Og dem der ellers kan få de små grå til at fungere ved udmærket at 45 K betyder 45.000 driller
-Og så er der foriøvrigt aldrig en hujende fis som har nævnt at det var danske kr

Forstår ikke visum-afslag: Jeg har jo 2 mio i banken


Hvorfor skal det være så besværligt at få visum til Danmark, spørger Henning fra Frederiksberg, der gerne vil have Betsy fra Peru på besøg

Min kæreste Betsy, som jeg mødte i Peru sidste år, har foreløbig brugt mere end 6000 kroner og i alt 12 dage på at søge et visum til Danmark på den finske ambassade i Lima.

- Danmark har ikke sin egen ambassade, så Finlands ambassade tager sig af ansøgninger til Danmark, men efter ca. 12 dages sagsbehandling i Lima, nægter de hende visum, da min dokumenterede formue på 2½ millioner kr. ikke var nok til at forsørge hende i 28 dage i Danmark.

Nu skal søge i Bolivia
Sådan skriver Henning Poulsen fra Frederiksberg i en mail til nationen! om det han kalder 'en helt håbløst situation'. For efter afslaget fra den finske ambassade, har hans kæreste Betsy fået besked på at prøve at indgive en ansøgning om visum på den danske ambassade i Bolivia.

- Men det tager 8 dage, og kommer til at koste ca. 8.000 kr. med alt, og da vi jo ikke kan være sikre på, at det bliver et ja, kan vi jo ende med at have brugt næsten 15000 kr og 21 dage på ingenting, skriver henning, der gerne vil have et godt råd fra andre, der har forsøgt at trænge igennem den mur, der er bygget om Danmark.

Hvad synes du? Skal Betsy tage chancen og tage til Bolivia? Eller har du et andet godt råd, der kan hjælpe Henning og Betsy?

Foreløbige udgifter

Pas 100 kr.

Obligatorisk rejseforsikring 800.kr.

Gebyr til ambassaden i Lima ca. 500.kr

Fly til Lime 1000 kr.

Hotel/privat overnatning i 13 dage i Lima 3250 kr.

Taxi/bus i Lima 200 kr.

Mad 800 kr.

I alt cirka 6000 kroner plus Tabt arbejdsfortjeneste i 14 og udgifter til pasning af børn 14 dage.

Typisk journalistarbejde. -De aner ikke hvad de skriver om.

maichai skrev:
UHH dygtig mand der altid ved hvad han skriver om
Men det er da godt du lever i Danmark når du er så tilfreds med det

Og som sædvanlig udtaler maichai sig om noget han absolut intet aner om

Tusindvis af ledige mister midlertidig ydelse i 2015

Mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså, står til at miste arbejdsmarkedsydelsen i 2015, viser ny opgørelse fra samtlige a-kasser.
Langt flere ledige, end regeringen ventede, står næste år til at miste den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ellers blev spændt ud som et sikkerhedsnet for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Det viser en beregning på baggrund af nye tal fra samtlige danske a-kasser.

»Uanset hvordan man vender og drejer tallene, kommer man ikke uden om, at mange tusinde vil miste arbejdsmarkedsydelsen og stå helt uden indtægt«, siger AK-Samvirkes formand, Torben Poulsen.




Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere

Pia Olsen Dyhr, SF?s formand

Derfor er det »naturligt at forlænge arbejdsmarkedsydelsen«, indtil regeringen er klar med et ændret dagpengesystem i 2016, lyder opfordringen fra formanden.

Den kommer, netop som Socialdemokraterne i dag går til kongres i Aalborg i en sky af intern uro, efter at kravet om et nyt dagpengeindgreb de seneste dage har bredt sig i partiets folketingsgruppe.

Tallene viser, at 16.000 ledige i september modtog den midlertidige ydelse, der giver dem, som mister dagpengene efter to år, en indtægt på niveau med kontanthjælp i en gradvis kortere periode.

