Jamen det har du ret i åbenbart, men tro endelig ikke det bliver bedre med ham løkke ved roret, kan godt huske det nu når jeg ser det link der. Og man kom til og hade socialdemokratiet dengang.

Kan du virkelig ikke begribe at når du har dine indtægter fra Danmark så skal du selvfølgelig også betale din skat det? For mig er det ren logik. Glæd dig blot over det da det er Danmark der er skyld i du har det så godt økonomisk nu.

Mig bekendt betaler udlands danskere ikke fuld skat i Danmar. Ret mig venligst hvis jeg tager fejl.
Alligevel vil du gerne opretholde de samme rettigheder. Det hænger dog ikke rigtigt sammen. Du har dog stadig ret til akut lægehjælp og hvis man igen tilmelder sig folkeregistret har man straks adgang til fuld hospitals- og lægehjælp....mod naturligvis at betale fuld skat....og så har man også stemmeret!

Jeg betaler sgu også til skoler kirker og alt andet jeg ikke bruger.

Det fandme ikke en glæde at skulle stemme på de idioter, vær du glad for du slipper for at høre på dem i de 3 uger det har stået på.

jsh71 skrev:
Jeg betaler sgu også til skoler kirker og alt andet jeg ikke bruger.

soi8 skrev:


Der er skam også mange ting jeg betaler til via min skat uden at bruge det, med det er nu en gang sådan systemet er indrettet. Jeg klager mig dog ikke som mange andre har for vane.

Jeps det er der nok mange der gør, det var bare for at sætte det i et lys så selv en brokkerøv fra df kunne (måske) forstå de

Så fedt er det i Folketinget
Ud over muligheden for at påvirke Danmarks fremtid har de 179 nyvalgte meget at glæde sig over
Det er ikke for sjov, at de har har hængt tre uger i en lygtepæl. Nu kommer belønningen til de 179, der blev valgt ind i Folketinget.

Som medlem af Folketinget er man ikke blot berettiget til løn og en god pension, men også en række andre frynsegoder.

De folkevalgte, der er så heldige at blive placeret på en ministerpost, kan desuden se frem til en særlig pension oven i hatten. Ligesom der ligger en god pose penge klar til en særlig efterløn, den dag de stopper på posten.

Kommission i arbejde
Politikernes pensioner og andre økonomiske vilkår er med jævne mellemrum genstand for debat på Christiansborg.

Det har blandt andet ført til, at der er blevet nedsat en såkaldt vederlagskommission, som skal se på politikernernes samlede lønpakke.

Efter planen skal kommission komme med sine anbefalinger før nytår. Et flertal i Folketinget har allerede meldt ud, at de agter at stemme kommissionens anbefalinger igennem.

Men indtil de nye regler træder i kraft, vil Folketingets politikere fortsætte på de nuværende regler.

Her giver Ekstra Bladet dig overblikket over politikernes økonomiske goder:

Lønnen

Som medlem af Folketinget får man en grundløn på 624.887 om året. Derudover er man sikret et såkaldt skattefrit omkostningstillæg på 60.103 kroner årligt, hvis man har bopæl i Danmark. For medlemmer valgt ind i Grønland og Færøerne, er omkostningstillægget på 80.137 kroner årligt.

Som minister er lønnen noget højere end folketingslønnen.

Højest lønnet er statsministeren med 1.470.744 kroner om året.

Finansministeren, økonomi- og indenrigsministeren samt udenrigsministeren får 1.294.255 om året, mens de øvrige ministres årsløn er på 1.176.595 kroner.

Folketingets formand, der den seneste valgperiode har været Mogens Lykketoft, får den samme løn som statsministeren.

Farvel-bonus

Som folketingsmedlem kan man beholde sin løn i en periode, efter at man er stoppet i Folketinget. Det kaldes eftervederlag.

Ifølge reglerne kan man beholde lønnen i minimum 12 måneder og maksimum 24 måneder efter at være stoppet i Folketinget.

