi selvfølgelig at følge de retningslinjer og holde beboerne langt væk fra madlavningen,« forklarer han.
»Så kan det godt være, at Fødevarestyrelsen nu siger noget andet, men så må de altså lige sikre sig, at deres medarbejdere kender reglerne,« siger Flemming Høj Jermiin, der nu vil se på muligheden for, at de ældre alligevel kan deltage i madlavningen.
Noget med kartofler
Kirsten Dahen kalder det temmelig fjollet, at ikke engang hun må deltage i køkkenet, når hun endda er uddannet i at håndtere madvarer.
»Der er jo intet uhygiejnisk ved mig. Hvis de siger, vi ikke må, så er det jo bare sådan, men det er da lidt synd,« siger Kirsten fra bordet, mens dagens friske frugt bliver delt rundt.
Hvis hun kunne, ville hun lave en retter med fisk, for det er hendes livret.
»Fisk og så noget med kartofler. Ja, det ville være rigtig fint,« siger Kirsten Dahen, inden beboerne igen rejser sig og langsomt bevæger sig ind i deres boliger igen.
Antal indlæg: 1365 Tilmeldt: 21.12.13 Status: Offline
Flot overskrift ligner nu mere nået kopi af en anden
TJae Danmark dejligst. eller Danmark dejligst ??? det er jo ikke intelliggensen der præger kopi overskrifter
MIG, EN DUMSMART BYBO FRA DANMARK SOM ENDTE SOM BONDERØV I THAILAND
Et sundt sexualliv værner imod sportslivets fristelser.
Antal indlæg: 415 Tilmeldt: 10.02.14 Status: Offline
maichai skrev: Flot overskrift ligner nu mere nået kopi af en anden
TJae Danmark dejligst. eller Danmark dejligst ??? det er jo ikke intelliggensen der præger kopi overskrifter
Hvilken overskrift vil du saa have Maichai. Soergelige tilstande i Danevang ?
Antal indlæg: 1365 Tilmeldt: 21.12.13 Status: Offline
Hvilken overskrift vil du saa have Maichai. Soergelige tilstande i Danevang ?
Sørgelig tilstande i danevang Ja
Men find dog på noget selv NFP eller kunne du jo have forsat i tråden Danmark dejligst ???
MIG, EN DUMSMART BYBO FRA DANMARK SOM ENDTE SOM BONDERØV I THAILAND
Et sundt sexualliv værner imod sportslivets fristelser.
Antal indlæg: 1814 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
maichai skrev: Flot overskrift ligner nu mere nået kopi af en anden
TJae Danmark dejligst. eller Danmark dejligst ??? det er jo ikke intelliggensen der præger kopi overskrifter
Inden man brokker sig alt for meget var det jo en idé at vide hvad ens egen tråd hedder. - Men måské for meget kølevædske i dag.
Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 28.09.14 Status: Offline
Tåbelig tråd, man paster bare et link ind og så kan vi ellers klikke på det og læse videre. De fleste læser da selv JP går jeg ud fra, så dit indlæg er spild af tid, kom da med en comment eller to, tre, fire med lidt kød på, ikke? - og jeg ved godt at overskriften er ironisk ment, men der findes jo allerede en om "Dajlige Danmark, eller?" - eller hvad f..... den nu hedder.
Hvorfor en ny tråd, hvorfor tæske rundt i det lorteland? Slut det fis og lav da en tråd med "Dejlige Thailand" istedetfor, eller flyt hjem til Dejlige Danmark hvis man savner det lille indeklemte Jante-helvede så meget, at der skal plastres tråde overalt for at minde os om hvad vi flygtede/flyttede fra for flere år siden.