De 16.000 vil alle miste ydelsen inden udgangen af 2015, hvis de ikke kommer i arbejde, uddannelse, seniorjob eller på efterløn. Hvor mange det kan blive, giver erfaringerne fra dem, der indtil nu er faldet ud af dagpengesystemet, et fingerpeg om. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kom 20 procent i arbejde, 11 procent i uddannelse, og indregner man udfasningen af efterlønnen og forventet færre seniorjob vil samlet omkring 5 procent ende her.

Derfor vil anslået 36 procent af modtagerne være i job, uddannelse osv., inden de falder ud af systemet.

Står den beregning til troende, vil over 10.000 af de 16.000 ende på kontanthjælp eller stå helt uden ydelse. Det er mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså i 2013. Dengang forventede Beskæftigelsesministeriet, at kun 3.000- 5.000 ville miste ydelsen i 2015.

Holder fast i reform

A-kassernes forslag om at forlænge ydelsen efter 2015 får støtte af SF og Enhedslisten, der har indgået en dagpenge-alliance for at presse regeringen.

»Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere«, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, som bakkes op af Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der ikke finder det »overraskende«, hvis antallet af udfaldne stiger i 2015. Hun støtter derfor forslaget om at forlænge ydelsen, selv om partiet helst ser, at »hele dagpengereformen rulles tilbage«.

Ingen i regeringen vil kommentere de nye tal. Forslaget om at forlænge arbejdsmarkedsydelsen blev i går også rejst af det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus. Det pandes dog hurtigt ned af partiets arbejdsmarkedsordfører:

»Det er ikke noget, vi har i sinde nu, for den indfasning af dagpengereformen er en, vi holder fast i«, siger Leif Lahn Jensen.

AK-Samvirke mener, at tallet i 2015 vil vokse sig endnu større, da ydelsen gradvis bliver kortere. Ifølge direktør Verner Sand Kirk skal der derfor lægges »omkring 5.000« til de 16.000.

Månedlige ydelser

Fakta

Dagpenge (højeste sats): 17.658 kr. Arbejdsmarkedsydelse (m. børn): 14.126 kr. Arbejdsmarkedsydelse (u. børn): 10.595 kr. Kontanthjælp (m. børn): 14.203 kr. Kontanthjælp (u. børn): 10.689 kr.

Margrethe scorer 100.000 i EU-børnecheck – Morten vil skære i din


Hykleri: Middelklassen må nøjes med mindre børnecheck, mener Morten Østergaard. Imens får Vestager femdoblet sin



Det er ’fuldt ud rimeligt’, at velbeslåede forældre skal nøjes med mindre i børnecheck. Det mener den nye radikale leder, Morten Østergaard.

Men for den radikale EU-dronning, 46-årige Margrethe Vestager, der er mor til tre piger, er der helt andre boller på suppen.

For mens økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i går lancerede en offensiv mod børnechecken og en række ydelser for middelklassen herhjemme, kan hans forgænger Margrethe Vestager høste en klækkelig børnecheck fra EU, når hun begynder som EU-kommissær 1. november.

100.000 hvert år



Da hun sagde ja til kommissærposten i Bruxelles, fulgte der nemlig samtidig også retten til over 100.000 årligt i børnecheck til hendes tre børn med.

Endda helt til de fylder 26, så længe de, fra de fylder 18, er under uddannelse, og hun beder om det.

Det fremgår af de særlige EU-familietillæg, som kommissær Vestager har ret til udover hendes klækkelige grundløn på små to millioner årligt.

I børnetilskud vil hun fra 1. november hver måned få udbetalt 372,61 euro – eller årligt 33.356 kroner pr. barn for sine to børn under 18. Samme beløb vil tikke ind på kontoen efter ansøgning for Vestagers datter på 19, der er under uddannelse. Det svarer til i alt 100.068 kroner årligt.

I beløbet skal den danske børnecheck for de to yngste piger, der under 18, modregnes. Den er på i alt 22.000 årligt. Og dermed stiger Vestagers børnecheck med i alt 78.000, hvilket svarer til ca. en femdobling.

