jsh71 skrev:
http://www.mx.dk/...y/29604422

Skatteministeriet destruerede centrale DONG-dokumenter

Følsomme DONG-dokumenter blev makuleret af Skatteministeriet, før de var blevet registreret. Ministeriet erkender, det var en fejl.

I den højspændte sag om salget af DONG, der kan risikere at koste Bjarne Corydon (S) posten som finansminister, kommer der nu flere belastende oplysninger frem.

Det viser sig nemlig, at Skatteministeriet makulerede »særdeles følsomme« dokumenter i sagen, før de var blevet registreret. Det skriver Jyllands-Posten.

Det var daværende skatteminister, Jonas Dahl (SF), der i 2013 gerne ville have adgang til de pågældende dokumenter, men da han bad om at se dem, var de væk.

»Jeg har spurgt ind til det, fordi det var en højpolitisk sag. Derfor har jeg spurgt, om jeg måtte se dem, og der fik jeg at vide i Skatteministeriet, at papirerne var makuleret. De tilbud, der var kommet, og det materiale, der var, det var blevet makuleret,« siger Jonas Dahl til Jyllands-Posten og udpeger »departementschefen« Jens Brøchner som afsender på oplysningen.

I en mail til avisen erkender Skatteministeriet, at det var en »beklagelig fejl«. Imens forsikrer Finansministeriet dog om, at tilbuddene findes »på skrift«, skriver Jyllands-Posten.

Holland: 400 euro i bøde for at gå med burka i det offentlige rum

Det kommer til at koste 400 euro i bøde, hvis man bærer burka i Holland, lyder forslag fra regeringen.
Hollands regering har godkendt et lovforslag, der forbyder brugen af burkaer i det offentlige rum, herunder skoler, hospitaler og regeringsbygninger.

Loven skal først igennem parlamentets to forsamlinger, og den vil medføre, at kvinder, som bærer det heldækkende kostume offentligt, idømmes en bøde på 400 euro, svarende til 2977 danske kroner.

Den hollandske indenrigsminister, Roland Plasterk, mener ikke, at forbuddet krænker religionsfriheden i landet.

Han siger om lovforslaget, at folk er nødt til at kunne se hinanden i øjnene i skolerne.

150 går med burka

Dele af oppositionen har kritiseret forslaget, som er vedtaget af regeringskoalitionen mellem Folkets Frihedsparti og Arbejderpartiet.

Ifølge regeringens skøn benytter omkring 150 hollandske kvinder burka.

Afviste klage

Sidste sommer afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en klage over en fransk lov, der forbyder folk at dække deres ansigter i det offentlige rum.

Det centrale i afgørelsen var, at den franske lovgivning ikke retter sig mod bestemte religioner, men i stedet er motiveret af hensynet til social samhørighed og uforstyrret interaktion mellem mennesker.

Dengang konstaterede retseksperter, at det ikke ville gå med et direkte forbud mod burkaer i det offentlige rum.

Søren Gade: Jeg går ikke ind i politik for pengenes skyld

Sådan lyder det i dag fra den tidligere så folkekære politiker, der ellers havde afvist et politisk comeback.

Den 1. maj kom det frem, at den tidligere forsvarsminister og direktør for Landbrug og Fødevarer Søren Gade (V) igen trådte ind på den politiske arena.

Det kom bag på mange, fordi Søren Gade tidligere havde afvist et comeback med ordene, ”det gør jeg fandeme ikke”.

Søren Gade Jeg stiller 'fandme' ikke op

Mandag i denne uge blev han så formelt valgt som folketingskandidat for Venstre i Aalborg.

Kort betænkningstid

Det skete efter, at formanden for Venstre i Aalborg ringede til Søren Gade og spurgte, om han ville være kredsens kandidat, fordi de havde en kandidat, der var sprunget fra.

- Jeg får ikke særlig lang betænkningstid. Jeg vender det selvfølgelig med nogle af mine tætteste, og jeg snakker med borgmesteren i Herning, Lars Krarup. Og så taler jeg selvfølgelig også med partisekretæren i Venstre, Claus Richter, og Lars Løkke, før jeg beslutter mig for at sige ja.

Det siger Søren Gade i DR-programmet Ugens gæst, der er blevet sendt på P1 i dag.

Ikke første gang han bliver spurgt

Det er ikke første gang, Søren Gade bliver spurgt, om han vil tilbage til politik.

- Jeg er blevet trykket på maven rigtig mange gange, siden jeg forlod politik, om at vende tilbage. Det har været af tillidsfolk og også nogle af mine tidligere kollegaer, fortæller Søren Gade i programmet.

