Kat og jeg måtte tidligt op for at tage bus og tog til Ekkamai hvor Dardi bor, først bus 65 til Bang Sue hvor vi tog toget til Chauchak Park hvor vi skiftede til Sky Train. Og endelig efter 1 1/2 time kom vi så til stationen hvor vi så 'kun' manglede at finde hinanden, ring til Mon sagde jeg til Kat og spørg hvilken nedgang vi skal tage. Der var 6 forskellige over en lang strækning og altså mange muligheder for at gå forkert, så for at være smart mente jeg at Mon som er stedkendt lynhurtigt kunne lede os mod målet !!
Men igen gik det galt, for det med at fortælle hvor man var, var ikke så nemt nu det kom til stykket. Så der blev ringet et par gange uden at det hjalp os, men så fik vi pludselig øje på dem nede på gaden foran den 8.000 Kvm store Honda forretning som Mon ikke vidste hvor lå
Nå, vi blev losset ind i bus 25 som var gratis og kørte os helt ud til Samut Prakan. I over en halv time kørte vi nu inden vi stoppede her på endestationen hvor vi ventede mens Mon kørte hjem og hentede børnene. I stegende hede men i skyggen, blev vi mænd selvfølgelig tørstige og opdagede at netop dagen i dag, ikke var god til at stille tørsten. For der var lokalvalg og dermed forbud mod at sælge øl
Men der findes jo driftige købmænd alle vegne, så de to blev pakket pænt ind i avispapir i den lille shop uden bøvl. Så de blev nydt til stor undren for Kat som var overbevist om at et forbud var farligt at bryde, men det gik lige så fint, og fik tiden til at gå inden Mon kom tilbage.
Ind i en taxi med os 4 voksne og nu 2 børn og ud til krokodillefarmen hvor vi falanger blev pelset igen !!
60 Bht i indgang for Thaier, og 300 Bht for falanger som selvfølgelig fik Kat til at skumme over forskellen da vi gik ind i parken. Men hun vænner sig langsomt til det og er mere medgørelig når det sker, så jeg trækker bare på skulderen og håber sgu dyrene fik T- Bone Steak den dag
Og så begyndte en for mig sørgelig men samtidig interessant dag, for jeg mener ikke dyr er født for at sidde i bur eller lave kunster. Så selv om jeg nu så, og tog billeder af interessante dyr jeg aldrig havde set før, var jeg ulykkelig over at se i dyrenes øjne som udstrålede sorg
Krokodillerne tror jeg, var ligeglade bare de fik noget at æde, men med de firbenede pelsdyr var det en anden sag. De gik (hvis de da ellers havde plads til det !!) stressede rundt i de samme mønstre i deres små bure og virkede hvileløse. Aberne svang sig i de samme grene og foretog sig det samme om og om igen eller sad som forstenede og stirrede ud i luften, så jeg fortrød at jeg havde sagt ja da Kat spurgte om jeg ville vise hende dyrene, og til for første gang at gøre det modsatte af hvad jeg siger.
Nemlig at betale for at se dyr i fangenskab som var min første gang i dag, men bordet fangede, og vi gik langsomt længere ind i parken mens vi tog billeder i ét væk
Parken var virkelig flot at gå rundt i, og selvfølgelig en masse palmer og træer der gav fantastisk skygge på turen rundt. Men også en masse blomster som dog ikke var passet så godt i forhold til hvad jeg har set før, men flot alligevel. Mange små og store søer med fisk og skildpadder var spredt ud over parken hvor små maleriske gangbroer førte en videre rundt. Små boder med foder til de mangeartede fisk kunne købes for 20 Bht og fik vandet til at eksplodere når foderet ramte vandet, og især de store Arapaima var drabelige at se på når de kvarte fisk som foderet her bestod af, ramte vandet. Et stort undertryk fra de kæmpestore gab der åbnede sig lynhurtigt, fik vandet til at gi et stort blob og fik foderet til at forsvinde lige så hurtigt ned i det grumsede vand. Og det var store fisk, rigtig store endda. De brede rygge som var det eneste synlige i det grumsede vand, cruisede langsomt rundt og fortalte om størrelsen.De mange børn var skrækslagne over størrelsen og den aggresivitet de viste ved fodring og skyndte sig hurtigt videre mod de mere rolige skildpadder
Strøet rundt i parken stod borde og bænke malerisk placeret hvor man kunne spise sin medbragte mad eller nyde en kølig, så der sad vi selvfølgelig nogle gange og nød stilheden og omgivelserne mens timerne langsomt forsvandt. Vi skulle selvfølgelig se de store krokodiller som befandt sig i nogle store mudrede bassiner og kunne ses fra en gangbro højt hævet over dem, her kunne man også købe foder som Kat ville prøve. Kvarte fisk blev kastet ned til de store dyr der hurtigt åd den smule det var for dem, de tygger jo ikke engang på maden sagde Kat undrende til mig mens hun forsøgte at ramme gabet på en af dem uden det store held. Næh det har du ret i mumlede jeg for at undgå en større forklaring om at de kunne æde en ko, og kun tygge 2 gange inden de slugte den !!
