Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
OVERSVØMMELSER
Thailand er for øjeblikket ramt af oversvømmelser i særligt den nordøstlige del af landet. I alt er 21 provinser foreløbig berørt af situationen, og 21 mennesker er omkommet i vandmasserne. Særligt er provinsen Nakhon Ratchasima hårdt ramt, hvor det vurderes, at det kan tage op til en måned før vandmasserne trækker sig så meget tilbage, at man vil nå tilbage til normale tilstande.
De thailandske myndigheder har situationen under nogenlunde kontrol. I særligt udsatte områder rådes indbyggerne til at flytte deres ejendele til højere beliggenhed. Der uddeles desuden nødhjælpspakker til svært fremkommelige eller isolerede områder.
Thailands mest populære turistområder i Nord såvel som i Syd er ikke umiddelbart berørte af oversvømmelserne.
Oversvømmelserne forventes at brede sig sydpå langs den centrale flod, Chao Phraya, der gennemløber Bangkok. Om situationen vil udvikle sig til det værre eller bedre, afhænger primært af, om nye voldsomme nedbørsmængder vil ramme de berørte områder. Aktuelle vejrmeldinger giver ikke anledning til at tro, at situationen forværres.
Danskere, i de berørte områder, rådes til at holde sig orienterede om situationen via ambassaden rejsevejledning på hjemmesiden eller gennem lokale medier samt følge de lokale myndigheders vejledning.
Kortet nedenfor angiver de provinser (farvet med rød), der er ramt af oversvømmelserne.