Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
09.07.2010
Godmorgen Dagbog.
Igen brillerier Pc'en med ikke at vise smile, hvis det er tilfældet beklager jeg ??
En noget træt og forvirret globetrotter vågnede alt for sent, vækkeuret som burde have ringet klokken 05.30 sagde ikke en lyd Da jeg vågnede af mig selv klokken 6. Jeg havde lavet noget af arbejdet, men på grund af at den indledte tur blev fejret i aftes, fik jeg ikke lavet det sidste og ville tidligt op Så jeg fik ikke sat billeder på i dag som jeg beklager, men kender jeg mig selv, så jeg ved at jeg vender frygteligt tilbage med billeder ((8((
Men her er bungalowen jeg sov i, dejlig blød seng som fik mig til drømmeland på et splitsekund, og væk var jeg ((7))
Lidt fortumlet stod jeg her på gaden klokken 06.30 og drak min morgenkaffe til 12 Bht, og selv om vi er mindre end 400 meter fra lufthavnen i Phuket er her stadig forbavsende billigt, så det fik vi snakket lidt mens vi stille og roligt vågnede efter de små 5 timers søvn det var blevet til :(
Stående der og herre fryse efter det kolde bad som stilladset bestemt ikke kan lide, kom varmen snigende pludselig og rart. Mobilen som lå i lommen begyndte at sige lyde og vibrerer, for Da sendte en morgenhilsen inden hun kørte i skole og ville lige sige godmorgen, hold kaje jeg er rundtosset ((11((
Der blev snakket til klokken 1 i morges inden vi gik til køjs, af sted for første gang sammen kræver lige lidt fodarbejde for at finde sammen rent mentalt. Men det gik godt syntes jeg, vi skal som i et ægteskab vænne os til hinanden, men aller vigtigst skal Peter lære at jeg kan lide det jeg laver og ikke har noget imod at bruge den tid det tager og derfor ikke har lyst til at drikke hver aften, så hellere se lidt på billederne!!.
Nysgerrig af natur har jeg konstant travlt og holder et tempo som vist er lidt for meget, men vi skal som sagt nok finde ud af det. Peter skal både på Java og Bali snakke med de forbindelser han har der, så jeg får rigelig tid til at snuse rundt og gøre det jeg har lyst til ((9((
Så nu starter min tur for alvor selv om den reelt startede i går, og jeg begynder igen at kaste om mig med fremmede navne på byer jeg enten flyver over eller kører igennem. Der er sgu langt til mit forrige liv hjemme som fattig pensionist, stednavne som Brøndby Strand eller Hvidovre Strandpark kunne besøges når man havde samlet flasker nok. Og det var stort at have råd til en tur til København og noget man glædede sig til i lang tid, og se hvor jeg er nu!!
Her sidder jeg gudhjælpemig i et fly over Singapore som en anden konge eller kendt person, Penang og Singapore som vi fløj over tidligere blev bare bemærket henkastet, ikke noget med at være imponeret over de magiske og historiske navne eller det totalt fremmede sted jeg er på. Hvor vi dog vænner os hurtigt til ændringer, og hvor er vi gode til at glemme at være ydmyge og taknemmelige!!
Så jeg siger tusind tak Buddha for alle de oplevelser du giver mig, jeg sætter pris på alt jeg ser og er så glad indeni at det er lidt svært at sidde stille, så tak ((6))
Eller sagt på Dansk, jeg er lykkelig ((11((
Så her fra det nye Airbus fly der tager os i op i10 kilometers højde og ud i det blå med de lejlighedsvis små grønne perler af øer i det hav vi krydser, er jeg endelig ved at finde mig selv igen og komme ind i rollen som rejsende igen, og få den ro tilbage som jeg er så glad for!!
Med en kop wannabe kaffe til 50 Bht XXXX har jeg fred til at mase med billederne fra i går og fra i morges og Ipoden som jeg har stukket i ørene fjerner al den unødvendige støj der er sådan et sted. Selv om flyet er halvtomt er der liv og glade dage nu man skal betale for alt udover selve turen. Så stewardesserne leger sælgere af ting og kram iført et stramt og vist ikke helt så ægte smil !!
