Så galt kan det gå i Bødedanmark: Historien om uheldige Ronny Regelret
En dag gik det bare helt i skuddermudder for Ronny Regelret, en fiktiv person i dagens bødesamfund. I 24 timer blev han bombarderet med bøder, selv om han altid har forsøgt at gøre det rigtige. En trist historie fra en ikke helt urealistisk virkelighed.
Hvis Ronny Regelret havde vidst, at denne dag ville blive så lang og ikke mindst dyr for ham, var han blevet i sin seng.

Det begyndte med, at han kom ud til sin bil på villavejen og fandt et girokort i forruden. Den vej, han bor på er meget smal, så for at skraldebilen kan komme forbi om morgenen, er det nødvendigt, at bilerne i den ene side af vejen holder med to hjul på fortovet.

Men det må man ikke i København, så selv om Ronny bare forsøgte at være venlig, måtte han inkassere en bøde på 510 kroner kaldet »en afgift«. Han tænkte tilbage på dengang, han boede i lejlighed på Østerbro, og viceværten gav ham en bøde på 100 kr. for at have stillet flasker på bagtrappen. Suk
Således fattigere fra morgenstunden tog Ronny Regelret metroen på arbejde.

»Dummebøde« og »pjækkebøde«

Men girokortet fyldte så meget i hans tanker, at han glemte at tjekke ud med sit rejsekort. Det kostede automatisk 25 kroner i »dummebøde«.

I det hele taget var han ret glemsom og lidt distræt. For nylig havde han glemt en aftale om periodisk syn af bilen. Det kostede ham 2.000 kroner. Han havde også glemt en aftale på sygehuset. Det kostede 250 kroner i såkaldt »pjækkebøde«. Det skete jævnligt, at han glemte at aflevere bøger på biblioteket – sidst måtte han betale en bøde på hele 230 kroner, fordi der var gået en måned, før han opdagede det.

Men det værste var, da han tog sin datter ud af efterskolen en enkelt dag for at holde en forlænget weekend i sommerhuset. Det kostede ham en bøde på 3.200 kr. Begrundelsen var, at efterskolen mister statsligt tilskud for en hel uge.
Han havde også engang for sent fortalt kommunen, at han var flyttet. Det kostede en bøde på 600 kr., hvilket dog var billigt sluppet i forhold til de 2.000 kr., det havde kostet, hvis han havde givet forkerte oplysninger.
Ronny Regelret var efterhånden nået frem til Nørreport Station, han smed papiret fra den is, han havde købt og ramte ikke affaldskurven. En betjent opdagede det, og fortalte bistert, at det kunne have kostet ham bøde på 1.000 kr.

Han kunne også have givet ham en bøde for at gå over gaden, hvor der ikke var en fodgængerovergang. For der var én 30 meter væk. Det kunne have kostet ham 700 kr, fortalte betjenten. Ronny Regelret takkede og tænkte tilbage på den dag for et halvt år siden, hvor han godtroende havde kørt et læs jord fra haven ud i en skov.

Det kostede ham hele 8.000 kr. i bøde for brud på miljøbeskyttelsesloven. Betjenten, som nu stod foran ham her på Nørreport Station, var i øvrigt den samme, som sidste lørdag havde stoppet ham en aften, hvor han var i byen med nogle venner.

Han havde fået en bøde på 1.000 kr. for at lade vandet i en port, og da hans berusede venner efterfølgende lavede for meget larm i gaden, kostede det 1.500 kr. oveni for støjende og urolig optræden. Det ærgrede Ronny Regelret, men han kunne glæde sig over, at det ikke havde udviklet sig til direkte slagsmål, som takseres til 3.000 kr. Politiet var i gang med at intensivere indsatsen i nattelivet og forsøgte at opdrage på »festdeltagerne«, forklarede betjenten.

En uheldig og bitter mand

Ronny Regelret er en rigtig gør-det-selv-mand, og taget på hans gamle hus trængte til at blive repareret. Efter arbejde besluttede han, at nu skulle der gøres noget ved det. Han satte stigen op til taget og kravlede op med hammer, søm, murerske og mørtel. Nogen måtte have tilkaldt Arbejdstilsynet, for pludselig stod de inde i haven og sagde, at han skulle komme ned. Taget var ikke sikret, og der var fare for, at han kunne falde ned. Det kostede en bøde på hele 25.000 kr.