Søren Gade: Selvfølgelig er min ambition at blive minister

At det så skulle annonceres 1. maj, var ikke noget, Søren Gade bestemte.

- Det var ude af mine hænder. Kredsen ønskede at komme ud med det så hurtigt som muligt. Jeg syntes, det ligeså godt kunne være kommet dagen efter den 1. maj. Men kredsen ønskede maksimal opmærksomhed på det, og det kan man sige, det fik.

Formand for Venstre en dag?

Under sidste års formandsopgør i Venstre blev Søren Gade hevet op af hatten som mulig formandskandidat. Om det siger Søren Gade i interviewet:

- Jeg ved jo godt, jeg bliver brugt. Selvfølgelig bliver jeg brugt i det spil. Men det, jeg sagde, og den støtte, jeg gav udtryk for i forhold til Lars Løkke, den mente jeg dengang, og det mener jeg sådan set også i dag.

Syge stuves sammen på hospitaler: »Det er stærkt bekymrende«

Problemerne med overbelægning er vokset på de medicinske afdelinger på hospitalerne i Region Hovedstaden, viser nye tal. Stærkt bekymrende, lyder det fra patienter og medarbejdere, som kræver politisk handling.

ldre, skrøbelige patienter stuves tættere og tættere sammen på de medicinske afdelinger på hospitalerne i Region Hovedstaden, der stort set konstant kører med massiv overbelægning.

På nogle afdelinger ligger belægningsprocenten i perioder på over 115 pct., hvilket kan gøre det nødvendigt at placere patienterne på gangene, i samtalerum eller at anbringe flere syge på stuerne, end de er beregnet til.


Det viser nye tal for belægningen på regionens hospitaler i de første tre måneder af i år. Heraf fremgår det også, at situationen er forværret i forhold til de samme måneder året før. Det udløser hård kritik fra de store patientorganisationer, der mener, at problemerne med overbelægning er så massive, at det bør være et af de højst prioriterede emner i valgkampen.

»Det er stærkt bekymrende, at tallene klart viser, at der igen i år er overbelægning på de
medicinske afdelinger. Der er ikke tale om et periodevist problem, men en vedblivende udfordring for sundhedsvæsenet, som har alvorlige konsekvenser for patienter. Overbelægning øger mængden af fejl og utilsigtede hændelser og sætter de sundhedsprofessionelle under pres. Og det koster liv. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at værdige og sikre forhold på de medicinske afdelinger bliver en hovedprioritet for en kommende regering,« siger formanden for Danske Patienter Lars Engberg.
Ifølge den nye opgørelse er der på langt de fleste medicinske afdelinger i lange perioder en belægningsprocent på over 100. Det vil sige, at antallet af patienter er højere end antallet af såkaldte disponible senge, og personalenormeringen tilsiger. I praksis betyder det, at der er flere patienter, end der er personale til.

Helt uacceptabelt

På medicinsk afdeling C2 på Gentofte Hospital var den gennemsnitlige belægningsprocent langt over 100 i hele første kvartal i år og nåede i februar op på 117 pct., mens den i lange perioder i januar lå helt oppe på 133 pct. På Hillerød Hospital var der tre afdelinger, hvor belægningsprocenten konstant var over 100 i første kvartal med kræftafdelingen som topscorer med 113 pct. i februar.
På to medicinske afdelinger på Hvidovre/Amager Hospital var der ligeledes en belægningsprocent på over 100 i såvel janaur som februar og marts. Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg har haft et tilsvarende pres og havde i en længere periode i februar en belægning på 115 pct. På lungemedicinsk afdeling oversteg den gennemsnitlige belægning 100 pct. i både januar og februar, mens gastroenheden på Herlev Hospital var oppe i det røde felt i januar og marts.

Glostrup Hospital kæmper også med overbelægning, hvor afdelingerne i den medicinske blok under ét i januar og februar havde en belægning på henholdsvis 103 og 104 pct.

Samlet var der i første kvartal i år en belægning i »medicinsk blok« på 100 pct. eller derover i en eller flere måneder på fire af otte hospitaler i Region Hovedstaden. I den samme periode i 2014 var der blot en enkelt måned på et enkelt hospital, hvor belægningen nåede op på 101 pct.
Med enkelte undtagelser er belægningsprocenten højere i januar, februar og marts 2015 end i de samme måneder i 2014,« konkluderes det i et notat.

