Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Esbjerg den 9. april 1940
IT
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-04-2011 05:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

Fra min hjemegn før min tid i får den aligevel

Hvad skete der den 9. april 1940

Esbjerg den 9. april 1940

For et par dage siden kom jeg til at tænke på, hvad der egentlig skete i Esbjerg den 9. april 1940, dagen hvor tyskerne besatte Danmark.

Ved at søge på internettet fandt jeg frem til en side på Esbjerg Byhistoriske Arkivs hjemmeside. Det er fra ”Sven Henningsen. Esbjerg under Den Anden Verdenskrig 1939-1945. Esbjerg 1955. S.27 ff”. Beskrivelsen forklarer i store træk hvad der egentlig skete.

”9. april 1942 kl. 04.15: De tyske tropper rykker over den dansk-tyske grænse.

9.april 1940 i Esbjerg
Kl. 0500: Den såkaldte Esbjerg-gruppe (ca. 100 mand af 14. artilleriafdeling, indkvarteret i Fovrfeld Ferieby, udrustet med 3 stk. 75. m.m. luftværnskanoner, 3 stk. 20 m.m. maskinkanoner, samt en lyskastergruppe) får en melding fra ’Rømø-Syd’ om, at fire er på vej mod nord.

Kl. 05.15: Esbjerg-gruppen får melding om syv tyske fly på vej mod nord.

Kl. 05.15: Fire tyske fly iagttages over Esbjerg, hvor de flyver lavt hen over husene og nedkaster flyveblade – det såkaldte ’Oprob’.

Kl. 05.15: Sergent S.A. Hansen fra Esbjerg-gruppen (se neden for) skriver et privat brev bl.a.:

’en kornet og undertegnede sov i et af feriehusene i den tro, at vi, når det blev lyst, skulle til at pakke det hele ud igen. Men således skulle det altså ikke gå. Om morgenen, klokken var vel et kvarter i fem, vågnede jeg ved, at der blev skudt fra batteriet. At de gider, tænkte jeg og vendte mig om på den anden side, så knaldede skud nummer 2, og jeg trak tæpperne op over hovedet fast besluttet på at sove videre.

Her må jeg oplyse, at vi efterhånden var så vant til, at der blev affyret varselsskud fra batteriet, at vi var ligeglade med det, for det var jo desværre kun løse skud.

Men nu fik kanonerne en anden klang, for pludselig drønede tre skud lige efter hinanden, det var, som hytten, hvor vi sov, var ved at falde sammen. Vi var nu begge to klar over, at der var noget alvorligt i gære, når krigsammunitionen blev brugt. I løbet af få sekunder var vi udenfor, men sikke et syn!

Nogle tyske maskiner forsøgte at lande, men det blev de forhindrede i af ilden fra batteriet. Straks efter at de første sku var affyret, fik maskinerne så lavt, at kaptajnen ikke turde skyde af hensyn til mandskabet ved korrektøren, og jagerne skilte sig ud fra de øvrige og tog kurs mod batteriet i så ringe højde, at vore topfine 75 mm kanoner måtte stå tavse og se til, men alt tydede på, at de tyske flyvere var klar over, at vi ikke kunne bruge kanonerne, ellers havde de sikkert ikke fløjet så frimodigt ind imod så stærkt armeret batteri, og med to kaptajner og en sværm af danske soldater, der kun ventede på et gunstigt øjeblik at laden den danske 20 mm synge sin fanfare’.

Kl. 05.15: Der skydes fra inspektionsskibet Beskytteren i Esbjerg Havn. Chefen fortæller senere, at han måtte trække en af marinesoldaterne i håret for at få ham til at indstille skydningen.

Kl. 0515-0530: En tysk maskine rammes, trækker sig ud af kampen og findes senere i Ho Bugt med knækket hale.

Kl. 0530: Esbjerg-batteriet får forbindelse med jyske division, indberetter om sin første kamp og får besked om det tyske angreb på Danmark. Batteriet får ordre til at afmarchere øjeblikkeligt over Grinsted til St. Grundet og yde Fredericia og Lillebæltsbroen luftbeskyttelse. Under klargøringen angribes batteriet på ny og må forsvare sig.

kl. 0630: Esbjerg-batteriet er klar til afmarch og ankommer til Li. Grunnet kl. 1045 for at erfare, at al kamp i Danmark er indstillet.

Formiddag: Esbjerg besættes af et motorcykelkompagni af luftvåbenregimentet General Göring, der ligeledes besætter Esbjerg Flyveplads i Kjersing.

Kl. 11.00: Minestrygergruppen 10 fra Cuxhaven med kommanderende officer Ruge ombord på Königin Louise løber ind i Esbjerg havn. For uden Königin Louise består gruppen af otte store fiskerdampere.

Kl. 11.00: Pansertog med tropper ankommer til Esbjerg Banegård. – I Tønder var en dansk nazist i uniform og lange støvler steget på pansertoget, og da det ankom til Esbjerg, begyndte han at optræde som stationsforstander og hersede med personalet. En esbjergenser spurgte en lokomotivfører fra Tønder, hvem dog denne person var. Tøndermanden kiggede ud ad vinduet i stationsforstanderens kontor og udbrød: ’Det er bare æ lokumsrenser fra Tønder’. Det blev afslutningen på den nye stationsforstanders karriere.

Formiddag: Reé, der siden 1. april havde trykt en række tyskfjendtlige ledere i dagbladet Vestkysten. Den 11. april arresteres Knud Reé og føres til Tyskland. Han løslades først den 19. april efter at have været til forhør i Wilhelmshaven.

fundet på siden http://www.24.dk/...ad/2065877
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
It is April and Songkran 2024 is coming. Arrangementer 1 02-04-2024 11:58
Pole i Esbjerg Pole Addict Fitness Studio i Esbjerg 32 07-03-2024 18:47
Songkran Festival soon 13-15 April 2023 Hele Thailand 7 14-04-2023 10:12
lukkedage på Den Danske Ambassade i Bangkok i april. Nyheder på dansk 1 10-03-2023 09:18
Nye THAI bagage-regler fra 1. april Flyselskaber 1 30-09-2022 18:46

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.25 sekunder | 116,338,121 Unikke besøg | jQ Blog