På gårsdagens åbningstale på det radikale landsmøde i Nyborg blæste den nykårede leder af de radikale, Morten Østergaard, ellers til et skarpt angreb mod ydelser, der pr. automatik bare dumper ned i velbemidlede danskeres pengepunge. Han fulgte således op på sit interview i Jyllands-Posten tidligere på ugen.

’Man skal tage sig af sig selv og sine, før man beder andre om at gøre det’, er budskabet fra den nye radikale kaptajn.

Mine lønforhold kommer ikke nogen ved

Den kommende EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener ikke, at det sender et kedeligt symbol til danskerne, at de radikale nu ønsker at skære i ’velbeslåede forældres’ børnecheck, mens hun selv kan høste 100.000 fra EU i børnepenge.

Sådan lød det i går fra den tidligere næstkommanderende i regeringen, da Ekstra Bladet mødte hende på det radikale landsmøde i Nyborg.

– Morten Østergaard nævner i sin tale, at danskere skal kræve mindre, bl.a. at det er rimeligt, at velbeslåede forældre ikke skal have så meget i børnepenge. Hvordan harmonerer det med, at du står til at få 100.000 i børnecheck som EU-kommisær?

– Jeg har slet ikke taget stilling til lønforhold, for jeg er jo faktisk slet ikke kommissær endnu.

– Men hvad mener du om det, din nye leder siger: At danskere, der kan selv, skal kræve mindre?

– Det, synes jeg da, er spot on. Det kendetegner også de reformer, vi har gennemført, mens jeg havde ansvaret. Især den reform vi har lavet i forhold til børnechecken. Men jeg synes ikke, det kommer mine konkrete lønforhold ved.

– Men er det så ikke noget af et symbol at sende til danskerne, at man vil skære ...

– Nej, det er det ikke. Konkrete lønforhold, hverken dine eller mine, har noget at gøre med de overordnede reformer. Og som sagt: Jeg er ikke kommissær endnu. Jeg har ikke taget stilling til det, siger Margrethe Vestager, som afviser at have gjort op, om hun vil vinke farvel til dele af de lukrative tilskud, der ellers per automatik dumper ind på kommissærkontoen fra 1. november.

Margrethes massive lønpose:

Som EU-kommissær får Margrethe Vestager en behagelig lønpakke:

Årslønnen er på 1.875.000 kr.

Den stiger til 2.083.000 kr., hvis hun bliver en af kommissionens fem næstformænd, hvilket lovningen på en ’tung post’ kan tyde på.

Samlet skal hun betale 43 procent af sin grundløn i skat, mens hun er kommissær.

Skattefri ’indflyttergave’ på 312.500 kroner.

Flytteomkostninger og rejseudgifter til Bruxelles betalt af EU.

Skattefrit årligt boligtillæg på 281.000 kr. svarende til 15 procent af lønnen.

Skattefrit repræsentationstillæg på 54.000 kr. årligt. Bliver hun næstformand, stiger beløbet til 81.600 kr. årligt.

EU betaler alle flytte- og rejseomkostninger, når hun stopper.

Samtidig får hun en skattefri udflyttergave på mindst 106.000 kr. svarende til en månedsløn.

Derefter modtager hun eftervederlag i tre år svarende til et beløb på mellem 40 og 65 procent af lønnen. Beløbet beskattes med den særlige EU-skat.

Livslang EU-pension fra det fyldte 65. år.

Den er på 4,275 procent af lønnen pr. år. Altså 21,4 procent

De værgeløse ’
Det er ikke en ansvarlig måde at gøre det på. Det svarer til, at man lader en slagter stå på operationsgangen.’

Så skarpt karakteriserer overlæge Ole Davidsen, der er specialist i genoptræning af hjerneskader, den behandling, som Holbæk Kommune har udsat Klaus Petersen for.

Den i dag 51-årige Klaus Petersen kørte for to år siden galt. Han fik en hjerneskade, som betyder, at han nu er lam og ude af stand til at tale.

