Antal indlæg: 3349 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
To smuglere er blevet taget af toldere i lufthavnen i Bangkok med tasken fuld af sjældne skildpadder.
Faktisk så sjældne, at de 54 skidpadder af arten plovfureskildpade (Astrochelys yniphora), som kufferten indeholdt, udgør mere end ti procent af den samlede estimerede bestand i verden.
Netværket Traffic, som overvåger smugling af dyr over landegrænser, skriver, at der kun findes omkring 400 eksemplarer af skildpadden i det fri.
Flere truede dyr
Sammen med de 54 plovfureskildpadder fandt tolderne også 21 stråleskildpadder fra Madagaskar (Astrochelys radiata), der også er uhyre truede.
En 25-årig kvinde havde dyrene med i sin kuffert fra Madagaskar og en 38-årig mand hentede kufferten ved baggagebåndet. Her blev de dog begge stoppet af thailandsk politi.
Manden er tidligere kendt for at smugle truede dyrearter, siger Theerapat Prayurasiddhi, direktør for Thailands departement for nationalparker, vildt- og plantebevarelse ved en pressekonference.
Alene fra 2010 til nu er der konfiskeret over 4.300 skildpadder i Thailand. De bliver hovedsageligt smuglet ind i Thailand fra Sri Lanka, Pakistan, Madagaskar og Indien og bliver solgt for svimlende summer som sjældne kæledyr.