Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagboen 12.12.2011 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2011 03:55
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

12.12.2011 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/45.JPG

En travl tid nærmer sig kat

Rengøring inde og ude samt opdatering på potteplanter har taget det meste af en uge, ind imellem har der også været tid til at skifte noget af vandet i akvariet. 2 Zebra fisk og 3 små rengøringsfisk er døde af ukendte årsager, ja det vil sige at den ene Zebra der havnede i gabet på en af de store Tetra var forståelig nok. Jeg havde købt noget frosset foder det viste sig at fiskene var helt fjollet med, så snart de fandt ud af hvad jeg gav dem, eksploderede akvariet af aktivitet. Selv hermafroditterne som genert og sky gemmer sig på bunden, fiser nu op og stjæler de halvfrosne klumper ud af munden på de store Tetra der forvirret kigger på og ved ikke hvad de skal gøre driller

Og det foder har jeg nu givet dem dagligt i en uge og har fået deres farver til at blive utroligt stærke og smukke, jeg skal prøve at tage et par billeder så i kan se hvor flot akvariet er om aftenen, for det er hamrende flot Love

Templet (læs blomsterhandleren) fik lige et besøg så vi kunne få købt et par krukker som afløsning for de sorte plastik potter, og en enkelt Orkide hænger nu flot i skyggen, men nu er det definitivt slut med at købe flere blomster, jeg nærmer mig stadiet hvor knallerten ikke har noget sted at stå, så jeg må være hård og konsekvent når jeg nærmer mig et ‘tempel’ selv om ejeren Djum som pigen hedder og er fra Nakhon Si Thammerat lover at hun nok skal køre det gratis hjem, og giver os frugter og Colaer når vi kommer forbi forretningen Thumb

Det nye kørekort bliver luftet meget i håbet om at blive knaldet, nu har jeg i 3 måneder måtte holde øje med alle razziaerne rundt omkring og er hver gang stukket af med halen mellem benene, så nu vil jeg sgu knaldes vil jeg. Men det kniber gevaldigt i forsøget på at finde en aktiv betjent til trods for at der lige har været kontrol ind og ud af byen i en uge, de 6 mand der sad i kontrolposterne havde mere travlt med at snakke i telefon eller snuppe en lur. Ikke én eneste kontrol af hverken knallert eller bil så jeg i den uge, fandens osse nu jeg er så stolt af kørekortet med billede af en grinende falang , og så er der ingen der gider se det Græder

Men som sagt har vi haft travlt med at få styr på tingene inden det igen myldrer med gæster i det lille hus, Dardi og mon kommer senere i dag som vi så skal møde for at indlogere dem på det nye hotel et par kilometer herfra, Jannik og Yindee har valgt at bo samme sted fordi, som Jannik siger, en skrigegade er en skrigegade og sgu ligner sig selv. Og hvis savnet skulle blive for stort, har han koordinaterne inde i GPS’en fra sidste gang og kan selv køre derned. Og lange lange ture for at finde Leo øl på dåse til Dardi, endte i går med at jeg prajede en pickup der holdt et sted ude på vejen med nogle få rammer af slagsen på ladet. Hvad koster de sagde jeg mens jeg hev mølposen op, 670 Bht for 24 små dåseøl var prisen som jeg så betalte. For der er stadig en del varer der ikke er kommet til byen endnu, så jeg ville være sikker på at han ikke skulle gå tørstig i seng driller

Den anden Dansker der meldte sig på banen og som jeg aldrig har set før, kom herud Fredag og sendte mig en dejlig mail Torsdag hvor han fortalte at han tog Caminante med ud til mig ¤%&¤%& For hulen det er dejligt der findes så søde mennesker der tænker på mig, og jeg har nu sendt ham mit telefonnummer og glæder mig til besøget, ikke så meget på grund af cigarerne, men fordi jeg nyder at møde nye mennesker der på grund af Dagbogen har lyst til at møde mig. Men Kat er dog lidt betænkelig hver gang jeg fortæller hende at nu skal vi møde nye mennesker, hun er sky og genert og ved ikke helt hvordan hun skal opføre sig selv om jeg hver gang siger til hende, du er Thai, så opfør dig som Thai, og det er da gået meget godt indtil nu Love