Efter en genoptrænings-periode på et hjerneskadecenter kunne Klaus Petersen ellers både stå op og med støtte sparke til en bold. Men så sendte Holbæk Kommune ham på et hjem for udviklingshæmmede og overlod genoptræningen til ufaglærte, der var ansat direkte fra gaden.

Og så gik det ned ad bakke. Klaus Petersen er lænket til sin kørestol, og han opholder sig mest på sit værelse, fordi han intet har til fælles med sine udviklingshæmmede bofæller.

Både Hjernesagen og de udviklingshæmmedes talerør Lev vurderer, at Klaus Petersen er fejlanbragt. Men han er ikke i stand til at klage, og da han ikke har nogen værge, er der heller ingen, som kan klage på hans vegne.

Klaus Petersen er ikke alene. Et stort antal syge og handikappede mennesker er uden stemme, hvis de bliver udsat for en urimelig behandling. Hvor mange ved ingen.

Efter loven skal kommunen ellers skrive til Statsforvaltningen og sørge for, at der bliver bevilget en personlig værge, hvis en person ikke kan overskue konsekvenserne af en afgørelse.

Det sker imidlertid meget sjældent, og man kan nok have en fornemmelse af, at kommunen ofte er godt tilpas med at kunne skalte og valte med disse samfundets svageste, uden at nogen klager på deres vegne.

Der er jo penge at spare.

Efter Ekstra Bladets artikler bedyrer socialminister Manu Sareen (R), at han vil undersøge sagen. Det haster.

danmark er dejlig hvis dit navn er lykke

Citat pia k. vi rør aldrig efterlønnen det kommer aldrig på tale

Syntes altid du glemmer at brokke dig over df. det største hykler parti vi har, de vil gerne brokke sig ligesom du gør evigt og altid, men de vil ikke i regering og tage ansvar og de øretæver der kommer af det.

Tror du virkelig på det bliver bedre med df? Men du har ret i det er levebrøds politikkere alle som en, men nogle skal jo tag slæbet og balladen og tro mig df er nogle vatp.... der ikke vil sætte sig i føre stolen det lettere at sidde udenfor og få alt det populære

befolkningen goer ingen modstand

Nej,-de flygter til andre lande, hvor de sidder og kæfter op og kommer med den ene geniale patentløsning efter den anden.

Kan misse livsvigtig operation: Skal under kniven på mandag - men ingen vil køre Helle til hospitalet

44-årig Helle Jensen risikerer at miste en livsvigtig operation, fordi hun ikke kan komme de 285 kilometer fra hjemmet i Sønderjylland til hospitalet i hovedstaden.

Helle Jensen i Aabenraa var lykkelig, da hun for få dage siden fik en indkaldelse til operation på Herlev Hospital. En medfødt og alvorlig bindevævssygdom har plaget hende hele livet og for nylig blev hun opgivet af lægerne på sygehusene i både Aabenraa, Sønderborg, Odense og Skejby.
Her kunne man ikke gøre mere for hende. Trods sine blot 44 år havde hun nu kun lindende behandling på det lokale gigtsanatorium at se frem til. Ingen - heller ikke lægerne ved - hvor længe hun kan bliver ved med at leve med sygdommen. Sikkert er det, at den vil nappe vigtige og gode år af hendes forventede levetid.

Lægerne fra Sønderborg og Odense Sygehus foreslog hende at de kunne søge en second opinion, som er en mulighed alvorligt syge mennesker har for at få behandling på et andet hospital. I københavnerforstaden Herlev var der eksperter, der mente, at Helle fortjente en chance til. Et team af speciallæger var klar til at give hende en operation med en ny teknik.

Den sønderjyske kvinde øjnede endelig håbet om et længere, mere velfungerende og mindre smertefuldt liv.

- Jeg bliver aldrig rask, men operationen kan måske gøre, så jeg igen kan fungere i min hverdag. Så selvfølgelig sagde jeg ja. Jeg er desperat, fortæller Helle Jensen.