Der modregnes i eventuelle lønindtægter, pension med videre fra den første dag, hvor eftervederlaget modtages. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 133.566 kroner i de første 12 måneder.

Også ministrene er sikret deres løn i en periode, efter de stopper på posten.

Ifølge reglerne modtager ministre deres eftervederlag i en periode svarende til halvdelen af den tid, de har siddet på ministerposten. Dog mindst i 18 måneder og højst i 36.

En række indtægter skal modregnes i ministrenes eftervederlag.

Pensionen

Har man siddet i Folketinget i mere end et år, har man ret til folketingspension.

Personer, der blev medlem af Folketinget før 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden 1. juli 2012, når de fylder 60 år.

Folketingspension optjent efter 1. juli 2012 udbetales, når medlemmet opnår den alder, der gælder for at kunne gå på efterløn.

Man får den højeste pensionssats, hvis man har siddet i Folketinget i mere end 20 år. Indtil folkepensionsalderen giver det 391.116 kr. om året. Efter folkepensionsalderen lyder den på 348.564 kroner om året.

Ægtefæller til afdøde folketingsmedlemmer kan desuden modtage den såkaldte ægtefællepension.
Ministerpensionen

Har man været minister i mere end et år, har man også ret til en særlig pension. Den højeste pension opnås efter samlet otte år som minister.

Ministerpensionen kan blive udbetalt fra efterlønsalderen. På den højeste sats giver det 319.908 kr. om året, mens der er 277.360 kr. at hente årligt efter folkepensionsalderen.

Fra efterløns- til folkepensionsalderen kan man dog højst få omkring 620.000 kr. om året i politiker-pensioner.

Fra folkepensionsalderen er maksimumbeløbet omkring 577.000 kr. om året.

Bolig og hotel

Folketinget stiller en supplerende lejlighed til rådighed for de medlemmer, der har fast bopæl uden for Sjælland.

Folketinget råder over 59 lejligheder. Desuden er der fem lejligheder til medlemmerne af Folketingets Præsidium.

De folketingsmedlemmer, der får stillet en lejlighed til rådighed, modtager desuden et tilskud til dækning af dobbelt husførelse. Tilskuddet lyder på 29.868 om året.

Folketingsmedlemmer, som ikke får stillet en lejlighed til rådighed, kan i et kalenderår få dækket udgifter til op til 12 hotel-overnatninger i Københavns-området i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbejdet.

Desuden kan et medlem af Folketinget i et kalenderår få dækket udgifter til op til 12 overnatninger i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen. Ifølge reglerne er kan dette lade sig gøre, ’hvis afstanden mellem storkredsen og medlemmets bopæl gør det rimeligt’.

Dette er tilfældet, hvis et folketingsmedlem bor i det sjællandske område, men er opstillet på Fyn eller i Jylland.

Transport og rejser

Folketingsmedlemmer får dækket en række transport- og rejseudgifter.

Frikort til DSB, Movia og metroen. Frikortene kan benyttes til transport i forbindelse med medlemmernes politiske arbejde, herunder transport mellem bopæl og Christiansborg.

Udgifter til færgeoverfarter og broforbindelser (Storebælt/Øresund) i forbindelse med medlemmernes politiske arbejde. Medlemmerne kan få en brobizz til dette formål.

Folketinget betaler for medlemmernes indenrigs-flyrejser i forbindelse med deres politiske arbejde. Det gælder flyrejser mellem bopæl og Christiansborg og flyrejser i tilknytning til politiske møder.

Folketinget dækker medlemmernes udgifter til taxakørsel i særlige tilfælde i forbindelse med deres politiske arbejde. Det gælder taxakørsel mellem Christiansborg og følgende trafikknudepunkter: Københavns Lufthavn, Københavns Hovedbanegård, Østerport Station og metroen på Kongens Nytorv.