Men hvor der handles, spildes der siger man. Og det har så betydet at Kris af en eller anden grund ikke ønsker at tale med mig mere, enten tager han ikke telefonen, eller også er den slukket når jeg ringer til ham for at fortælle om de film og koncerter han bad mig om at hente, er klar til afhentning. Vi kan se han stadig sidder på sin faste plads ned i baren hvor han med rystende hænder forsøger at ramme munden med flasken, så han er ikke død, måske var jeg ikke tørstig nok for ham ?? Gud ved om jeg nogensinde lærer at sortere mennesker i to grupper, gode eller dårlige. For det er sgu træls at blive udnyttet som jeg åbenbart er blevet af ham, de 700 GB han har fået af mig med blandet musik film og koncerter jeg igennem en større Elregning end normalt, har betalt for, var tydeligvis målet for vores bekendtskab. Jeg kigger mig aldrig over skulderen når sådan noget sker selv om det til tider kniber i bar ærgrelse over min naivitet, jeg undrer mig blot over hvor falske mennesker kan være ved ikke

Men bortset fra det, viste aftenen sig i går at blive en smule anderledes. Vi sad ude og kiggede på fiskene og småbøvsede lidt efter at have gnavet den månedlige pizza vi bare ringer efter på nummer 1112, de har oplysninger om hvad der skal på pizzaen når deres computer genkender telefonnummeret, så selv Kat kan finde ud af at ringe nu hun ikke behøver at huske hvad der skal på den. Nå, men vi sad der godt bombede efter 4 store stykker hver og fes husleje af til klokken 21 hvor køjen kaldte, ind og tjekke Pc’en og så ellers til køjs var planen. Men Kat der gik ind i det lille værelse for at finde en natkjole, kom til at kigge ud af vinduet og så en begyndende måneformørkelse. Kom kom sagde hun og hev mig ud på vejen for at se begivenheden og for at fortælle mig hvad det betyder for Thaierne der havde gang i en masse skyderi Stres

Thaierne er bange for mørket der spiser månen nu, og har købt fyrværkeri og skyder med deres pistoler for at skræmme mørket væk fortalte hun, rundt omkring os lød der høje brag og knald i alle retninger mens mørket gnavede løs af månen som jeg forgæves prøvede at filme. Et par hundrede meter herfra ligger der en lille ydmyg restaurant hvor en kvinde prøvede at overdøve musikken med en utrolig falsk stemme mens nattens dyr pludrede løs uden at tage hensyn til alle knaldene der fortsatte i en uendelighed. Kat blev ved med at fortælle om angsten for måneformørkelsen der sker én gang om året og havde sat sig på hug midt ude på vejen mens hun kiggede med bange øjne op på månen, jeg hørte om mørket der spiste lyset sagde hun da jeg var lille, alle var bange og troede de skulle dø fordi der så ikke ville være noget lys tilbage. Og med hendes alder nu, er der vel ikke noget at sige til at de var bange dengang for mere end 30 år siden hvor lyset endnu ikke var kommet til landet, og slet ikke på bøhlandet !!

www.thai-dk.dk/uploads/002_fhdr.jpg


Desværre kom der en sky i sekunderne inden den totale formørkelse så vi desværre ikke fik set det, men vi blev derude alligevel og hørte nu deciderede bomber blive fyret af da formørkelsen var total. Jeg havde haft endnu en fed oplevelse som jeg desværre ikke kan dele med jer nu skyen kom, men tro mig den var herlig godag

Og næste dag gik det så ellers galt forstået på den måde at vi pludselig fik travlt Græder

Vi var kørt ned til hotellet hvor Dardi og Jannik skulle bo for at sikre os at alt var i orden, og fik sat en køleboks ind til Dardi og hans kolde øl da detaljerne var på plads, inden vi kørte hjem og spiste lidt mens vi kiggede på de to fisk vi kom til at købe i dag Grin

Pludselig ringer telefonen mens vi sidder der og nyde livet, det er Ole, Danskeren der havde været så venlig at købe noget for mig, om vi var hjemme og havde lyst til et besøg. Selvfølgelig havde vi det og fik forklaret hvor i Kanchanaburi vi bor, jeg ræsede op til købmanden for at kunne tilbyde en kølig til den venlige mand. Og i modsætning til Thai der ikke forstår i første hug hvordan man finder herud, kørte Ole lige herhen. Et håndtryk og velkommen, og så ellers ind i carporten og sidde og sludre, hyggelig fyr der var nem at omgås. Kat sludrede lige så ubesværet med hans kone og alt var fryd og gammen mens den kølige sivede ned i svælget skaal

Som jeg fortalte før tilbød han at tage Caminante med ud til mig som han nu hentede ude i bilen, Indo luntede hjemmevant rundt og tog som sædvanlig når vi har gæster, pænt imod folk som om det er vores familie og gik nysgerrigt med. Ud af bilen tog den her herlige fyr sgu en hel karton, værsgo sagde han, jeg har taget en pakke ud til mig selv til nytårsaften, er det okay ??

