Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
Politiet i Vansbro i det centrale Sverige modtog en overraskelse med posten fredag morgen.
I pakken lå en pung og et brødebetynget brev fra en mand, som dog ikke afslører sin identitet.
Han skriver derimod, at han i det skæbnesvangre øjeblik i de tidlige 1970'ere både var flad som en fregne og plørefuld.
Siden har han ofte tænkt på episoden og pungen, som indeholdt en 50 krone-seddel.
»Jeg har bittert fortrudt, hvad jeg gjorde, men problemet var, at jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde gjort af den (pungen)«, skriver manden ifølge politiet i brevet.
Betalte udbyttet 20 gange tilbage
Men for nylig dukkede pungen så op fra gemmerne ved et tilfælde, og manden besluttede, at det var på tide at få renset sin samvittighed.
I den returnerede pung ligger ifølge politiet i Vansbro stadig ejerens kørekort, men 50 krone-sedlen er blevet skiftet ud med en 1.000 krone-seddel for at kompensere lidt for tabet.
»Det er helt utroligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, siger chefen for politiet i Vansbro, Lars Johansson, til den svenske avis 'Dala Demokraten'.