Sandwich og plastik fly bliver langet over disken som om det er sidste chance for at redde sig et eksemplar, og kaffen smager sgu ikke af kaffe ((1((
Siddende alene på en 3 rækkers stole har jeg plads og ro, Peter som ikke var så heldig og sidder på rækken foran mig har kastet sig på langs nu hans sidemand fandt et andet sted at sove. Men det har jeg selvfølgelig ikke tid til vel?? Nogen af os må jo holde hjulene i gang ((8((
Nå, men vi kom til Jakarta efter en fantastisk flot tur med synet af et par af de 17.000 øer Indonesien består af, sindssygt flot og noget der fik mig til at være så tilfreds og lykkelig over at have oplevet det. Og Peter som har været her mange gange før havde bevidst valgt sæder i højre side af flyet for at give de bedste billeder, mange tak for det tips :TUP
Det ene fantastiske syn efter det andet dukkede frem fra de tynde skyer og fik tiden til at forsvinde, desværre var de tropiske udseende øer ikke nemme at tage billeder af på grund af lyset, men et par stykker det da blevet til. Og tankerne gik også til min tid på søen som jo gik her forbi dog uden at lægge til kaj, for de skibe man kunne skimte mellem de tynde skyer efterladende sig en lang bred hvid kølvandsstribe så så fantastisk fredfyldt ud ((11((
Men lufthavnen her i Jakarta hvor vi ankom til tiden 11.05 er dog noget kaotisk, Immigration som foregår af flere omgange tog over en time fordi vi blev sendt fra Herodes til Pilatus. Gebyret som i kan se her er sgu noget skummelt, for det koster både 25 € og 25$ !!!
Men vi slap endelig igennem og følte os lidt frie nu vi endelig var kommet og gik lidt rundt for at kigge på de forskellige butikker. Men det er det sædvanlige udvalg som alle andre steder, vand og sandwich til overpris !!
Og her er sgu så mange skumle mennesker at det næsten er for meget, og de er utroligt vedholdende, et nej blive ikke accepteret som andre steder, nej her åbnes der så bare for en anden plasticpose med ure eller parfume eller Sim Card. Garanteret til overpris for at de her mennesker kan lave lidt penge på de dumme der falder i vandet og køber noget af dem, men herre irriterende når de bliver stående og glor en ind i ansigtet ((1((
Jeg købte senere et Sim Card i Bandung til 20.000 Rupier som Peter betalte 50.000 for i lufthavnen, så der er mange penge at spare på IKKE at købe noget af de ivrige sælgere i Jakarta !!
Og bussen til Bandung som ligger 180 kilometer væk blev også fundet forholdsvis nemt, for nu vi er på opdagelsesrejse, spørger man selvfølgelig i turist informationen ikk ((2((
75.000 penge blev det til for den tur, og alle de her nuller er sgu irriterende nye at lære, den ellers søde pige som løb efter os for at sælge os en taxa, ville skam ‘kun’ have 135.000 penge pr stk hvis vi ellers hoppede på den, men nu er jeg jo dansker og ikke så nem, så jeg sagde nej !!
Peter har lært mig at jeg skal gange med 30 når jeg betaler for noget, så 10.000 Rupier svarer til 300 Bht .
Og turen gik meget langsomt ud af Jakarta som er en sindssyg travl metropol af et utal af nationaliteter og herkomst som var meget tydeligt, og flere biler end jeg har set i hele mit liv som chauffør, så der var mange !! Turen fra Jakarta til Bandung er sat til 2.5 time afhængig af trafikken fik vi at vide, og her 1 time senere er vi stadig i Jakarta. Et virvar af biler og lastbiler krydser ind og ud i en uendelighed og bremser trafikken. Det voldsomme regnvejr som osse gav os følgeskab gav så meget vand at bilerne efter et par minutter kørte i over 10 centimeter vand.
Bagerst i bussen fik jeg øje på et lille rum som jeg selvfølgelig var nødt til at undersøge, og det var såmænd et ryge rum og toilet som jeg var nødt til at tage billeder af ((8((
Sofistikeret askebæger
Men så fik jeg Da tid til at kigge som jeg plejer, og min avation mod storbyer holder stadig vand. Føj hvor jeg hader al den larm og trafik, og for første gang i meget lang tid, så jeg Da vi landede det tykke lag af smog som lå som en tung dyne over byen. Duften var derfor så heller ikke så rar. Så for mig var det en kedelig tur gennem byen med de mange modsætninger, utroligt mange fattige mennesker der går rundt og tigger når trafikken holder stille og som sædvanligt og som lever i skyggen af de tårnhøje bygninger i stål og glas til milliarder af kroner!!
Så mens jeg prøver at skrive lidt, kæmpende jeg samtidig en hård kamp for at holde fast og sidde, og er ikke så sjov, for stilladset har haft en hård start. Men jeg håber at turen hurtigt bliver overstået så jeg kan slappe lidt af, hvor meget jeg får slappet af ved jeg ikke, for jeg skal ud og finde et Sim kort til telefonen som er helt død herude. Så alle de penge på telefon og abonnement er sgu noget spildt når skidtet ikke virker uden for Thailand !!