I anledning af deres bryllupsdag havde Ronny Regelret inviteret fruen på en fin restaurant. De tog bilen derhen. Men blev igen fanget af en af politiets mange automatiske fartkontroller på Gl. Køge Landevej, hvor det er en kunst at holde fartgrænsen. 1.500 kr. kostede det.

Nu havde Ronny Regelret fået nok. Han kørte ind til siden, og med tårer i øjnene fortalte han sin kone om alle de bøder, han havde fået hele dagen. Hun forsøgte at trøste ham, men der var ikke noget at gøre. Han havde slet ikke lyst til at spise på restaurant. Og da en parkeringsvagt bankede på ruden og udskrev en bøde 1.020 kr., fordi de holdt parkeret på en handicapplads, blev det kun værre. Så de kørte hjem efter at have tjekket alle lys på bilen, bremserne og reflekserne og spændte sikkerhedsselerne.
Næste dag besluttede Ronny Regelret at tage cyklen på arbejde. Men færdselspolitiet fulgte efter ham og standsede ham efter en halv time. Han havde ikke holdt begge fødder på pedalerne hele vejen: 700 kr. Og han havde talt i sin mobiltelefon, da hans kone ringede for at høre, hvordan det mon gik: 1.000 kr. Han overså et skilt, hvor der stod, at gaden er ensrettet: 1.000 kr. Og senere overså han hajtænderne på vejen: Atter 1.000 kr. Da han cyklede ud af en port og over fortovet kostede det 700 kr. Men heldigvis slap han med en advarsel, da det viste sig, at hans ringeklokke ikke virkede. Men de manglende reflekser blev takseret til 700 kr.

To dage senere modtog han en bøde fra den restaurant, hvor han havde bestilt bord til bryllupsdagen. 1.400 kr. ville restauranten have, fordi parret var blevet væk uden at melde afbud. Ronny Regelret var ved at blive en ikke bare uheldig, men også en bitter mand

Kunne man forvente andet?

maichai skrev:

Næ for alle politikere er fulde af løgn de lover og lover inden et valg og når de så er valgt ind skider de på alt hvad de har lovet det gælder jo både den blå blok og den røde blok de værste af alle er de radikale men de andre partier er åbenbart ved at gå de radikale i bedene alle som en fulde af løgn er de

så hvad kan man forvente af nogle levebrøds politikere.

Politiet giver bøder: Turister tror de lovligt må købe hash på Christiania

Hen over sommeren har politiets Task Force Pusher Street udskrevet flere bøder til hashkøbende turister på Christiania.
Københavns Politi kan mærke, at mange turister hen over sommeren kigger forbi Christiania, og nogle af dem køber hash på stedet i den tro, at det er lovligt.

Det siger vicepolitiinspektør Dannie Rise fra Københavns Politis Task Force Pusher Street til Politiken.

- Vi har en del udlændinge og turister, som handler inde på Pusher Street, og hovedparten af dem ser meget overraskede ud, når vi fortæller dem, at det er ulovligt, siger han.

283 noteret op til festival

I alt er 283 personer blevet noteret for at være i besiddelse af hash i tiden op til Roskilde Festival, hvor politiet ifølge avisen har været massivt til stede med narkohunde i området omkring Christiania på Christianshavn.

- Det er mere end sædvanligt, og det skyldes selvfølgelig, at vi har intensiveret patruljeringen. Men det bliver også åbenlyst for os, når vi taler med folk, at mange tror, at det er lovligt, siger han.

Ser åbent salg og politifolk

Dannie Rise siger, at det kan forklares ved, at turisterne på Christiania ser, at der foregår et åbent salg samtidig med, at der er politi i nærheden. Men når de går ud på gaden med en klump hash i lommen udløser det en bøde på 2.000 kroner.

Har man over 10 gram på sig er taksten ifølge Politiken 3.000 kroner.

Er man fra et land uden for Skandinavien får man en straksbøde, som man skal betale øjeblikkeligt. Er man nordisk statsborger overdrages sagen til politiet i vedkommendes eget land.

Ingen advarsel i rejseguider

Turistorganisationen Visit Denmark advarer ikke på sin hjemmeside om, at hashsalget er ulovligt. Wonderful Copenhagen har både en side med advarsel og en uden alt efter, hvor man klikker sig ind, skriver Politiken.

Rejseguiden Lonely Planet og heller ikke Rough Guide omtaler forbuddet, men på et skilt ved indgangen til Christiania står der ifølge avisen, at besiddelse af hash er ulovligt og straffes.