Om det var okay, her dalede der hele 9 pakker Caminante ned fra himlen og så spørger han om det var okay, jeg sad lidt svimmel over alle de Cigarer jeg nu må prøve at administrere fornuftigt. Selvfølgelig er det okay sagde jeg, pungen lå indenfor og jeg rejste mig for at hente penge til ham. Hvor meget bliver det så spurgte jeg ham, og så blev jeg ellers meget overrasket!!

Ved du hvad sagde han, du skal ikke betale noget...............................

Du har betalt mig rigeligt ved at skrive Dagbogen som jeg er rigtig glad for, så nej det er til dig sagde han. Tak for kaffe jeg blev overrasket over den udmelding, ikke nok med at han ville møde mig på grund af Dagbogen, men nu fik jeg dæleme også betaling for det. Tusind tak for din venlighed Ole, skulle din vej falde forbi ved du at du er velkommen til enhver tid godaggodag

Nå, mens vi sidder der med en kølig ringer telefonen. Jeg kan sgu ikke finde noget hotel siger Jannik, jeg holder uden for dit hus og er småsur, hvor er det skide hotel Angry

Så så gamle, hvis du nu kører de sidste 30 meter hen til mit hus, kan vi vel snakke om det sagde jeg og stod ude på vejen fordi jeg havde hørt en gammel dieselhakker i tomgang. Og lyden af alle de løse ting, sidespejle, kofanger og vinduesvisker der hænger og slasker, kunne jeg huske fra sidste gang, så jeg vidste godt han var i området, han blev også afsløret af den tåge af petroleum der står i en tyk stråle ud af racer udstødningen, og som lagde sig som et tykt tæppe og fik os alle til at gispe på grund af iltmanglen griner

Så lige pludselig var vi 6 mennesker ude i carporten, den obligatoriske kaffe blev serveret, og Ole blev overtalt til også at snuppe en kop selv om han ellers var på vej til næste aftale og fik en lang sludder med Jannik. Ole's kone, Yindee og Kat snakkede samtidig og det mindede sgu om et almindeligt Thailiv hvor alle snakker i munden på hinanden, der var virkelig gang i den ved ikke

Men endelig lykkedes det Ole at snige sig forbi Jannik der prøvede at spænde ben nu han havde fundet et offer, sagde pænt farvel og løb ud til bilen inden Jannik fik fat i ham igen, og så gik det ellers ud over mig ked

Men det gik nu okay, vi fik lige ordnet min nye Email adresse der afløser og som er , så den skal i bruge fremover hvis i vil i kontakt med mig.

Klokken var ved at blive lidt sen, og de havde ikke set deres hotel endnu, så vi kørte derned og fik checket dem ind på




Et 2 måneder 'gammelt' hotel der udstråler orden og er meget flot til prisen på 600 Bht pr nat for et standard rum, så Jannik var meget tilfreds og kunne faktisk bedre lide Kanokan i forhold til Noble Night. Overvågnings kameraer alle vegne, vagter og nøglekort virker betryggende, selv for at komme ind på etagen skal man bruge sit nøglekort, så sikkerheden er i top her Thumb

Vi gik ned i restauranten der ligger i stueetagen og fik gnavet noget velsmagende mad der passede mester så godt at han åd to portioner, og betalte endda for Kat og jeg godagThumbmusic

Den taxa Dardi og Mon kom med, fuckede selvfølgelig det hele op og kiggede slet ikke på det kort jeg havde sendt til Dardi hvor jeg havde tegnet vejen til hotellet med en tyk rød streg. Så han tumlede rundt nede i byen der fik Mon til at ringe til Kat konstant, han anede selvfølgelig ikke hvor han skulle hen nu han havde overset kortet. Men den forventede tumult fik en happy ending og vi kunne hilse på hinanden igen da taxien trillede op foran hotellet, de blev ligeledes tjekket ind og var også sultne, så atter engang gik vi ned i restauranten nu tungt læsset med alle de madvarer Dardi havde taget med herud hej

