Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 15.06.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-06-2010 02:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

15.06.2010

Godmorgen Dagbog.

Solen skinnede igen ned fra en skyfri himmel da jeg stod op klokken 6, og det blev hurtigt varmt. Men det holdt dog ikke så længe, for et tungt vådt skydække der gav lidt vand en gang imellem, dominerede hurtigt himlen og holdt Samui fanget hele dagen i en kedelig grå nuance kedked

Men det halve af stranden blev da taget i solskin inden det dårlige vejr kom, og sammenlagt med strømafbrydelsen var det en mærkelig dag !!!

Himmelen var mørk og der kom en kølig vind fra bjergene der ligger som perler på snor bag Lamai og beskytter mod de hårde vinde, tunge tunge næsten sorte skyer hang som næsten fanget ved toppen af bjergene og gav vand forskellige steder kunne man se. Stille silende regn gav en dejlig lyd og friskhed, men gjorde det samtidig umuligt at lave noget udendørs med de kvarter lange regnbyger, der afløste hinanden i korte intervaller. Ingenting kunne man foretage sig, selv en morfar var udelukket da der ikke var strøm til blæseren og det udenfor var det en anelse for køligt Sad

Så det var en lang dag indtil klokken 16 hvor lamperne så småt begyndte at blinke på modemet, og dårlig ryg eller ej, jeg kom foruroligende hurtigt op ad stolen og trykkede på Internettet, og min aften var reddet hejmusic

Men inden da snakkede jeg med Peter, han arbejder stadig på den tur jeg omtalte tidligere der gik til Singapore, Java, Bali, og måske Flores og Comodo Island ??

Flores og Comodo er temmelig sikkert udelukket på grund af priserne, turene styres af et firma der så også bestemmer priserne. Så 300 - 500 $ for de 2 destinationer pr. stk. gør turen urealistisk set ud fra turister fra Polen som er grundlaget for turen.

Peter vil prøve at tilbyde sine kunder en anderledes oplevelse herude, så derfor skal turen prøves. Og der var det jo at jeg kom ind i billedet, jeg tror mit visa er ligeglad med hvor det bliver stemplet !!

Den samlede pris er af gode grunde svær at lægge fast fordi det skal undersøges først, men den omtrentlige pris Peter er nået frem til, er ikke så langt fra prisen på turen nordpå.

Så jeg har meldt mig under fanerne hvis vi kan få tingene til at passe sammen, Peter som stadig døjer med sin skade efter bike ulykken, skal til kontrol i Bangkok den 10 i næste måned. Og mit visa udløber den 11, så der bliver tænkt kreativ ((2((

Hvorfor skulle jeg dog ikke udnytte Peters kendskab til Asien som han har boet i i mange år, og hans forbindelser som han trækker på her ?? Og hvorfor skule jeg sige nej til muligheden for at køre gennem Java på en tre dages togtur, en tur der ikke helt kan sammenlignes med Metroen i København og som jeg nok aldrig ellers ville få chance for at opleve !!

Jeg sparer en masse penge på den konto, og får en god oplevelse nogle steder hvor jeg aldrig havde drømt om at skulle opleve. Så det kunne være spændende hvis tingene flasker sig !!

Ups.....godag

Og fra i aften klokken 22, rammer rationeringen af vand mig!!

The Guvernement slukker fra i dag for vandet mellem klokken 22 og 06 fortalte min Land Lady mig, så jeg kunne da ikke lade være med at tænke over mit køb af vand forleden!! Godt tilrettelagt, eller heldigt kan være lige meget, men vist et godt tidspunkt !!
Lidt underligt at blive rationeret i regntiden kunne man godt tænke, men de par dråber der kommer er langt fra nok til alle de tørstige planter !!

Men det er næsten tragisk komisk at blive rationeret, mens gartneren Somchai uden at blinke bruger en halv time siddende på hug i indkørslen, og spule bladene væk i stedet for at tage en kost, skal jeg nu til at bruge spande og skåle hvis jeg vil bade eller bruge mit toilet om natten AngrySadked

Men omvendt giver alle de her skæve oplevelser mig jo, det jeg kalder mit liv her. Så jeg tager det med, selv om smilet er noget anstrengt nogle gange, og det gælder i høj grad også den snigende sorte skygge der pludselig sivede ud fra mørket !!

Og hvem andre end Da kunne det mon være godagmusic

Som jeg også skrev i går, forventer jeg ikke at hun forstår hvad jeg siger og vil nok komme mange gange endnu. Og der var da heller ikke den helt store gevinst i går med hende, for selvfølgelig blev der ikke snakket om årsagen til bruddet, men om alt muligt andet.

Den silende regn havde ikke kunne stoppe hende, så hun var gennemblødt da hun kom. Men helt uanfægtet siger hun bare at hun lige kom forbi, selv om hun bor i den anden ende af Lamai, og der er omkring 10 kilometer tror jeg, og begynder at snakke om alt muligt driller

Så det var igen en speciel oplevelse at opleve Da springe op af stolen for at starte på noget gymnastik når emnet blev lidt for varmt for hende rasenderasende

Og det har jeg bare så svært ved, for som en pige på 8 år, springer hun som sagt rundt og prøver at huske de øvelser læreren fortalte dem om. Okay, det kan da godt være at det er at fortrække i forhold til en eksploderende kvinde. Men man kan jo for pokker ikke snakke fornuft med dem!!

Nå, jeg var ikke overrasket over hun dukkede uanmeldt op, så jeg sad bare ventende og lyttede med et halvt øre til hendes spredte forsøg på en snak. Men vi kom ikke nærmere noget fornuftigt, nok mere fordi jeg sad og var forberedt på et overraskelsesangreb som aldrig kom i fuld udstrækning.

Og så skete det på et tidspunkt på dagen hvor mine knogler er så trætte af at være lodrette, at jeg hurtigt bliver uinteresseret og venter blot på at kunne ligge ned, så jeg var ikke motiveret kan man vel kalde det ??'

Så hun kørte pænt hjem igen efter at have sagt pænt godnat, høflig som hun er, overraskede hun mig ved at være det også når vi havde spist, så da hun første gang sagde tak for mad, kiggede jeg godt nok forundret på hende !!

Men sådan noget er god opdragelse i mit liv, og noget der gør mig glad. For det er som om vores hensyntagen og høflighed forsvinder langsomt i den stressede verden vi lever i. vores så før venlige og høflige måde at behandle hinanden på hvor man også viste sin respekt for hinanden, er blevet afløst af skulen og snerrende bemærkninger Angry

Puha jeg var træt efter en hektisk dag som fattig pensionist og luskede ind i seng, ryggen som lige bruger et par minutter på at finde den bedste stilling, faldt endelig til ro. Men det var kun en stakkels frist, for selvfølgelig hørte jeg nu den velkendte lyd fra mobilen der fortalte om en indkommende besked, så op igen og ud for at lede efter telefonen i mørket kat


Men det var som man nok kan regne ud,en igen høflig som altid godnat hilsen fra Da music

Pokkers kvindfolk !!!!
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22
Dagbogen 27.10.2012 Hell Fire Pass Dagbogen 6 29-10-2012 00:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 116,394,916 Unikke besøg | jQ Blog