Overbelægningen giver både en dårligere behandling og pleje og øger kraftigt risikoen for, at der sker fejl. En analyse fra Danske Patienter viser, at blandt patienter på afdelinger med overbelægning oplever hver femte, at der sker fejl, mens det på afdelinger uden overbelægning er hver 10. patient, som oplever fejl i deres forløb.

»Overbelægning betyder, at der er flere patienter, end personalet kan håndtere. Det er helt uacceptabelt for patienterne, der også kan risikere at komme til at ligge på gangene eller andre steder, hvor de ikke hører hjemme,« siger formanden for sygeplejerskerne i hovedstadsregionen Vibeke Westh.
Hun peger også på, at overbelægningen skaber en »uholdbar« situation for personalet, som presses voldsomt. Sygeplejersker går således i store tal ned med stress og flygter fra hospitalerne. »Det er en ond spiral, som den kommende regering og Folketing kommer til at tage bestik af. Man er nødt til at sørge for nogle ordentlige rammer og ressourcer på de medicinske afdelinger,« siger Vibeke Westh.
Ifølge et notat fra administrationen i Region Hovedstaden er en stigende mangel på personal en medvirkende årsag til den massive overbelægning. Nordsjællands Hospital i Hillerød har f.eks. i øjeblikket 40 ubesatte sygeplejerskestillinger på de medicinske sengeafsnit og ca. ti ubesatte overlægestillinger.

Kommunerne er for langsomme

I forvejen har regionerne i de senere år i stor stil nedlagt sengepladser på de medicinske afsnit i takt med, at nye behandlingsmetoder gør det muligt at udskrive patienterne hurtigere og hurtigere. Meningen er, at kommunerne i stedet skal tage af de ældre, skrøbelige danskere ude i hjemmeplejen og på plejehjemmen. Men kommunerne kritiseres for at have været for langsomme til at opbygge den fornødne kapacitet og ansætte de nødvendige sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale til at kunne løfte opgaven.

Af den grund ligger der også på hospitalerne i især hovedstadsområdet et meget stort – og stigende – antal ældre færdigbehandlede patienter, som ligger og venter på en plejehjemsplads, eller at hjemmeplejen kommer på plads, hvilket ligeledes medvirker til, at
der er overbelægning på de medicinske afdelinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for regionsrådet, Sophie Hæstorp Andersen (S). Men ifølge formanden for regionens sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), er der flere forhold, der spiller ind. Noget skyldes, at kommunerne ikke hjemtager deres patienter, og »her er vi særligt dårligt stillet i hovedstadsområdet«. Andre steder er der flaskehalse, f.eks. mangel på personale.

»Der er nogle afdelinger, som har udfordringer, og hvor det ikke ser ud til at blive bedre. Det er et komplekst område, men det er også et udtryk for, at sundhedsvæsener er kørt meget stramt økonomisk gennem en del år,« siger hun.

Ganske vist er der i den seneste finanslov afsat 50 mio. kr. til en styrket indsats mod overbelægning, men heraf går blot 16 mio. kr. til Region Hovedstaden. »Det rækker ikke langt. Hvis man for alvor skal gøre noget, skal der afsættes flere penge,« siger Karin Friis Bach.

her er sandheden om de danske folketings medlemmer

13 personer anholdt i sag om bestikkelse
De anholdte er blandt andet medarbejdere ved Region Sjælland og Rigspolitiet.


I en sag om bestikkelse af offentligt ansatte har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt og sigtet 13 personer.

De anholdte er ifølge politiet medarbejdere i Region Sjælland, en medarbejder i Rigspolitiet og personer med tilknytning til to it-leverandører.

Det sker efter en anmeldelse, som Region Sjælland har indgivet, og som her til morgen førte til en ransagningsaktion på 17 forskellige adresser på Sjælland. Heriblandt var lokaliteter, som tilhører Region Sjælland og Rigspolitiet, ligesom firmaer og private bopæle også var i politiets søgelys.

»Sagen vedrører mistanke om uberettigede økonomiske dispositioner i tilknytning til private leverandører, som regionen har indgået aftaler om it-leverancer med«, lyder det i en pressemeddelelse, som politiet har sendt ud.

Ved ransagningerne har politiet beslaglagt et »betydeligt antal effekter«, herunder it-udstyr der kan indeholde spor.

Strafferamme på seks år
Ifølge politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, står politikredsen overfor en stor efterforskningsmæssig opgave, og sagen har en meget høj prioritet.

»Det er vigtigt at understrege, at den videre efterforskning har til formål at be- eller afkræfte, om der er grundlag for at opretholde de rejste sigtelser, og der er således ikke med sikkerhed tale om, at alle de nu sigtede har begået strafbare forhold«, siger hun i pressemeddelelsen.