Rugbrød, fedt, røget laks, sild, sylte, blodpølse, syltede agurker, syltede asier, rødkål + det jeg har glemt, og det aller vigtigste, en lille flaske rød Ålborg Love For hulen en julefrokost vi skal have, nu bliver det så spændende om pigerne kan lide en dansk julefrokost, men ellers er der så mere til os andre driller

TUSIND TAK DARDI godagThumb


Så lige pludselig kom der liv i hotellet nu der sad 6 mennesker og snakkede over en sponsoreret kølig og der blev snakket på kryds og tværs, men jeg holdt desværre ikke så længe og var nødt til at køre ryggen hjem og lægge den i seng. Så Kat og jeg kørte ud i den forbistrede kolde aften og listede langsomt hjem rystende som espeløv, for hulen 16 grader er altså ikke ret meget. Det betød så også at jeg for første gang i mit liv sov med en langærmet bluse og undertøj, Kat gik helt til yderligheder og tog sgu også sokker på, så der blev puttet gevaldigt under dynen der havde svært ved at holde kulden ude, hvor er min sommer ??

Så der er liv i gaden med med alle de gæster der næste morgen kom for at få morgenkaffen, pigerne blev dog hurtigt trætte af alt snakken og gik ned til markedet der åbenbart er flyttet, for de blev væk i 4 timer og kom selvfølgelig tilbage uden at have købt mad til os ved ikke

Men de kom tilbage med meget bedre, nemlig det korset Kat ikke har kunne finde i den tid vi har boet her samt et halstørklæde til de kolde morgener. Det er jeg rigtig glad for når jeg får lov at låne det altså Love

Så jeg måtte ud på knallerten og kørte ned og købte fisk til Tom Yam Kat hurtigt lavede, Jannik og Yindee valgte dog at snuppe en lur på hotellet og kørte, så der faldt lidt ro over carporten nu vi kun var 4 mennesker, det vil sige 2, for Kat og Mon valgte at sidde og spise og snakke indendørs så vi to herrefolk kunne få lidt fred skaal

Og her besluttede vi at køre ned og leje en knallert til Dardi så de ikke er afhængige af taxi nu hotellet ligger et par kilometer fra byen, og det lykkedes også efter en omstigning ved busstationen til en songthaew der lynhurtigt fræsede ud til skrigegaden. En honda click kom til at koste 200 Bht pr dag, så en okay pris for en knallert der er i orden og velholdt. I øvrigt er det samme sted som Kat og jeg lejede hos sidst, men som vi ikke skaffer nye kunder !!

For igen kom standard bemærkningen, pasport please vi selvfølgelig afslog. Jeg havde lejet før uden at aflevere passet, men havde lagt 3000 Bht i depositum i stedet, og en kopi af passet, for man skal på forlangende fremvise et gyldigt pas samt visa, og det ville jo blive svært hvis det lå der. Så lidt tumult opstod selvfølgelig, der fik den mavesure ejer frem fra skyggerne og komme med den samme gamle slidte beretning om falanger der lejer knallerter, og forsvinder med dem. Det gjorde mig gal fordi Yanni som damen hedder, kender Kat og jeg og hilser på os hver gang vi går forbi, hvorfor fanden skulle jeg lige pludselig komme med en kunde der stjæler knallerten ved ikke

Så ikke flere kunder fra mig af Angry

Nå, vi kørte så lige ned til floden hvor jeg jo tit er for et hurtigt besøg, jeg ville gerne vise Dardi den og høre hans mening om min lille personlige oase dernede på trappen til den legendariske flod med en kølig i hånden hvor alting omkring mig forsvinder. Med de smukke bjerge i baggrunden der i dag var pakket lidt ind i tågedis, men stadig er smukke, fik vi taget has på en times tid inden vi kørte hjem og grillede nogle ribben og fik hældt et par øl på pigerne der blev lidt berusede der fik dem til at hænge lidt med næbbet. Men vi var alle trætte efter en lang der der for min del startede 04.30 desværre da kroppen åbenbart mente at den var frisk, men det var bar løgn, det var en forbandet hund der gøede i en stiv time rasende Så vi fløjtede kampen af med store poser under øjnene og fik sagt farvel Farvel

