Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Skandinavisk Dyrepark på Djursland fik for en måned siden en lille ny beboer.
Detviste sig dog hurtigt, at ungen ikke fik mælk fra sin mor, Ilka.
"Efter 2 døgns overvejelser besluttede vi at gribe ind" fortæller dyreparkens direktør, Frank Vigh-Larsen, og fortsætter:
"Da vi havde bedøvet Ilka, kunne vi konstatere, at hun ikke havde mælk i patterne. Ungen ville derfor dø, hvis den blev ved moderen. Vi besluttede at forsøge at opflaske ungen, og efter 3 uger ser det ud til at gå godt".
Ungen ser nu ud til at klare sig, og har taget godt på siden fødslen. Den har fået navnet Siku, som betyder "Havis" på grønlandsk.