Strafferammen er på fængsel indtil seks år. De 13 sigtede personer skal afhøres i løbet af i dag, og derefter vil politiet tage stilling til, om en eller flere skal fremsættes i grundlovsforhør. Er det tilfældet, vil et grundlovsforhør blive afholdt kl. 14 i dag.

»Som bekendt er sager vedrørende bestikkelse sjældne i Danmark. Korruption og bestikkelse er uacceptabelt, og det er også baggrunden for, at politiet tager den konkrete sag meget alvorligt«, siger Lene Frank.

http://politiken....stikkelse/

Mulig bestikkelsessag i det offentlige: 13 anholdt i stor aktion


Der er mistanke om, at en eller flere ansatte i Region Sjælland har kunnet stikke penge i lommen efter at have lavet aftaler med en it-leverandør.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi i en pressemeddelelse, hvor de samtidig fortæller, at de har anholdt 13 personer tirsdag morgen i sagen. Det er sket efter ransagninger på 17 forskellige steder.

Politiet har modtaget anmeldelsen fra Region Sjælland selv.

De anholdte er medarbejdere i Region Sjælland, en medarbejder i Rigspolitiet og personer med tilknytning til to it-leverandører.

"Det er vigtigt at understrege, at den videre efterforskning har til formål at be- eller afkræfte, om der er grundlag for at opretholde de rejste sigtelser, og der er således ikke med sikkerhed tale om, at alle de nu sigtede har begået strafbare forhold," skriver politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lolland-Falster Politi i pressemeddelelsen.

"Efter dagens aktion står politikredsen overfor en stor efterforskningsmæssig opgave, og sagen har en meget høj prioritet."

Ransagningerne omfatter ifølge politiet lokaliteter tilhørende Region Sjælland, Rigspolitiet, firmalokaliteter og private bopæle.

Det er ikke mit bordMILLIARDERNE sidder løst i valgkampen. Politikerne lover til højre og venstre, men ét emne synes nærmest tabu-belagt: Omsorgen for de ældre.
De gamle er gemt og glemt og omtales kun som ’ældrebyrden’. Det sker, når Christiansborg-folket jamrer over, at der vil være 140.000 flere ældre i 2020, og at det vil have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.

VEL ER HJEMMEHJÆLP og madudbringning m.m. kommunernes ansvar, men det er regering og folketing, som bestemmer, hvor mange penge de har til rådighed.
Gamle mennesker udgør ingen pressionsgruppe, og derfor bliver de ofte udsat for sparekniven. Ekstra Bladet har således afsløret, at antallet af medborgere, som modtager hjemmehjælp, er faldet med omkring 35.000 på syv år. Det betyder, at der er skåret over fem millioner hjemmehjælps-timer!

MANGE ER AFHÆNGIGE af hjemmehjælperen, som skal løbe hurtigere og hurtigere for bare at nå det mest nødtørftige: En overbrusning eller en klud over kroppen højst én gang om ugen plus en moppe klasket på gulvet og en klud over møblerne hver tredje uge.
Ingen hjælp er så ringe, at den ikke kan gøres dårligere.

En af landets rigeste kommuner, Hørsholm, forsøgte at spare nogle tusinde kroner på kun at skifte sengetøjet én gang om måneden hos 300 senile gamle, men det blev heldigvis forpurret.

UDLICITERING ER et kapitel for sig. For at få ordren i hus underbyder mange private firmaer hinanden, og det får selvfølgelig konsekvenser for de ældre - bl.a. i form af elendig mad.
På Christiansborg ved man udmærket, at der er noget rivende galt med ældreplejen - men man skyder problemerne fra sig med bemærkninger om, at ’det er ikke mit bord’.

SOM VENSTRES ældre-ordfører Anne-Mette Winther Christiansen forleden sagde til Ekstra Bladet: -Vi skal ikke være politikere for badeforhæng og leverpostejmadder!
Sådan taler en umoralsk politiker. Selvfølgelig skal der gribes ind centralt, hvis det konstateres, at gamle misrøgtes systematisk flere steder i landet.

VI SYNES, du skal stille dig selv spørgsmålet: Er du tryg ved tanken om den hjælp, du kan få, når du ikke længere kan selv?
Svaret giver sig selv hos langt de fleste: NEJ

Flygtninge tager boligerne: Folkepensionist må bo i campingvogn

Lillian Lorentzens hjem er en campingvogn. Hun er 72 år gammel og folkepensionist.

Siden februar har hun manglet et sted at bo - og siden slutningen af april har hun stået på en venteliste til en bolig hos Hillerød Kommune.