Uden for hovedstadsområdet betaler Folketinget udgifterne til medlemmernes taxakørsel mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport. Disse regler gælder, når medlemmer med bopæl uden for hovedstadsområdet skal til eller fra Christiansborg eller deltager i en tjenesterejse for Folketinget i udlandet.

Folketingets medlemmer kan modtage godtgørelse for kørsel i egen bil ved befordring mellem bopælen og Christiansborg, bopælen og politiske møder og Christiansborg og politiske møder.

Uden for hovedstadsområdet dækker Folketinget godtgørelse for kørsel i egen bil mellem bopælen og den nærmeste provinslufthavn/provinsbanegård, hvis der ikke findes hensigtsmæssig offentlig transport.

Når Folketingets medlemmer er på udvalgsrejser, delegationsbesøg eller studieture i udlandet, dækker Folketinget medlemmernes rejseudgifter til fly, hotel, forplejning med videre.

Rudersdal Kommune er nemlig ikke tilfreds med Martin Spang Olsens bålplads, der ellers befinder sig i hans egen have. Stenene, der omkranser bålpladsen, står forkert og ’vil danne en uheldig præcedens for områdets bålpladser’, mener kommunen.

- Jeg synes, det er langt ude i hampen. Det generer ikke nogen, og til Sankt Hans samles alle naboerne og folk fra andre steder om bålpladsen, og vi hygger os. Vi har det pragtfuldt med det, siger Martin Spang Olsen, der til daglig er chef hos MSO Productions.

Alligevel vil kommunen have bålpladsen ændret. Ellers vanker der, skriver Martin Spang Olsen på Facebook.

- Problemet består i, at stenene ikke står ens. Hvis ikke de gør det, risikerer jeg bøder, siger Martin Spang Olsen til TV 2.
Rudersdal Kommune ikke enig
Birgitte Kortegaard er byplanchef hos Rudersdal Kommune. Ifølge hende er problemet ikke udelukkende, at stenene ikke er ens.

- Vi falder over bålpladsen, da Martin Spang Olsen klager over sin nabo. Som tilsynsførende myndighed skal vi reagere på det. Vi har dog forsøgt at imødekomme hans ønsker og bedt ham lægge stenene ned. Principielt er den eneste forskel på, om stenene står op eller ligger ned, at man ikke skal kunne se det udefra, siger byplanchefen til TV 2.

Ifølge Birgitte Kortegaard vil Martin Spang Olsen ikke lægge stenene ned, da han gerne ser, at det ligner det ikoniske Stonehenge.

- Vi har fuld forståelse for, at vi har med en mand at gøre, der er dedikeret i sin sag og bruger sine rettigheder. Men i bund og grund er det jo en ulykkelig situation, og vi er jo kede af at måtte skuffe borgere, der tror, de handler i god tro for derefter at finde ud af, at det ikke er tilfældet, siger Birgitte Kortegaard.

Ansøgte om hegn til hund – kommunen reagerede
Oprindeligt var der dog ikke noget problem med bålstedet. Det har været der i 12 år, men de sidste tre af slagsen har det været i vælten.

- Jeg fik mundtlig tilladelse af amtet til bålpladsen for længe siden. Da kommunen så kom for at kigge på, om jeg kunne få tilladelse til at sætte et hegn op, da vi gerne vil have en hund, kastede de sig over bålstedet og hævdede, at jeg ingen tilladelse havde. Det lykkedes mig så at finde frem til medarbejderen, der gav mig den mundtlige tilladelse. Men stenene var de stadig ikke tilfredse med, siger han og forklarer, at de skal lægges ned, siger Martin Spang Olsen.

De sidste tre år har kommunen og Martin Spang Olsen så diskuteret beslutningen. Nu ligger det dog fast, at stenene er placeret ulovligt og skal ændres.

Sagen overgivet til politiet
- Indtil der kommer en fra kommunen ud og forklarer, hvordan stenene skal være placeret, må jeg vente med hegnet, og dermed også med at få en hund, forklarer Martin Spang Olsen.

