Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
Den australske hotelsammenslutning fastslår, at der stjæles for millioner af kr. på hotellerne, men nogle ting må man godt snuppe
Hotelkæden Accor Hotels årlige opgørelse over tyverier fra deres hoteller fastslår, at kvinder fører foran mændene, når det kommer til tyverier fra hotelværelserne i Australien. De lister mere konsekvent ting ned i kufferten.
Kvinderne holder sig mest til ting som små shampoo-flasker, sæber og håndklæder, mens mændene mest sværger til proptrækkere, skopudsecreme, glas og ting fra minibaren.
Men hvad accepterer hotel-kæden egentlig, at gæsterne tager med?
Talskvinde for Accor Hotels, Gaynor Reid, siger til www.news.com.au, at det er okay at smutte med udstyr fra badeværelset som shampoo og sæbe. Også blyanter og tynde slippers går det an at negle. Men så stopper festen også.
To kilo rejer forsvandt
"Nogle gæster er fristet over evne af de særeste ting. Jeg kan nævne et toiletsæde, skyllemekanismen til et toilet, et tv og en metalstatue af en kænguru," siger Gayner Reid til websiden.
Og nævner i samme åndedrag kvinden, der blev taget på vej ud fra aftenmads-buffeten med to kilo friske rejer. Til en natmad.
Hun undrer sig over, at tyvene helt glemmer, at hotellerne nemt kan finde frem til folk. Og understreger, at der bestemt vil komme en regning for de stjålne badekåber, hårtørrerne, fjernsynet og kunsten på væggene.