Men hun var rigtig glad for at se alle dyrene som hun kun havde set på Tv, og var oprigtig nysgerrig mens vi gik rundt, kun slangerne var hun ikke stolte over og turde end ikke gå hen til buret selv om jeg lokkende prøvede at sige at de lå og sov
Til trods for den hjerteskærende sorg i dyrenes øjne som hos aben, forsvandt timerne på forunderlig vis. Ingen var stressede og slentrede langsomt rundt som vi eller sad ved søerne i skyggen fra de store træer, og nød det. Junglesyn med små vandfald og de små stier var gode til at få en til at glemme at vi gik i en park, og ikke i junglen, så smukt og dygtigt var det opbygget og gav en masse smukke motiver og flotte syn alle vegne (næsten). For de store betonkonstruktioner som skulle holde løver, tigre og bjørne væk fra publikum, skæmmede sgu gevaldigt.
Og at se de sørgelige øjne hos bjørnene som stod og tiggede mad i det møgbeskidte vand, var ikke noget pænt syn. Majskolber blev kastet ned til dem som de åd som i pligt og ikke lyst mens de små øjne kiggede op på menneskerne der fodrede dem, det samme gjorde tigrene som var meget smukke dyr, og som jeg tænkte ville være endnu smukkere ude i friheden i junglen. Men nu var de altså her i et stort betonbur som ikke var særligt pænt eller velholdt
Sådan gik vi rundt indtil vi langsomt drev tilbage mod udgangen og det netop afsluttede elefant show hvor der skulle tages billeder, Mon's børn som ikke var bange for elefanterne som Kat, stillede sig villigt op klods op af de store dyr og der blev taget billeder. Og efter et par forsøg med at få Kat til at stå bare lidt i nærheden af elefanterne så jeg kunne få dem begge med på billedet, tog hun endelig mod til sig og lænede sig op af dyret. Stolt som en pave over at have krydset en grænse, smilede hun stort da hun så billederne og var glad
Det blev så den sidste oplevelse den dag hvor vi som afslutning på den lange dag tog en taxi først hjem til Dardi, og så videre hjem til Nonthaburi. Og det bliver billigere og billigere med taxi, for denne gang betalte jeg 151 Bht for turen selv om chaufføren kørte en vej som var ny for mig. Motorveje og store veje blev klaret lynhurtigt inden vi kunne kravle op i lejligheden og se på billeder som er blevet en fast rutine hver gang vi har været på tur til min store glæde
Og så kom der en hviledag efter den hårde etape hvor jeg forsøgte uden held at lægge billederne op og få skrevet i Dagbogen, men det er en ubamhjertig modspiller jeg er oppe imod der gjorde at det først lykkedes her 2 dage efter med start klokken 4 morgen
Men det kunne ikke ødelægge mit humør, slet ikke da solen samtidig bankede ubamhjertigt ned og varmede poolen op så jeg kunne dase der i et par timer og nyde det inden Dardi skulle komme på besøg næste dag. Og det blev en rigtig herlig driverdag hvor vi brugte 3 timer i poolen som pigerne sagde da de kom tilbage efter en tur på markedet for selvfølgelig igen at købe noget spiseligt, uha det var farligt sagde de og kommanderede os op af det hajfyldte vand som havde afkølet os noget så herligt
Så noget af den farve jeg havde da jeg flyttede herop er ved at vende tilbage efter de par dage hvor vi opholdt os udendørs, selv Dardi er nu ved at få en lyserød kulør efter al den vandgang og afslutningen på dagen der foregik nede ved floden på de vante pladser. Pigerne mente de havde fortjent lidt massage nu de havde spist en 12 - 14 gange uden dog at være mætte , og gik en times tid så vi to verdensmænd kunne sidde i fred og se solen gå ned inden en kæmpestor regnsky trak ind over os og gav masser af vand. Dardi tog en taxi hjem og Kat og jeg satte os op på altanen og nød den kølige luft og den silende regn som varede hele natten
