Antal indlæg: 166 Tilmeldt: 30.01.10 Status: Offline
den er god
En privat person har på utallige indkøbsture over grænsen indført 17 tons varer, som nu er beslaglagt.
Forklaringen med "eget forbrug" tror myndighederne ikke på. SKAT har sammen med politiet i Vordingborg derfor beslaglagt et usædvanlig stort parti ulovlig indført øl, spiritus, sodavand og slik.
En række naboer og andre anmeldte manden, og SKAT indledte derfor en række observationer ved grænsen.
Det har nu ført til, at SKAT i Midt- og Sydsjælland sammen med Vordingborg politi netop beslaglagt et større parti upantmærkede drikkevarer, tobaks- og sukkervarer.
Ifølge anmeldelserne er varerne til videresalg.
Fylder 2½ lastbil
I alt har SKAT beslaglagt 24 paller ulovlige øl, sodavand, vin og spiritus, der svarer til 45.000 stk. De beslaglagte varer vejer i alt 17 tons og fylder 2½ lastbil.
"Det er den største beslaglæggelse af ulovlige drikkevarer hos en enkelt person, som jeg kender til," siger Christina Harlou, der er projektleder for SKATs FairPlay-indsats mod snyd med punktafgifter i Midt- og Sydsjælland.
"Eget forbrug"
"Vi har gennem længere tid modtaget en række anmeldelser om at der blev solgt store mængder fra adressen. Vores folk ved grænsen har holdt øje med personens ture over grænsen og hvor meget han har taget med hjem. I alt har vi beslaglagt 17 tons, som han påstår, er til eget forbrug," fortæller Christina Harlou.
Ud over de beslaglagte varer blev der beslaglagt en varebil, der også var fyldt med ulovlige drikkevarer.
Manden kan nu se frem til en større regning på moms, sukkerafgift, afgift på drikkevarer, pant samt en større bøde. Derudover skal han også betale for at få varerne kørt væk og opbevaret på lager.