Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Lady Gagas koncert i sidste måned har fået Thailands kulturministerium til at klage over superstjernen'
Lady Gaga har formået at træde folk i Thailand godt og grundigt over tæerne efter en koncert i Bangkok i sidste måned.
Sangerindens sceneoptræden bliver beskrevet som 'upassende' af landets kulturministerium, der derfor nu har klaget til det thailandske politi over, at sangerinden angiveligt har misbrugt det thailandske flag på scenen.
'Poker Face'-sangerinden har fået sagen på halsen, fordi hun i løbet af koncerten var iført et afslørende kostume og en traditionel hovedbeklædning, mens hun sad på en motorcykel, der havde et thailandsk flag hængende efter sig.
Upassende og sårende
Og det er ifølge ministeriet en respektløs måde at bruge flaget, der symboliserer nationen, monarkiet og religionen, på.
Derfor bliver hendes opførsel beskrevet som både 'upassende og sårende for det thailandske folk' af ministeriet.
- Vi beder ikke politiet om at retsforfølge hende, men det er vores normale procedure at indgive klager til de berørte myndigheder, når vi modtager dem, siger en af ministeriets ledende embedsmænd, der ikke ønsker at opgive sit navn, til AFP.
Falsk Rolex
Lady Gaga er kendt for at provokere, og der gik da heller ikke lang tid, fra hun landede i Thailand, til hun sendte den første virtuelle stikpille ud i cyberspace.
Hun var nemlig hurtigt aktiv på Twitter med beskeden om, at hun ville 'slå sig løs på et marked og købe et falsk Rolex.'
Allerede her provokerede hun flere thailændere, der mente, at hun kastede et negativt lys over landet. Kilde Ekstrabladet