Alle de aktiviteter gjorde at jeg næste formiddag efter endnu et par fejlslagne forsøg på at få billederne op, snuppede en ordentlig morfar og vågnede efter et par timer ved at telefonen ringede. Kat var blevet så træt af at se på mig, at hun også var skvattet omkuld, men det kan hun nu gøre alligevel og behøver ingen undskyldning for at i lyntempo at snorke Så jeg måtte selv rejse mig og finde telefonen som Kat ellers kommer springende med når den siger noget.
Dardi lavede et overraskelses besøg og sad nu i en flodtaxi 10 minutter væk sagde han, ja ja, den GPS kunne godt trænge til en lille justering . For vi nåede begge at tage et bad inden vi gik ned til floden for at vente på at Dardi og Mon kom, så en ommer unge mand
Og som en vaskeægte wannabe BVB havde Dardi lyst til at sidde og kigge ud over floden endnu engang på 'min' plads , mens pigerne fik sendt en pakke til Kat's datter henne på postkontoret som ligger dernede ved floden. Regntiden som har fået vandstanden til at stige lidt, fører en masse lotus planter og selvfølgelig affald med sig, så langt øjet rakte lå de som et grønt tæppe og drev hurtigt forbi os to der af ren nød og intet andet, havde besøgt 7 for at holde blodsukkeret oppe
Så der røg nogle timer igen på den konto siddende der og sludre om alt og ingenting, pigerne gnavede lystigt i den Durian Mon havde købt, og fik os til at bytte plads så vinden kunne tage stanken langt væk fra os falanger der ikke er så stolte over hørmen
Og så gik der ellers sjov i den, for Mon havde fået øje på en sort taske der lå sammenfiltret med lotus planterne et par meter ude. Hun fortalte at hun som lille havde fået øje på en taske da de boede nede ved floden, hvordan hun havde fisket den op af vandet fik jeg aldrig at vide, men tasken indeholdt 7.000 Bht som hun gav sin mor . Så hun fik aktiveret os alle for at finde en lang pind så vi kunne dele de millioner der garanteret lå i tasken, og endelig fandt jeg et stykke armeringsjern jeg kunne bøje lidt og lave en form for krog. Hængende ud over platformen i Dardi's hånd for ikke at skvatte i vandet brugte jeg en masse forsøg på at få tasken op på land mens Kat som forlængst var gået op i sikkerhed fordi hun blev søsyg af platformens gyngende bevægelser, kiggede arrigt på mig og forlangte at jeg skulle stoppe
Men nu er jeg jo gammel spejder (pigespejder ), og giver ikke op så let. Så først da tasken efter mange forsøg endte med at vende vrangen ud så vi kunne se at den var tom, uden dog at få den op af vandet, måtte jeg give op. Hold kaje hun var arrig den lille, hun gloede hvast på mig og skældte mig ud mens vi gik over på det lille betalings toilet som ligger på kajen for at vaske hænder. Hendes humør er ikke så godt i øjeblikket, og giver hende nogle små hjerneblødninger som så får mig til at tage høretelefoner på og se en film. Så det er lidt træls for tiden, kun når hun snakker med Mon er hun i vældigt humør og smiler som dog stopper lige så snart mon forsvinder ud af hendes synsfelt
Nå, jeg håber Conny og Markus som i dag er i Bangkok for at tage flyveren hjem, kan få hende i godt humør. Vi har aftalt at mødes i MBK hvor Markus siger at man sagtens kan købe Kingston 128 GB USB til 1.500 Bht, 4 timer har de inden de tager ud til lufthavnen som vi så skal bruge sammen med at endnu engang gå rundt i et indkøbscenter
Jeg håber Buddha giver mig tålmodighed og passer på mig som han dagligt gør, og jeg håber at han styrer Kat uden om alle de gode tilbud......