Og nu håber jeg selvfølgelig at vi finder et sted med internet forbindelse, ellers får jeg sgu problemer med at få Dagbogen op til jer. Men jeg er jo positiv og forventer at der er en herre i skyerne der hjælper mig med mit problem ((6))
Men det går jo aldrig som præsten prædiker vel, så der gik såmænd hele 4 ½ time før vi nåede Bandung. På vejen gjorde chaufføren alt han kunne for at indhente den tabte tid og det var vi glade for, men Da vi efter 2 ½ time kun var nået 57 kilometer væk fra Jakarta, mistede vi pusten !! Så vi kørte en del hurtigere ned af bakke end før og hvad som er forsvarligt. Peter og mig som sad bag chaufføren kunne ikke lade være med at kigge på speedometeret som toppede ved 130 kilometer i timen !!
Uvejret som fulgte os gav en mørk himmel og et kedeligt vejr, 5 lastbiler så vi på vejen der var kørt galt og lå i grøften på siden. 2 af stederne stod der en stakkel med en skovl og læssede af så lastbilen kunne rejses igen, en tilsyneladende ulige kamp i vores øjne men som dem er hverdag !!
Smukke utrolig flotte og maleriske bjerge og dalsænkninger blev mere og mere almindeligt jo længere væk vi kom fra Jakarta. De udgravede terrasser beplantet med ris og de primitive hytter der lå som hugget ud i bjergene var så flotte at jeg bandede regnvejret langt væk, for vinduerne i bussen var for beskidte til at fotografere i, så meget ærgeligt :(
Men efter 4 ½ time kom vi endelig frem til Bandung, og hvor blev vi skuffede !!!
Byen som har 3 millioner indbyggere er et kaotisk samfund der aldrig sover, og på intet tidspunkt gled trafikken bare nogenlunde normalt. Et par kilometer i timen var hvad vi blev tilbudt, og spørgsmålet er nu hvorfor folk skriver noget helt andet i deres oplevelser her i byen end det de reelt oplever ?? For både Peter og jeg som begge har printet en del materialer ud og har læst som vanvittige om Indonesien for at være forberedt, kunne slet ikke genkende byen ud fra det vi har læst !!
Jeg ved godt det er en påstand,. Men Peter og jeg tilbragte 3 timer i en gammel taxi for at finde et hotel eller bare et sted at overnatte, men alt var optaget af en eller anden grund. Man snakker ikke engelsk her, så det er svært at få konkrete informationer om noget om helst uanset hvad det måtte være. Så vi drønede rundt for til sidst at finde det hotel hvor vi er nu.
Klokken 20.30 efter at være starte klokken 6 morgen i Phuket var vi begyndt at blive noget irriteret over den mangel på hotelværelser i byen. Så Da Peter ved hotel nummer 9 sagde at nu var det min tur lykkedes det (Da’s lykkenummer ((11((), men langt fra noget der ligner det vi oprindelig havde håbet på, men et sted at sove til 60.000 Rupier (300 Bht)!!
Men den historie får i morgen håber jeg, for Internet er ikke verdens frelser herude og er ikke en selvfølge og ikke noget alle har. Så jeg har en stor opgave foran mig i morgen samtidig med at vi skal finde transport ud til nogle vulkaner og kratere skal jeg skal finde en Internet cafe et eller andet sted i den her heksekedel af larm, bilos og mennesker. Men jeg krydser alt jeg har for at finde noget brugbart så jeg kan uploade Dagbogen og nogle billeder.
Og med det besvær jeg nu har med at finde Internet, har jeg besluttet at kun lægge et par billeder op ad gangen, for jeg har simpelthen ikke tiden til det. Så de billeder må i se lidt senere når jeg har fundet en stabil forbindelse. Og nu klokken er blevet halv et igen er jeg alvorligt træt, så hvis jeg har glemt at fortælle noget er det bare ærgeligt ((4))
Men jeg vil lige til sidst advare mod at gøre som mig med mindre man er lidt hærdet i at rejse, for som dagen gik med 14 timers rejsetid kan man godt miste lysten til at smile. Og det er uanset om man har skavanker eller ej, for det er sgu en lang rejse med alle de problemer og forhindringer man møder på sin vej. Og det er da ærgeligt at man ikke bare kan smile ærligt og være glad !!!
Men eftersom jeg nu har brugt så meget af den gratis plads er min profil ved at være alvorligt presset, kan jeg ikke længere gøre som jeg vil med MINE billeder. Så de få billeder fra Phuket kan ses her :
Det ligner DA når du har kvajet dig og sagt noget forkert 
Lignende tråde