Og jeg tror vi alle sov godt, Kat var ikke til at se nogle steder da de var kørt men lå allerede og snorkede i sin lille og meget uvante brandert, så jeg måtte selv klare de usædvanlige og hårde pligter med at låse døre og så videre, meget dårlig karma jeg dog fandt ud af til sidst inden nathuen blev trukket ned over øjnene og takkede Buddha for en god dag og de dejlige mennesker han bringer mig, hele 20 af slagsen i år !!

Tak Buddha for alt det du giver mig, tak for det herlige syn af Kat der er stolt som en pave over alle de venner der kommer her, fortæller gud og hvermand om det, og tak fordi du passer på os.....godaggodag

www.thai-dk.dk/uploads/038_fhdr.jpg
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2011 16:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

sarcasm Ja ja tror du vi har det bedre her i Byen ?? gæster og gæster der lokker mig på druk og man skal skændes med dem om hvem der betaler godag
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-12-2011 15:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2772
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

gæster skal altid betale før de rejser skaal
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 17-12-2011 00:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Grin har du lånt IT,s juleroser ,hvad er prisen på dem www.thai-dk.dk/uploads/45.JPG

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
BentBP
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 17-12-2011 11:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 162
Tilmeldt: 22.03.11
 Status: Offline

Hej Pen.

Tak for din dejlige dagbogsberetning , herligt at høre at i nyder livet dernede.

Vil så også hermed , ønske Kat og dig , en rigtig Glædelig Jul , håber i får en dejlig julefrokost , nu når Dardi har slæbt en masse danske herligheder med ned til jer .

God Jul herfra:

Mint & Bent.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-12-2011 01:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Gæster og gæster, alt er relativt !!

For han bliver sgu ved med at komme tilbage, lige så snart han havde neglet den pose brunkager fra jer, kørte han herop igen og forlangte kaffe så HAN kunne hygge sig. Først efter hårdt pres kom der sølle 15 brunkager på bordet det kun lykkedes mig at stjæle 4 af, bandit sir jeg bare Angry

Julestjernerne er skam mine egne (Kat's), 20 Bht stykket som er billigt syntes jeg, og fik mig til at bruge 100 Bht der fik damen til at give mig en gratis hej

Tak for julehilsnen Paveraya, jeg er sikker på at julefrokosten nok skal blive hyggelig, men det er svært at holde alle de gode ting i køleskabet som jeg har gjort for at Jannik ikke skal æde det hele, og jeg skal nok fortælle om den, især hvis det lykkes at hælde Rød Ålborg på pigerne griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-12-2011 01:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

nissefar Ja ja Pen. den stakkels mand har vel stadig været præget af vores tur i Walking street Shock Så han sneg sig jo ud af Byen før det blev lyst ? kan være pres fra fruen eller skræk for genkendelse griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-12-2011 08:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 614
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline

Hej til jer med julefrokosterne . Her er en lille " frækkert " jeg faldt over.

Tjeneren sagde: Ønsker fruen øl ?

Nej tak svarede Fruen det går i mine ben.

Tjeneren : hæver deres ben da Frue ?

Nej de spreder sig !!!


uha uha uha .

godaggodag
og så midt i kirketiden .
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-12-2011 11:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

fyeeee skam Angry
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-12-2011 13:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3857
Tilmeldt: 08.05.09
 Status: Offline

Ja det var da en grover, hvis jeg havde vidst det var det der skulle til, så havde jeg brugt tricket mange flere gange.music
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alene
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-12-2011 03:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 201
Tilmeldt: 06.07.10
 Status: Offline

Julestjernerne er skam mine egne (Kat's), 20 Bht stykket som er billigt syntes jeg, og fik mig til at bruge 100 Bht der fik damen til at give mig en gratis


utroligt billigt, her i dk koster de en bondegård

http://www.idenyt...rner-32813
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Will this year be like the 2011 floods? Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 13-10-2016 04:26
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
River Kwai Bridge Week @Kanchanaburi 28 November-7 December Arrangementer 2 14-11-2014 09:11
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.60 sekunder | 116,206,448 Unikke besøg | jQ Blog