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Ja det skulle forbydes ved lov, men der er jo penge i det. Og så længe folk betaler fortsætter dyrplageriet desværre, for det var så tydeligt at dyrene ikke havde det godt. Aben der her rækker en hånd ud for at få lidt kontakt var så forfærdelig nedtrykt at se på at det gjorde ondt, den kiggede med sørgende øjne da vi stod og aede den på håndryggen.
Og nej eneber, det var et forsøg på at komme tæt på øjet af den fætter her.
Antal indlæg: 1814 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Nu bliver jeg sgu nok upopulær!
--Det er helt i orden at have moralske opstød bagefter,- men da man betalte entré, var man jo selv med til at støtte dyrplageriet, og mange kommer mere end 1 gang for at blive endnu mere forargede.
PS. Jeg bryder mig heller ikke om den slags, dog kan jeg godtage at man opdrætter truede dyrearter som genudsættes i naturen.
Hav en god dag, Anton
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
AL 48, hvis vi ikke kan sige hvad vi mener er forummet da ikke en skid værd, så nej, du bliver ikke upopulær.
Som jeg skrev havde jeg det allerede skidt da vi gik ind i parken, og vil bruge som undskyldning selv om det ikke er meget værd, at jeg gjorde det for Kat's skyld
Jo længere vi kom ind i parken og så de forskellige dyr og de uhumske og små kedelige bure de var i, jo dårligere fik jeg det over at have tilbudt hende det. Men jeg ville bare så gerne give hende den oplevelse efter at have hørt på alt hendes snak om det hun havde set i Tv derfra, Som Na Na !!
Antal indlæg: 1814 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Ja Pen, det er jo ikke ligefrem den store livslyst den udstråler.
-Men nu er det jo også så let for mig at sidde og være skide forarget over den slags ting. Vi går jo også i zoologisk have i DK med vores børn. Der er dyrene jo også spærret inde, men nok under lidt bedre forhold, samt med mulighed for at aktivere sig selv lidt.
Hav en god dag, Anton
blev pakket pænt ind i avispapir i den lille shop uden bøvl. Så de blev nydt til stor undren for Kat som var overbevist om at et forbud var farligt at bryde, men det gik lige så fint, og fik tiden til at gå inden Mon kom tilbage.
Så jeg måtte selv 
. For vi nåede begge at tage et bad inden vi gik ned til floden for at vente på at Dardi og Mon kom, så en ommer unge mand 
, mens pigerne fik sendt en pakke til Kat's datter henne på postkontoret som ligger dernede ved floden. Regntiden som har fået vandstanden til at stige lidt, fører en masse lotus planter og selvfølgelig affald med sig, så langt øjet rakte lå de som et grønt tæppe og drev hurtigt forbi os to der af ren nød og intet andet, havde besøgt 7 for at holde blodsukkeret oppe 
. Så hun fik aktiveret os alle for at finde en lang pind så vi kunne dele de millioner der garanteret lå i tasken, og endelig fandt jeg et stykke armeringsjern jeg kunne bøje lidt og lave en form for krog. Hængende ud over platformen i Dardi's hånd for ikke at skvatte i vandet brugte jeg en masse forsøg på at få tasken op på land mens Kat som forlængst var gået op i sikkerhed fordi hun blev søsyg af platformens gyngende bevægelser, kiggede arrigt på mig og forlangte at jeg skulle stoppe 
Lignende tråde