Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
he he de kære e-mail de kommer hele tiden så der må være en eller to der hopper på
Der er stadig danskere, der falder for fristelsen og hopper på de mange fupnumre, som vi især kender fra afrikanske e-mails.
Hvidvasksekretariatet, der hører hjemme hos bagmandspolitiet, har netop offentliggjort sin årsberetning for 2009 og kommer med en stribe eksempler på, hvordan man sidste år fik mistanke om, at sorte penge blev vasket hvide.
Afsnittet tager udgangspunkt i begrebet Nigeria-svindel, der er blevet en samlebetegnelse for bedrageri, der udføres ved uopfordret udsendelse af emails med tilbud om deltagelse i dubiøse investeringer og ægteskabstilbud.
En anmeldelse om Nigeria-svindel tager typisk udgangspunkt i en oplysning om, at en kunde udsender endog meget store beløb til Afrika, typisk Nigeria, og der derfor er en formodning for, at den pågældende er blevet udsat for bedrageri.
Hvidvasksekretariatet får løbende oplysning om forskellige varianter af forsøg på denne form for bedrageri, og man advarer således stadig danskerne mod at reagere på denne form for henvendelser.
Henvendelserne kan blandt andet komme på disse måder:
Den manglende arving, hvor en en påstået bankansat eller advokat pplyser, at en tidligere klient er omkommet i forbindelse med eksempelvis et flystyrt. Klienten efterlader sig ofte en meget stor formue, men har ingen retmæssige arvinger. Modtageren af emailen tilbydes en del af formuen, hvis modtageren er behjælpelig med at få pengene flyttet. Overflytningerne kræver imidlertid, at man betaler nogle gebyrer i forbindelse med overførslerne. Gebyrerne bliver gradvist større og større.
Lotterivinder, hvor man får at vide, at man har vundet et stort beløb. Man skal først fremsende sine kontaktoplysninger og får derefter oplyst, at der skal betales nogle gebyrer og afgifter i forbindelse med gevinstudbetalingen
Jobannoncen, hvor du tilbydes job som finansiel konsulent eller lignende med følgende arbejdsvilkår: Du kan arbejde hjemmefra, korte arbejdsdage og høj løn, men du skal stille din bankkonto til rådighed. Der overføres derefter penge til bankkontoen, som du skal hæve og sende til ”arbejdsgiveren” i udlandet via eksempelvis Western Union. Lønnen består af en procentdel af de overførte beløb, som du selv kan beholde. De overførte beløb stammer ofte fra netbankindbrud.
Datingprofilen, hvor du kontaktes af en udenlandske kvinde, der er meget interesseret i dig. Efter nogen tid med email-korrespondance oplyser kvinden, at hun gerne vil rejse Danmark for at møde dig. Hun mangler imidlertid penge til rejsen. Betaler du pengene sker der som regel et uheld undervejs, hvilket betyder, at kvinden mangler penge til hospitalsbehandling eller den videre rejse.
Køberen, der har genstande til salg på nettet, kontaktes af en interesseret køber fra udlandet. Køberen sender en check som betaling for genstanden. Checkenspålydende er højere end den aftalte pris for genstanden, og køberen beder personen indløse checken og sende restbeløbet retur via f.eks. Western Union. Efterfølgende viser det sig, at checken er falsk.
Investeringsfidusen, du får en email med et investeringstilbud fra en ”investeringsrådgiver”, der garanterer høje afkast. Den første investering kan realiseres med et meget højt afkast mod, at provenuet og indskuddet investeres på ny. På et tidspunkt oplyses det, at aktierne falder i værdi, men hvis man køber yderligere aktier har rådgiveren en køber, som vil købe samtlige aktier til en attraktiv kurs. Rådgiveren vil ofte tilbyde, at de kan investere sammen for at bevise, at det er en god og sikker investering. Det oplyses sidst, at investeringen er slået fejl, og aktierne er værdiløse. Reelt har der formentlig aldrig været investeret, og de tilsendte investeringsbeviser mv. er falske.
Inkassoforretning: Et dansk advokatfirma blev kontaktet af en person, som udgav sig for at være repræsentant for et udenlandsk selskab, der anmodede om bistand i forbindelse med en inkassoforretning mod et dansk selskab. Advokatfirmaet modtog efter nogen tid en check, som angiveligt var udstedt af det danske selskab. Checken var imidlertid falsk og formålet med arrangementet var, at advokatfirmaet skulle indløse checken og overføre pengene til klienten, inden det blev konstateret, at checken var falsk.
Advokaten/politi: Er du en gang blevet snydt og har opdaget det, risikerer du at bedrageriet fortsætter. I et eksempel blev en dansker kontaktet af en person, der udgav sig for at være advokat eller politimyndighed i det pågældende land. Personen tilbød at hjælpe den forurettede, men den forurettede skulle betale for nogle udgifter til personens arbejde.
Antal indlæg: 614 Tilmeldt: 15.06.09 Status: Offline
Hej
Ja vi drømmer vel alle , inderst inde, at vi skulle have en ukendt onkel med mange penge, som ikke har andre arvinger end lige bestemt os.
Men men, det kan blive en dyr historie at tro det pludselig skulle gå i opfyldelse.
Nææææææ det vi skal have må vi såmænd selv fremskaffe . Men ok vi bliver nok ikke lykkeligere af at "arve" en masse penge.
Nu har vi jo ikke problemer, med hvad vi skal bruge dem vi har til, udgifterne med skatten først står i kø for bruge dem for os.
Men vi har det dejligt, har hvad vi skal bruge til dagen og vejen og en extra lille så hurra vi har ingen rig onkel.