Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Salg af Skype forgylder Janus Friis
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-05-2011 16:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Janus Friis modtager ca. 3 mia. kr., idet Microsoft køber Skype for 8,5 mia. dollars (44 mia. kr.).

Microsofts køb af internet-tjenesten Skype forgylder endnu en gang danske Janus Friis.

Første gang Janus Friis blev forgyldt var i 2005, da han og medstifteren af Skype, svenskeren Niklas Zennström, solgte hovedparten af Skype til eBay for 16 mia. kr.

De beholdt 14 procent af Skype, som de stiftede i 2003, og står derfor nu til at modtage yderligere ca. 3 mia. kr. hver, fordi Microsoft køber Skype for 44 mia. kr.

Salget er underskrevet
Salget af Skype er underskrevet og godkendt af bestyrelserne i både Microsoft og Skype, oplyser Microsoft i en pressemeddelelse.

Skype har udviklet og driver en tjeneste med gratis internet-telefoni og video-telefoni. Det er også muligt mod betaling at ringe til fastnet- og mobiltelefoner fra en computer.

De 8,5 mia. dollars (44,2 mia. kr.) for Skype betaler Microsoft kontant. Det er det største beløb, Microsoft nogensinde har betalt for et selskab.

Prisen forekommer høj: eBay betalte således kun 2,6 mia. dollars for Skype i 2005. Og i 2009 købte private kapital- og pensionsfonde 70 procent af Skype for 2,75 mia. dollars, svarende til, at hele Skype i 2009 var 3,9 mia. dollars værd.

Microsoft køber teknologi og kunder
Siden er Skype-selskabet blevet effektiviseret og derfor mere attraktivt for Microsoft.

Med købet af Skype slipper Microsoft for selv at udvikle en tilsvarende telefoni-tjeneste, og får samtidig adgang til de 170 millioner brugere, der dagligt er online på Skype.

Den høje pris for Skype skal formentlig ikke kun ses på baggrund af, at M icrosoft vil få store synergi-effekter ud af købet. Men at Microsoft også sparer en masse penge og frustrationer: Microsoft har de senere år med begrænset succes brugt milliardbeløb på at udvide sine online-tjenester i konkurrence med bl.a. Google og Facebook.

Nogle af disse udviklingspenge vil Microsoft fremover kunne spare.

Bliver en del af Microsoft-familien
Microsoft vil lade Skype indgå som en del af Microsofts eksisterene online-tjenester for både forbrugere og for erhvervslivet. Desuden vil Microsoft udvikle Skype til brug på bl.a. Windows mobil-telefoner (og dermed også Nokia-mobiler) og på spillekonsollen Microsoft Xbox og Kinect

“Skype er en fænomenal tjeneste, som er elsket af millioner af brugere verden over," udtaler Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer. "Sammen vil vi skabe fremtidens realtids-kommunikation, således at mennesker nemt har kontakt til familie, venner, kunder og kolleger overalt på kloden."

http://epn.dk/tek...426267.ece
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dykkerfirma til salg Diverse 1 17-01-2023 10:14
Thai Airways sætter 34 fly til salg Flyselskaber 1 10-11-2020 10:24
THAI AIRWAYS LUKKER FOR SALG AF PREMIUM ECONOMY MELLEM KØBENHAVN OG BANGKOK Flyselskaber 1 23-02-2019 05:34
Copenhagen bar er sat til salg Amazing Pattaya 8 30-04-2018 04:30
Juletræer og andre jule dekorationer nu til salg i Makro Diverse 3 13-11-2016 09:57

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.26 sekunder | 116,290,890 Unikke besøg | jQ Blog