Ser åbent salg og politifolk

Dannie Rise siger, at det kan forklares ved, at turisterne på Christiania ser, at der foregår et åbent salg samtidig med, at der er politi i nærheden. Men når de går ud på gaden med en klump hash i lommen udløser det en bøde på 2.000 kroner.

Har man over 10 gram på sig er taksten ifølge Politiken 3.000 kroner.

Venstre skifter holdning: EU-borgere må godt få børnecheck
Dansk Folkeparti og Konservative ryster på hovedet over regeringspartiets beslutning om at fastholde børnecheck til EU-borgere.
Venstre vil fortsat administrere reglerne om børnecheck, således at EU-borgere også har adgang til ydelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, som regeringen i sidste uge fremsatte. Lovforslaget strammer ellers flygtninges mulighed for at få del i midlerne, men med den nuværende administration af reglerne kan EU-borgere få adgang til børnechecken efter de gældende EU-regler.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tordnede ellers mod den daværende SR-regering for at gøre netop det for lidt over et år siden, hvor han kaldte det ”skandaløst”, at den daværende regering var begyndt at udbetale børnechecken til EU-borgere efter EU-kommissionen havde givet Danmark en påtale.
- Vi må jo nok erkende, at vi sidste forår stødte på nogle udfordringer i EU-systemet omkring optjeningsprincippet, siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten.

I foråret 2014 ønskede Venstre, sammen med de resterende borgerlige partier, at få ændret administrationen af loven, således at EU-borgere igennem en 2-årig optjeningsperiode skulle gøre sig fortjent til at modtage børnechecken. En sag man dengang var klar til at indbringe for EU-Domstolen.

Skatteministeren kaldes i samråd

I regeringens parlamentariske grundlag – partierne Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepart – har de kun hovedrysten til overs for den beslutning. DF’s skatteordfører, Dennis Flydtkjær, kalder Venstres beslutning for ”noget af en
kovending” og vil nu kalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd i sagen.

- Det er jo noget bemærkelsesværdigt, men også noget, man har set før: ’Med det samme man kommer ind på ministerkontorerne, så får man pludselig en anden holdning’, siger Dennis Flydtkjær til DR Nyheder.
Han siger samtidig, at en uenighed som den, der nu tydeligt viser sig her, er medvirkende årsag til, hvorfor Dansk Folkeparti ikke gik med i regering.

I Dansk Folkeparti mener vi, at man skal stå fast på lov til at have et optjeningsprincip, så man ikke får børnecheck fra dag 1, når man kommer til Danmark.

K: Venstre må selv forsvare sig

De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, vil ikke pege fingre af Venstre, men undrer sig over Venstres nye standpunkt.
kovending” og vil nu kalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd i sagen.

- Det er jo noget bemærkelsesværdigt, men også noget, man har set før: ’Med det samme man kommer ind på ministerkontorerne, så får man pludselig en anden holdning’, siger Dennis Flydtkjær til DR Nyheder.

Læs også: Rønn til Thorning: Kulegrav VK i sag om børnecheck

Han siger samtidig, at en uenighed som den, der nu tydeligt viser sig her, er medvirkende årsag til, hvorfor Dansk Folkeparti ikke gik med i regering.

I Dansk Folkeparti mener vi, at man skal stå fast på lov til at have et optjeningsprincip, så man ikke får børnecheck fra dag 1, når man kommer til Danmark.

K: Venstre må selv forsvare sig

De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, vil ikke pege fingre af Venstre, men undrer sig over Venstres nye standpunkt.
kovending” og vil nu kalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd i sagen.

- Det er jo noget bemærkelsesværdigt, men også noget, man har set før: ’Med det samme man kommer ind på ministerkontorerne, så får man pludselig en anden holdning’, siger Dennis Flydtkjær til DR Nyheder.
Han siger samtidig, at en uenighed som den, der nu tydeligt viser sig her, er medvirkende årsag til, hvorfor Dansk Folkeparti ikke gik med i regering.

I Dansk Folkeparti mener vi, at man skal stå fast på lov til at have et optjeningsprincip, så man ikke får børnecheck fra dag 1, når man kommer til Danmark.

