27-årig falsk flymekaniker fra Sydney idømt tre et halvt års fængsel
for at udsætte 12.000 passagerer for livsfare.
Det lykkedes for den 27-årige Timothy Leslie McCormack
at få et job som flymekaniker i det australske flyselskab Quantas
med hjælp af falske papirer om hans uddannelse.
Og det lykkedes ham at udføre 30 sikkerhedstjek
på store passagerfly i Sydneys lufthavn inden afgang.
Nu har den 27-årige fået tre et halvt års fængsel for
at bringe tusinder af passagerers liv i fare, rapporterer AP.
"Han har bragt 12.000 passagerers liv i fare," sagde dommeren,
inden han meddelte McCormack dommen.
I retten måtte den 27-årige svare på i alt 42 tiltalepunkter,
og dommeren lagde vægt på det alvorlige i, at McCormack
overhovedet kunne finde på at forfalske papirer og arbejde med flysikkerhed.
Der gik næsten et år, før flyselskabet fandt ud af at der var noget rivende galt,
og tidligst om to år kan den 27-årige forvente at blive prøveløsladt.