Han er træt af, at det er blevet et problem med stenene, men han bærer ikke nag.

- Jeg er ikke sur, og jeg ønsker bestemt ikke at starte en krig mellem mig og kommunen, siger han.

Rudersdal Kommune har nu stadfæstet beslutningen om, at stenene, der står op, skal lægges ned, så de er så ensartede som muligt. Efterkommer Martin Spang Olsen ikke den beslutning, risikerer han dagbøder.

- Vi overgiver nu sagen til politiet, og så er det op til dem at fastsætte bødestørrelsen og udskrive dem, siger Birgitte Kortegaard til TV 2.

Det tager Martin Spang Olsen med ophøjet ro.

- Min bålplads er næppe det mest ulovlige i området, så jeg tror lige, jeg venter og ser, om der sker noget. Men det skal da ikke tage mig ret længe at vende de sten om, hvis det bliver løsningen, slutter han.

@maichai selv du! må da kunne se, at kommunen har ret,

Den nye videnskabsminister: Gud skabte jorden

V-regeringens nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), mener, at gud har skabt jorden.

Det slår han fast i et interview med Jyllands-Posten.

På spørgsmålet om hvorvidt mennesket nedstammer fra aberne svarede ministeren:

- Jeg tror, der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til. Og det er der jo heller ikke nogen, der kan give en teologisk forklaring på eller lignende. På den måde har jeg ikke forholdt mig til det.

36-årige Esben Lunde Larsens mere mundrette titel er ’videnskabsminister’. Han kommer fra det såkaldte ’bibelbælte’ på Ringkøbing-egnen, hvor han høstede næsten 11.000 personlige stemmer.

- Mener du så, at jorden blev til med et ’big bang’, lød et opfølgende spørgsmål.

- Jeg tror, der står en skabende gud bag det meste i verden, og hvordan der er blevet til, ja, der giver bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring. Det er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at verden er til. Og at jeg som et troende menneske tror, at der står en gud bag, svarede den nye minister for videnskab.

http://ekstrablad...en/5633892

89-årig får afslag på plejebolig: Du er for frisk
Det højeste ønske for 89-årige Flemming Krogh Johansen er at flytte i en plejebolig, så han eksempelvis kan spise sin mad med andre ældre.
Men det må han ikke for Næstved Kommune, hvor han nu bor. Han er nemlig for frisk.
Det skriver TV ØST.
I afslaget skriver kommunen, at plejeboliger kan visiteres til personer, hvis fysiske eller psykiske behov er så omfattende, at pleje i ens eget hjem ikke længere er forsvarligt.
- Jævnfør dit behov for hjælp og nuværende funktionsniveau er du ikke i denne målgruppe, skriver Næstved Kommune i afgørelsen.
Datter: Så trist
Det ærgrer både Flemming Krogh Johansen og datteren Birgit Krogh Jahansen, der har ansøgt om en plejebolig på sin fars vegne.
- Jeg synes, at det er utrolig trist, at man overhovedet ikke ser på de menneskelige aspekter længere, siger hun.
Flemming Krogh Johansen har hele livet klaret sig sig - også efter han for fem år siden mistede sin kone. Men nu er ønsket altså samvær med andre ældre - forhåbentlig i København, så han er tæt på familien.
Derfor håber både han og datteren, at kommunen ombestemmer sig.
- Mit håb er, at kommunen besinder sig og accepterer, at min far ansøger om at få en plejebolig, siger Birgit Krogh Johansen.
DF: Vil kigge på sagen
Thomas Palmskov fra Dansk Folkeparti er medlem af omsorgsudvalget, hvor sager om plejeboliger hører ind under. Han forstår ikke kommunens afgørelse.
- Umiddelbart vil jeg mene, også holdningsmæssigt, at man godt kunne tilbyde en bolig til den ældre herre, siger han til TV ØST og fortæller, at han efter sommerferien vil undersøge sagen igen.