K: Venstre må selv forsvare sig

De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, vil ikke pege fingre af Venstre, men undrer sig over Venstres nye standpunkt.
- Jeg synes, det er mærkværdigt. Venstre og Konservative stod skulder ved skulder i kampen for, at man for at nyde noget i det danske samfund også skulle yde noget i det danske samfund. Derfor kæmpede vi for et optjeningsprincip, så man var med til at bidrage til samfundet, før man modtog fra samfundet, siger Brian Mikkelsen til DR Nyheder.
For et år siden stod de to partier med Brian Mikkelsens ord skulder ved skulder i kampen for at udfordre kommissionen på spørgsmålet. Det gør de ikke længere, mener den konservative ordfører, der dog ikke mener, at det får en umiddelbar konsekvens for Venstre.
- Vi havde en fælles holdning for et år siden. Den holdning ser det ud til, at Venstre ikke har længere. Den holdning må de selv forklare og forsvare, siger han.

Nyt integrationsprojekt: Kolonihaver skal få flygtningene tættere på Danmark I alt har fem flygtninge fået kolonihave i Bogense og 16 familier i hele landet.

Kommune tvinger alvorligt gigtplaget i aktivering: Tag din seng med på arbejde
Charlotte Poffler er så gigtplaget i ryggen, at hun kun kan holde til få pligter i løbet af dagen. Selvom kommunen tidligere har testet hendes arbejdsevne, vil de nu gøre det igen. Og denne gang skal hun have en seng med på arbejde.

Det fortæller TV 2 Fyn.

- Det er rigtig, rigtig pinligt at skulle i praktik med en seng. Hvem vil have mig bagefter i et eventuelt flexjob med en seng, hvor jeg måske kan arbejde tre eller 15 minutter og ellers ligge der resten af tiden, siger Charlotte Poffler til TV 2 Fyn.

To tests på to år
For seks år siden fik gigten Charlotte Poffler til at arbejde for at komme på førtidspension.

Det indebar, at Assens kommune i 2013 sendte hende på et 15 uger langt jobafklaringsforløb. Kommunens resultat blev, at hun kan arbejde to gange af 30 minutters varighed om ugen med en arbejdseffektivitet på 30 procent.

Nu vil kommunen, to år efter, teste hendes arbejdsevne igen. Forskellen på de to forløb er, at hun har en seng med på sin kommende praktikplads.

- De sidste seks år har været et mareridt. Et helvede. Jeg er ikke blevet troet på til trods for speciallægeerklæringer, der viser, at jeg er syg og har ondt, siger hun.

Charlotte Poffler forstår godt, at jobcenteret skal finde ud, hvor meget hun kan yde.

- Jeg synes, at når vi kommer ned på to gange en halv time om ugen, så er der ikke nogen rimelighed i det længere. Og slet ikke med en seng, siger Charlotte Poffler.

Forløb forringer hendes helbred
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Iben Nørup forringer forløbet Charlotte Pofflers helbred. Hun mener, at hvis man presser folk til at blive ved med præstere, kan det, for alvorligt syge folk uden behandlingsmuligheder, være en yderligere belastning for deres helbred.

- Socialt kan det få ret omfattende negative konsekvenser, hvis man sluger det sidste overskud, der måtte være på to timer på ens arbejdsplads, siger Iben Nørup.

Charlotte Poffler ved endnu ikke, hvor hun skal i praktik, men ifølge planen skal hun have den gennemført inden den 1. december i år.

Carl Holst får dobbelt løn trods egen opsigelse
Den nye forsvarsminister Carl Holst (V) får stadig løn fra Region Syddanmark, selvom han fratrådte sin stilling som regionrådsformand i forbindelse med folketingsvalget.

I alt vil han få 833.040 kroner i såkaldt "efterløn" fra regionen, skriver Vejle Amts Folkeblad - på trods af, at han forlod posten efter eget valg. Desuden vil ministeren for Forsvaret og Nordisk Samarbejde få en ministerløn på knap 1,2 millioner kroner om året - uden der finder nogen modregning sted i lønnen.

Region Syddanmark oplyser til TV 2, at udbetalingerne af vederlaget er en ren ekspeditionssag og sker ifølge de gældende regler - hvor der ikke skæres i vederlaget, hvis en person bliver valgt som folketingsmedlem eller minister.

Forskel på jobbet
Mens der vil blive modregnet i ydelserne, såfremt "en fratrådt regionsrådsformand tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller på ny tiltræder som regionsrådsformand", står der i bekendtgørelsen om vederlag.

Dansk Folkepartis kommunalordfører Morten Marinus mener, der er tale om spild af skattepenge - og at der er behov for at gennemgå reglerne om eftervederlag.

