-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hav en god dag.
Så er der godt nyt til alle dem, der altid har ønsket sig sin egen finske ø. Den billigste ø på markedet lige nu er nemlig ”Sheep Islands” – et område, der faktisk består af to øer – til en udbudspris på 650.000 kroner.
Hvis man er it-milliardær, superrig popstjerne eller skuespiller, skulle man måske vende blikket mod Jomfruøerne, som Danmark i 1917 solgte til USA. Nord for en af øerne, St. Thomas, ligger de to mindre øer Great Hans Lollik og Little Hans Lollik. Spørger man verdens største ø-mægler, Vladi Private Islands, er de to øer det dyreste køb på markedet lige nu.
45 mio. dollar, omkring 240 mio. kr., lyder prisskiltet. Men så lover mægleren også, at man bliver ejer af ”et af de smukkeste steder på jorden.”