Alvorligt syg

Udefra set ligner Helle Jensen en flot og sund kvinde i sin bedste alder. Ingen kan se på hende, at hun er alvorligt syg. Hun lider af en sjælden og aggressiv udgave af bindevævssygdommen Ehlers-Danlos, som i sin værste form betyder, at hendes muskler og hud er så skrøbelige, at enhver form for sygdom, der kræver et indgreb, kan blive fatale for hende. Hendes muskler og væv er nemlig så porøse, at længerne har svært ved at sy hende sammen igen.

Siden hun for tre år siden fik fjernet det ene bryst, er det gået ned af bakke. Sidste efterår blev hun alvorligt syg af flere problemer i underlivet, og i dag lever hun med konstante smerter og kan ikke holde sig oprejst ret lang tid af gangen. Det seneste år har hun været indlagt sammenlagt seks måneder og gennemgået flere operationer.

- Jeg er 44 år. Jeg kan ikke forstå, at mit liv skal stoppe her.

Hun kom straks på en akut venteliste, og tre dage senere - onsdag morgen - blev hun ringet op og tilbudt operation mandag.

Men Helles drøm om et nyt liv døde allerede, inden hun nåede frem til hospitalet. Selv om lægerne er klar til at operere, kan hun ikke komme til Herlev, hvor ekspertteamet er.

Da hun ringede til sin region for at bestille transport til operationen, fik hun nemlig afslag på en liggende transport, fordi hendes behandling er 'second opinion'.

Region Syddanmark henviser til loven, som i deres fortolkning ikke dækker transport ved second opinion.

- Loven siger, at jeg selv skal sørge for transport, men jeg er for syg til selv at køre, og jeg kan heller ikke tage det offentlige, fortæller Helle Jensen, som i skrivende stund fredag slet ikke ved, hvordan hun kommer til Herlev inden mandag.

- Hvorfor kan jeg ikke få en vogn

Et forsigtigt skøn fra Falck lyder, at en liggende transport fra Aabenraa til Herlev koster mellem 12 - 15.000 kroner, hvis en privat person skal betale den. Penge Helle Jensen ikke lige har liggende.

- Jeg har den her specielle sygdom, som jeg ikke kan blive opereret for i min egen region. Jeg har kun en mulighed, og det er Herlev. Hvorfor kan jeg ikke få en vogn? spørger Helle Jensen.

Tanken om, at hun slet ikke får operationen, tør hun slet ikke forholde sig til.

- Den tanke kan jeg slet ikke tænke. Det er gået så meget ned af bakke det seneste år. Da jeg kom hjem i dag, lå indkaldelsen fra Gråsten Gigthospital i postkassen. Det er så trist, at jeg selv ikke kan være i dag, siger Helle Jensen.

BT har per mail modtaget følgende svar fra sundhedsdirektør Per Busk fra Region Syddanmark:

- I regionens vurdering af om patienten er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse til Herlev Sygehus er der lagt vægt på, at patienten er henvist til Herlev med henblik på second opinion. Der er ved henvisning til second opinion tale om benyttelse af det frie sygehusvalg, hvilket Patientombuddet, der behandler klager over afslag på ansøgninger om befordring eller befordringsgodtgørelse, tidligere har slået fast i en klagesag om en tilsvarende situation. Patienter, der benytter sig at det frie sygehusvalg er efter bestemmelserne i Sundhedsloven berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til det sygehus i patientens bopælsregion, der er godkendt til at varetage behandling af den pågældende lidelse.

- I den konkrete situation betyder det, at patienten er berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til udgifterne til transport med billigste forsvarlige transportmiddel fra sin bopæl til OUH. Patienten er desuden vejledt om muligheden for at påklage regionens afgørelse til Patientombuddet. Regionen opfordrer til at patienten følger denne vejledning og indgiver en klage til Patientombuddet, hvis hun mener, at afslaget er uberettiget.