- Det er helt unødvendigt at bruge skattepenge på den måde, når man frivilligt går fra et vellønnet job og over i et andet vellønnet job. I den situation burde man ikke kunne trække eftervederlag, siger Morten Marinus til TV 2.

- Vi så også nogle eksempler under den tidligere regering, hvor ministre sad meget kort tid, men alligevel fik optjent ret til eftervederlag. Derfor er der brug for at vi generelt ser på reglerne for eftervederlag, så de både dækker ministre, regionsrådsmedlemmer og borgmestre, siger Morten Marinus.

Via forsvarsministeriet oplyser Carl Holst til TV 2, at han er på sommerferie og ikke er til at træffe for en kommentar

Dansk Folkeparti prioriterer ikke de ældreÆldre på Saltum Plejecenter sidder på gangene i op til to timer, hvis ikke de beder om hjælp.

- Simpelthen fordi der ikke er tid til at gå hen og hjælpe personen op, fortæller Kitt Nielsen, der er sosu-hjælper på plejecenteret i Jammerbugt Kommune, til Politiken mandag.

Plejehjemmet er presset efter en fyringsrunde, fordi kommunens lokalpolitikere med budgetaftalen for 2015 besluttede at skære 10 procent af udgifterne per borger over 65 år.

Siden 2011 har kommunen sammenlagt skåret en fjerdedel af ældreområdet. Bag nedskæringerne står blandt andre Dansk Folkeparti. Og det gør partiet i 57 af de 66 kommuner, hvor udgifterne per ældre borger er blevet skåret ned, viser en gennemgang, som Politiken Research har lavet.

Får skiftet sengtøj hver fjerde uge
Besparelserne med DF’s stemmer sker, på trods af at partitoppen så sent som under valgkampen gav en såkaldt værdighedsgaranti, der skulle sikre ældre mod våde bleer og uappetitlig mad.

- Det kan ikke nytte noget, at man sidder på Christiansborg og lover en hel masse på vegne af nogle andre, der siger, at vi ikke har råd, siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen til Politiken.

- I nogle kommuner får de ældre gjort badeværelset rent hver tredje uge. I andre kommuner får ældre skiftet sengetøj hver fjerde uge. Det er en ulækker standard.

DF'er: Det har jeg det skidt med
I Jammerbugt Kommune, hvor ældre kan strande på gangene, er det DF’s folketingsmedlem Morten Marinus, der også er viceborgmester, der har stemt for.

- Det skyldes, at vi lukker halvtomme plejehjem. Det er bestemt ikke meningen, at besparelserne skal ramme ældrevelfærden. Men der vil være enkelte, der får revisitering (flytter ældrebolig, red.), siger han til Politiken.

En anden DF-profil, René Christensen, der er finansordfører i Folketinget og lokalpolitiker i Guldborgsund Kommune, har også været med til at spare. I kommunens budgetaftale for 2015 valgte et flertal at skære 2 procent af udgifterne.

- Det har jeg det rigtig skidt med. Jeg synes slet ikke, det er fair, man skærer i ældreudgifterne. Vi har haft minusvækst, så det er den virkelighed, vi lever i, siger han til Politiken.

DF’s næstformand, Peter Skaarup, afviser, at DF-toppen lover ældre noget, partifæller i kommunerne ikke kan leve op til.

- Vi udsteder en retning. Vi vil gerne give flere penge til de ældre. Men under SR-regeringen kom der næsten ingen penge ud i kommunerne, som kunne have været brugt på de ældre, siger han til Politiken.

Carl Holst beholder fed efterløn: Ja, jeg kunne sige nej

Sommerens ufrivillige politiske hovedperson Carl Holst kom i dag hjem fra ferie.

Egentlig ville den tidligere regionsformand helst nøjes med at tale om sit nye hverv som forsvarsminister, men han kaster sig alligevel ud i et nyt indædt forsvar for den stærkt kritiserede efterløn på 833.000 kroner, han har modtaget fra Region Syddanmark.

Penge han har tænkt sig at beholde.

På sin Facebook har Carl Holst tidligere forsvaret sig med, at pengene er blevet udbetalt til hans konto helt automatisk. Men Carl Holst erkender nu, at han kan sige nej til den klækkelige udbetaling.

