Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
utroligt de kan få så stor en ting i luften og til den pris
Priserne for en tur i verdens vildeste fly er i bund og du kan nu flyve med verdens største passagerfly for under en tusse
I løbet af sommeren ryger priserne helt i bund på en tur med Airbus 380, og så får mange danskere mulighed for at prøve en tur med verdens største passagerfly. Air France er indtil videre det eneste europæiske selskab med superjumboen i rutefart, og når selskabet i sommermånederne sætter det gigantiske fly ind på ruten mellem Paris og London ryger prisen dramatisk ned. Startprisen for en tur med Airbus 380 kommer ned på 697,- kroner for en returrejse på økonomiklasse.
Sjælden chance
- For mange mennesker vil det være en sjælden mulighed for at prøve en tur med verdens største passagerfly. Normalt flyver det store fly kun på de lange ruter og kun til de allermest populære destinationer, som New York, Singapore og Dubai, men nu er der chance for at prøve en kort og ikke mindst billig tur, siger Kenneth Karskov fra flybillet-søgemaskinen Viviro.com
Singapore Airlines var i oktober 2007 det første flyselskab der bød velkommen ombord på verdens største passagerfly. Siden hen har Emirates, Qantas og Air France også indlemmet det enorme fly i flåden, og i øjeblikket gør Lufthansa de sidste forberedelser til at sætte deres første Airbus 380 i drift.
- Hver gang en nyt flyselskab tager hul på flyvningerne med Airbus 380 sker det med pomp og pragt. Flere af selskaberne har bortauktioneret billetterne til de første flyvninger til højest bydende, og efterfølgende holdt priserne på et højt niveau. Så de priser vi ser her, er historisk lave, siger Kenneth Karskov.
To fluer med et smæk
Air France har i alt 538 sæder på deres Airbus 380, og normalt bruger selskabet det store fly på ruterne til Johannesburg og New York. Mellem d. 12. juni og 30. august 2010 vil Air France dog også flyve mellem Storbritannien og Frankrig med superjumboen én gang dagligt.
- Du skal selv sørge for at komme til enten London eller Paris for at starte turen, men udover fornøjelsen ved at prøve en tur med kæmpeflyet får du også mulighed for at se nærmere på Europas to mest populære byer. Dermed kan du slå to fluer med ét smæk og få en god mini-ferie ud af det", foreslår Kenneth Karskov.