Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
To unge kvinder døde i Thai-paradis
ubon lynge
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-05-2009 06:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 184
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Mistanke om forgiftning, efter at to unge turister, en norsk og en amerikansk kvinde, med få timers mellemrum døde på de thailandske ferie-øer Phi Phi

Med få timers mellemrum døde en 22-årig norsk kvinde og en 26 årig amerikansk kvinde på de thailandske ferie-øer Phi Phi. Det oplyser den lokale netavis Andaman Times. Den amerikanske kvinde døde i søndags, den norske i går, mandag.

Både læger og politi arbejder med en alvorlig mistanke om, at de to kvinder er døde af mad-forgiftning. De ferierede i det samme kompleks af feriehuse på de paradisiske øer.

På vej hjem til Norge
Den norske kvinde på 22 år kom fra Drammen. Sammen med en landsmand og veninde på 20 år studerede hun i Sydney, Australien, og de to unge piger var taget på et kort ferieophold på Phi Phi-øerne, inden de skulle hjem til Norge. Men søndag blev den 22-årige syg, og natten til mandag døde hun. Den to år yngre veninde blev også syg, men nåede under behandling på et hospital i Phuket og er nu i bedring, oplyser VG Nett.

Den amerikanske kvinde, Jill St. Onge fra Seattle, var på ferie i samme gruppe feriehuse med sin kæreste. I weekenden blev hun pludselig syg, og på ufatteligt kort tid døde hun på vej til hospitalet, fortæller kæresten, Ryan Kells, til Andaman Times.

Parret havde været på rundrejse i Sydøstasien i tre måneder og skulle have været tilbage til USA i næste uge.

Pres på myndighederne
Ryan Kells' forældre er taget til Thailand for at støtte deres søn. Faderen, John Kells, siger til Andaman Times, at offentlighed om dødsfaldene bør lægge et pres på de thailandske myndigheder for at finde årsagen til, at to unge, stærke kvinder pludselig kan dø med samme symptomer.

Liget af Jill St. Onge skulle tirsdag bringes til Bangkok til obduktion, inden det efter planen skal kremeres i Thailand.

Både den amerikanske og den norske ambassade følger nøje med i, hvad der kan oplyses om de to dødsfald. skriver Andaman Times

23:01 - 05. maj. 2009

http://ekstrablad...164162.ece
ThaiDanmark
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Mændenes paradis De fastboende 21 02-09-2024 16:07
Thai Prime Minister Srettha Thavisin Ousted From Office by Constitutional Court Nyheder på andre sprog 1 14-08-2024 17:09
Danske kvinder Alt mellem himmel og jord 2 28-07-2024 08:56
Lyngby Thai Festival, lørdag den 24. august 2024 Udenfor Thailand 1 22-07-2024 08:51
Thai Airways...Smilet er falmet...... Flyselskaber 1 20-07-2024 09:25

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 116,212,236 Unikke besøg | jQ Blog