– Jeg har fulgt reglerne. Men faktisk også intentionerne i reglerne. Det er ikke sådan, at jeg er omfattet af et hul i reglerne. Det har jeg været meget skarp på at få afklaret.

– Men hvorfor har du ikke bare sagt nej til efterlønnen på de 833.000 kroner?

– Jeg kan da også bare sige nej til min løn.

– Så du mener ikke, du kunne sige nej til efterlønnen?

– Jo, det kunne jeg. Du har ret, jeg kunne sige nej. Men helt ærligt, jeg kunne også sige nej til min løn som minister.

– For mig er det vigtigste, at jeg i 15 år har været amtsborgmester og regionsrådsformand med løn. Nogen mener, den er for høj, det er muligt, jeg har aldrig brokket mig over min løn. Jeg har modtaget den løn, jeg var berettiget til. En løn som jeg ikke selv har vedtaget eller fastlagt. Hverken i størrelse, rammer eller indhold.

– Mange mener, det er dobbeltmoralsk, at du som medlem af et parti, som har beskåret efterlønnen, vælger at sige ja til et eftervederlag, som nok var tænkt til folk, som var stemt ud af politik osv.

– Du overgår til et velbetalt job, ville det så ikke klæde dig at takke pænt nej til de 833.000 kroner?

– Der ligger ikke det i det, at det kun skal træde i kraft, hvis jeg træder ud i arbejdsløshed. Man kan have et synspunkt om, at jeg får for meget i løn, men man kan ikke være i tvivl om, at det er en del af min løn.

Carl Holst læser under interviewet op af kommissoriet for den kommissionen, der skal se på lønnen til borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.

Heri står, at eftervederlag er en del af lønnen for mænd og kvinder i landets ledende politiske stillinger.

’Hvervet som borgmester og regionsrådsformand er et fuldtidserhverv, (...). Den samlede vederlæggelse er sammensat af forskellige elementer, der ud over det faste vederlag også omfatter eftervederlag, (...),’ lyder det. Teksten siger dog ikke noget om, at toppolitikerne har pligt til at modtage pengene.

Thulesen Dahl: SR-regeringen skyld i ældrebesparelser

Selvom mange af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer har sagt god for at spare på ældreområdet, har den tidligere regering det endelige ansvar, siger DF-formanden.

Der kan være gode grunde til, at Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i stort omfang er med til at skære ned på ældreområdet i kommunerne.

For ofte vil alternativet være værre - og under alle omstændigheder tilhører det endelige ansvar den tidligere SR-regering.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der hjemvendt fra ferie for første gang kommenterer Politikens gennemgang af Dansk Folkepartis rolle i kommunale besparelser på ældreområdet.

I strid med mærkesag

Gennemgangen, som Politiken bragte for en uge siden, viser, at Dansk Folkeparti er med i budgetforlig i 57 af de 66 kommuner, som i år har beskåret udgifterne til de ældre.

Partiets involvering i besparelserne er sket, på trods af at de ældre er en mærkesag for partiet. I årevis har Dansk Folkeparti på Christiansborg således efterlyst flere penge til området.

Men Kristian Thulesen Dahl afviser, at partiet har fjernet sig fra sin mærkesag.

- Nej, vi skal i Folketinget selvfølgelig vurderes på vores evne til at sikre kommunerne en økonomi, der gør, at vi kan prioritere ældreområdet, siger han til Politiken.

Vil gendinføre ældrepulje

- Så skal man i den enkelte kommune vurderes på, hvordan man prioriterer sin økonomi. Der må det være det enkelte byrådsmedlems og den enkelte kommunes ansvar, hvordan man prioriterer i den situation, de er i.

For at sikre bedre forhold for landets ældre lægger Thulesen Dahl op til at genindføre en ældrepulje i den kommende finanslov med en ny milliard kroner og nye kriterier, der skal sikre, at pengene når helt ud på plejehjemmene.

En lignende pulje blev fjernet i den seneste aftale om kommunernes økonomi. Dansk Folkeparti var med i kommuneaftalen, der førte til en sløjfning af den såkaldte ældremilliard.

Sigtelse: Kommune-ansat købte Rolex-ure for skattekroner
Kommunekassen stod pivåben, og en regnskabs-medarbejder i Københavns Kommune overførte 17, 6 mio. kr. til sig selv, lyder sigtelsen

En beskeden lejlighed i Glostrup, hvor der boede en regnskabs-medarbejder fra Københavns Kommune, var proppet med kostbarheder og penge, da betjente fra Københavns politis afdeling for økonomisk kriminalitet slog til mod den 50-årige kommunalt ansatte.

