Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Diverse
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Kryds junglesøen i en husbåd
deepseadivers
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 10:58
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/rejs_Husb_den_i_aft_697201x.jpg

Solen skifter fra skarp blitz til en gul kugle og ender i røde gløder bag de savtakkede bjerge.

Og søen rundt om husbåden på den kæmpemæssige sø, Khao Laem, forsvinder bag et sort tæppe.

Det er den mest fredsommelige tid på dagen. Kun en let klukken af vandet under båden og en fjern lyd fra cikaderne i træerne på land er afdæmpet underlægningsmusik til skiftet til aften.

Selv den fugl, som følger med os på bambustaget af husbåden gennem den fire dage lange tur, holder inde med sin fløjten.

Dæmpet lys er tændt på båden, mens kokken gør klar til at servere aftenens måltid på det store kraftige træbord midt på båden. Der bliver sørget godt for os.



Fra husbåden tager vi små afstikkere fra den enorme sø til junglen og bjergene, der omgiver os. Det er aktiv ferie på den afslappende måde. Kun fem timers transport fra Bangkok rejser bløde jungleagtige skove sig på bjergene omkring Khao Laem. Indimellem afløses de stejle skovskrænter af små spidse klippeformationer og nøgne træer midt ude i vandet.

’Turistfri’ zone
For der har ikke altid været en sø her. Faktisk sejler vi i husbåden oven på ’Dødens Jernbane’, som blev bygget af tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig, og de skove og opdyrkede marker, der lå her for 29 år siden.

Men i 1983 blev tusinder af indbyggere evakueret for at skabe plads til søen og udvinding af elektricitet. Nu er de tidligere landmænd fra Mon-folket, som altid har boet her ved grænsen til Burma, blevet ’omskolet’ til fiskere af ren og skær nødvendighed.

Myndighederne gør meget for at beskytte området, så kun tre husbåde har tilladelse til at sejle på den kæmpemæssige, kunstige sø.

»Det er nærmest et turistfrit område. Jeg har et par gange taget mig selv i at tænke: Hvad pokker – har jeg ikke søen for mig selv. Turen er helt tilpas doseret med stille aftener med god mad samt fine oplevelser af kulturen og thaierne i området«, siger Søren Byriel, der tager turen med sin kone Maria og tre børn.


Ud over kaptajnen på båden, en medhjælper, to kokke og en guide er vi to danske familier på båden – i alt ni turister med masser af plads, selv om udsigten til rolige dage isoleret på en husbåd midt på søen ikke falder i alles smag.

»Hvordan skal vi få fire dage til at gå her?«, siger Nicholas på 14 år med skuffelse i stemmen, da vi bliver sejlet ud til vores flydende hus.

Men det går nu bedre end godt med et fyldt program, hvor vi rider på elefanter, riverrafter på bambustømmerflåder og tager en tur langt ind i junglen ved et rivende vandfald. Små afstikkere fra den adstadigt flydende husbåd omfatter også besøg ved oversvømmede templer, en tur til de frodige frugter på kokosnøddeøen og en gåtur på Thailands længste træbro.

Broen er blevet renoveret og er nu lukket for tung trafik. Men vi kan se, at den har bugtet sig kraftigt under kørslen med lastbiler før i tiden. Nu er det gående med varer på hovedet, der kommer imod os.

Pulsen tvinges ned
Mellem aktiviteterne tvinges selv børnenes urolige puls ned i ferietempo med bræt- og kortspil på båden, udspring i søens vand fra det lille tårn, kajakture ud på vandet, fiskeri i det stille søvand og snak med de nye venner.


»Det er en perfekt kombination af aktiv ferie og nogle skønne seværdigheder. Det giver os et kulturelt indblik i befolkningen, og det har virket meget ægte modsat mange andre ture. Vi stiger ikke på elefanten fra en platform og går et par omgange, men kommer derimod på en lang tur i junglen«, siger Maria Byriel.

Guiden på båden, Tawee F. Morgan Hemmakul, har ført fortrinsvis britiske, danske og australske familier ud på husbåden de seneste to år. Han fortæller, at mange turister er irriterede over den lange bustur fra Bangkok. Men på båden falder de til ro og nyder naturen, vejret og indblikket i det lokale hverdagsliv.

»Turen viser noget grundlæggende om den rolige, buddhistiske livsopfattelse og giver forståelse for det lokale liv omkring søen. Folk er måske ikke rige, men de er meget tilfredse med deres liv og har fundet en tilfredsstillende måde at leve på tæt på naturen«, siger Tawee F. Morgan Hemmakul.

http://politiken....n-husbaad/
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
anti
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 16:19
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 186
Tilmeldt: 09.09.10
 Status: Offline

mange tak for det gode tips , det skal prøves music
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
deepseadivers
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 16:54
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/318876_10151219711499910_613157942_n.jpg

Når husbåden lægger sig tilrette ved denne stejle klippe, så snup en af kajakkerne og padl så stille ind mod klippen. Læn dig bagud og vær musestille. Kig op. Er du tålmodig vil du se aber kigge nysgerrigt ned på dig mens de kravler rundt på den næsten lodrette væg på jagt efter mad. Ret stor naturoplevelse, synes vi - helt ubeskedent.

www.thai-dk.dk/uploads/599415_10151051156289910_1682392667_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/224986_10150980643804910_1926136574_n.jpg

Nattefiskeri på husbåden! På sidste uges tur var der stemning for lidt nattefiskeri. Billedet er derfor lidt mørkt - til gengæld var fangsten god! Fiskene er hampala barb og klip-klappen er str. 46. Og det smagte godt da der blev serveret næste dag - fisken, ikke klipklappen
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
deepseadivers
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 17:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/428216_10150652276949910_764989378_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/401194_10150629141769910_1727306922_n.jpg

Husbådens egen minibar! Ombord har vi selvfølgelig iskolde drikkevarer af alle slags. En sodavand til ungerne, en gin og tonic til fruen og en kølig Singha til manden, mens man nyder solen og lyden af junglen. Eller omvendt, selvfølgelig (dog kun sodavand til ungerne

www.thai-dk.dk/uploads/405819_10150555661564910_662860733_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/401110_10150555660964910_1202980977_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/404806_10150555660769910_920545843_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/395312_10150555660249910_763246015_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/400537_10150555660029910_1518392015_n.jpg
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
deepseadivers
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-09-2018 13:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/401355_10150555659859910_1768325993_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/388866_10150530119729910_956455086_n.jpg

www.thai-dk.dk/uploads/378946_10150530119684910_1990749500_n.jpg

Også et hit blandt børnene.... — at Khao Laem National Park, Thailand.

www.thai-dk.dk/uploads/389864_10150530119654910_2022424334_n.jpg

Smuk aften på Lake safari - vi var afsted midt i december. Fantastisk oplevelse. — at Khao Laem National Park, Thailand.

www.thai-dk.dk/uploads/379462_10150394126944910_1472840841_n.jpg
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 116,342,925 Unikke besøg | jQ Blog