Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dansk forretningsmand brutalt overfaldet og frarøvet formue i Thailand
per1234
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-03-2013 14:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 857
Tilmeldt: 19.12.11
 Status: Offline

En yngre dansk forretningsmand er blevet indlagt på hospitalet med alvorlige skader i den thailandske by Pattaya, efter at han ved et forretningsmøde 11. marts blev overfaldet og frarøvet omkring 83.000 kr. Det skriver nyhedssitet ScandAsia.com.

Bt.dk er bekendt med identiteten på den danske forretningsmand, der selv har valgt at informere sine venner og familie om det voldelige overfald på sin Facebook-profil. Billeder fra hospitalssengen vidner om hans alvorlige rygskader og brækkede hæle og tå, som han pådrog sig ved overfaldet.

Ifølge den danske mand, er kvinden, der beordrede overfaldet på ham, datter af en meget kendt og velhavende familie i Pattaya, der bl.a. ejer flere hoteller.

Den danske forretningsmand, der til dagligt bor i Bangkok, forklarer både på sin Facebook-profil og over for ScandAsia.com, at han var i Pattaya for at forlænge nogle lejekontrakter på nogle ejendomme. Han har i de seneste to år udlejet ejendommene, og det var ifølge ham ren formalia, at den aftalte kontrakt skulle forlænges.

Den danske forretningsmand underskrev samtlige kontrakter som aftalt og lagde i alt 420.000 thailandske baht (ca. 83.000 kr.) på bordet. Den velhavnede forretningskvinde og hendes ansatte begyndte at tælle pengene uden at underskrive kontrakterne. Den danske mand forklarer, at de blev truende, da han bad dem underskrive kontrakterne. Han begyndte at fornemme, at der var noget galt og tog sin iPhone frem og filmede. Men han nåede kun at filme ganske lidt, før kvinden pudsede sine vagter efter ham.

- Jeg forsøgte flygte, men blev skubbet ned af en afsats og brækkede begge mine hæle og en tå. Efter at jeg faldt 2-3 meter ned på et betongulv, sprang en af hendes vagter ned fra samme højde og landede på min ryg, hvilket gav yderligere skader. Derefter holdt to af hendes vagter og hendes mand mig nede, mens de stjal resten af mine penge og min iPhone, skriver han på sin Facebook-profil.

Ifølge den danske forretningsmand var der 15-20 vidner, som overværede episoden, og en af dem må have ringet til politiet.

Da politiet ankom, fik danskeren sin mobil tilbage. Telefonen var blevet smadret i faldet, men det lykkedes den danske forretningsmand via sit sim-kort at hente den video, som han nåede at optage. På videoklippet ses angiveligt kvinden, som beordrer sine vagter til at overfalde den danske mand. Videoen er nu hos det thailandske politi og hos den danske ambassade, og danskeren håber, at dette bevis kan sikre ham en hurtig løsning på sagen.

Danskeren undrer sig meget over overfaldet, da han aldrig tidligere har haft problemer med sine forretningsforbindelser i Thailand, og desuden er 83.000 kr. ifølge ham et mindre beløb for den velhavende thai- familie.

Politiet i Pattaya bekræfter over for nyhedssitet ScandAsia.com, at der har været et overfald mandag d. 11. marts det pågældende sted, og at en dansker var involveret i hændelsen. Politiet er lige nu i gang med at efterforske sagen.

Den danske forretningsmand oplyser på sin Facebook-profil, at han de næste 6-8 uger skal sidde i kørestol. Han frygter, at overfaldet vil få store konsekvenser for ham.

- Jeg vil let komme mig over tabet af pengene. Desværre siger lægerne, at der en chance for, at jeg aldrig vil komme til gå normalt igen uden smerter.

Kilde BT
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-03-2013 05:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1875
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

hej

Crime news Pattaya and Thailand.
News and crime info about the famous tourist destination Pattaya. A daily growing, busy and popular holiday place for many tourists. The city is growing, also the crime is growing. Here you can follow the most important crimes in Pattaya and in whole Thailand.
http://crimepatta...rntip.html

mærkelig historie, hvorfor betaler han ikke med en check det er mere sikkert
på Crime news Pattaya and Thailand optræder han med navn og foto, andre steder vil han ikke have sit navn frem

hvorfor skulle en utrolig rig familie sjæle små 400.000 baht fra ham
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
tiny
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2013 10:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 133
Tilmeldt: 29.06.10
 Status: Offline

hej M55

mærkelig historie skriver du,Thumb hvad jeg ikke forstår er, hvorfor møder han op alene, 420.000 baht er mange penge i thailand.Hvis det var mig der skulle løbe rund med de mange penge i kontanter, vil jeg have en ven med på turen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 49 21-11-2024 11:34
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.58 sekunder | 116,210,933 Unikke besøg | jQ Blog