Politiet fandt to Rolex-ure, guldringe, guldkæder, perlesmykker, et Tissot ur, en Segway og ikke mindst over fem millioner kr. i kontanter.

Desuden beslaglagde politiet en ejendom og den 50-åriges bil, en Nissan Qashqai til 400.000 kr.

Kostbarhederne var købt for skatteborgernes penge, mener politiet.

Kassen var åben i 13 år
Den 50-årige sigtes for at have haft snablen nede i Københavns Kommunes kasse, der ifølge retsmøde-begæringen i sagen, stod pivåben gennem 13 år, så regnskabs-medarbejderen blot kunne forsyne sig med kontanter, som han havde lyst til.

Muligvis var den 50-årige nervøs for at blive udsat for hjemmerøveri. Han var i hvert fald bevæbnet med to strømpistoler og fire tåregas-spray i lejligheden.

Se også: Tiltale: Socialrådgiver lod kommune betale millioner til sin mands firma

På mandag stilles den 50-årige for retten på Frederiksberg, hvor det ventes, at han vil tilstå underslæb, bedrageri, data-bedrageri og dokumentfalsk for godt 17,6 millioner kr.

Anklagemyndigheden kræver under retssagen alle de købte værdier og kontanterne konfiskeret. Politiet har desuden tvangs-solgt en ejendom, som han havde investeret i, og fortjenesten på 85.600 skal også konfiskeres.

Det var ikke Københavns Kommune som selv opdagede den omfattende svindel. Det var først, da politiet fik mistanke til den 50-årige og henvendte sig til kommunen, at en revision bekræftede, at der var sket et omfattende underslæb og bedrageri.

Politiet kom først
Det siger Kasper Schmidt, direktør i Københavns Kommunes koncernservice, til Ekstra Bladet.

- Vi fik en henvendelse fra politiet, som vi reagerede på med det samme. Vores egen kontrol havde ikke opdaget, sagen, bekræfter direktøren.

- Der var tale om en betroet medarbejder, som var dybt inde i kommunens bogholderi og som havde indgående kendskab til vores systemer og kontrolfunktioner. Han var dermed i stand til at tilrettelægge svindel på en måde, som gjorde det vanskeligt at opdage den, siger Kasper Schmidt.

Københavns Kommune har efter sagen gennemgået regnskabs-procedurerne og justeret dem for at minimere risikoen for, at noget tilsvarende sker igen.

Gik fra checks til computer
Retsmøde-begæringen beskriver, hvordan den 50-årige gennem årene skiftede fremgangsmåde ved svindlen.

I de første år, fra juni 2001 til januar 2008 udstedte han 24 checks til sig selv og indløste dem på kommunens konto i Nordea. Det gav ham 7.899.685 kr.

I november 2008 skiftede han, ifølge sigtelsen, fremgangsmåde, hvor han gik over til at overføre penge elektronisk fra kommunens to konti i Nordea til sine egne konti i Danske Bank og Jyske Bank. 44 gange trak han i alt 6.655.831 kr. i kommunekassen.

Fra september 2010 til 14. april 2014, hvor han blev afsløret, skiftede han igen fremgangsmåde. Nu udfyldte han 48 gange en bank-rekvisition til 'bestilling af rejsevaluta'.

Udbetaling af valuta fra banken krævede to underskrifter på rekvisitionen, så han kopierede underskriften fra en bemyndiget ansat foruden sin egen underskrift. Der blev hævet 3.128.553 kr. i Nordea på denne måde. Fuskeriet med underskriften har ført til, at han foruden bedrageri også er tiltalt for dokumentfalsk i det forhold..

Københavns Kommune satser på at få en del af millionerne tilbage, fordi politiet blandt andet har fundet de godt fem millioner kr. i kontanter hos den 50-årige, der naturligvis er blevet bortvist fra Københavns Kommune.

Kommentator om Holger K.'s pension: Man spærrer øjnene op
- Det gør i hvert fald, at man spærrer øjnene op… SF kæmper med Enhedslisten om stemmer, og Enhedslisten har stillet adskillige beslutningsforslag om at gøre politikeres løn og pension mere som almindelige menneskers. Holger K. Nielsen, som jo er kendt for at kæmpe for lighed i et af verdens mest lige samfund, siger altså her, at vi er nået en smålighedsgrænse