Men hun har stadig ikke fået en.

Imens er hendes opfattelse, at flygtninge kommer til kommunen og får et sted at bo med det samme.

- Jeg har arbejdet hele mit liv som sygehjælper og opfostret fem børn. Det kan ikke være rigtigt, at når man står som gammel og pludselig ikke har noget at bo i, så bliver man skubbet bag i rækken, siger hun til TV 2.

Ifølge Hillerød Kommunes borgmester, Dorte Meldgaard, får kommunens borgere samme behandling, som flygtninge får.

De hører nemlig begge til under den samme lovgivning og står også på den samme boligsociale liste.

- Når listen er længere, kan det betyde, at der går længere tid, inden man får en bolig, siger hun.

I år skal Hillerød Kommune finde plads til 106 flygtninge.

Danskernes dagpengedækning rasler ned ad EU's rangliste
Danmark er rutsjet fra førstepladsen til en placering som nummer ti ud af 14, når det gælder indkomstsikkerhed

For 14 år siden lå Danmark nummer et i EU i indkomstsikkerhed: Danske dagpenge gav ledige mest kompensation for den tabte løn.

Men sådan er det langtfra i dag, viser et nyt notat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOs), som har sammenlignet den såkaldte kompensationsgrad i de 14 gamle EU-lande.

Det skriver Politiken mandag.

Danmark er rutsjet ned fra førstepladsen til en placering som nummer ti ud af 14 i den senest mulige sammenligning fra 2012.

I 2001 kunne danske dagpengemodtagere regne med at få dækket 66 procent af deres løn ved ledighed. I 2012 er tallet 40 procent.

Kun England og Holland har dårligere dækning blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, skriver Politiken.

Udviklingen betyder, "at det mere er kontanthjælpssystemet end dagpengesystemet, der retfærdiggør en karakteristik af de danske velfærdsydelser som generøse", konkluderer lektor Mikkel Mailand fra FAOs i notatet om undersøgelsen, der er finansieret af fagforeningen HK.

Dagpengereglerne er siden stramningen i 2010 blevet heftigt debatteret.

Men den faldende kompensationsgrad har været "overset" i valgkampen, mener HK-formand Kim Simonsen, der frygter masseflugt fra a-kasserne.

Ifølge beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er det "helt naturligt", at kompensationsgraden bliver en del af efterårets dagpengedrøftelser.

Men der skal ikke bruges flere penge, understreger han med bred rygdækning i Folketinget.

Fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, lyder der dog andre, skarpe toner.

- Hvis nedskæringen består, vil det betyde, at dagpengenes dækningsgrad falder permanent. Det bliver simpelthen markant dyrere for danskerne at blive arbejdsløse, syge eller gravide, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer:

- Det bliver et hovedkrav for os, hvis vi skal forhandle finanslov i efteråret, at den del af skatteaftalen annulleres, så arbejdsløse ikke efterlades på perronen.

»Det er noget griseri«

Mindre minuttyranni og en rystet dyne er blandt 91-årige Inger Carlsens ønsker til ældreområdet. »Èt bad om ugen er et absolut lavmål. For mig var det en stor lykke, da jeg fik lov til at få to. Et er for sjældent,« siger hun.

ét ryk skyder 91-årige Inger Carlsen sin lænestol tilbage. De sutskoklædte fødder kommer op, og siddestillingen bliver mere vandret. Nærmest liggende.

Telefon, medicin, fjernbetjening, iPad og litteratur er indenfor rækkevidde. Den aktuelle »moppedreng« er på tysk og om romertidens England og Skotland.

»Jeg bruger ikke engelsk i det her liv,« siger Inger Carlsen og ler mildt.

Hun er pensioneret præst og bosat på Frederiksberg i en lejlighed med rosamalede rum. Siden 2010 har Inger Carlsen fået hjælp af kommunen til dagligdags gøremål som sengeredning, ophængning af vasketøj og rengøring. Hendes sengelinned bliver skiftet hver fjortende dag, og der går samme antal dage mellem støvsugning og gulvvask.
»Til gengæld får jeg to bade om ugen,« siger Inger Carlsen og nikker med en vis alvor – vel vidende at det ikke er alle ældre forundt.

»Èt bad om ugen er et absolut lavmål. For mig var det en stor lykke, da jeg fik lov til at få to. Et er for sjældent,« siger hun.

Politikerne skulle prøve det selv

Hun er overordnet set glad for sin tilværelse som ældre i Danmark. Hjemmehjælperne er søde og sygehusvæsenet kompetent.

Alligevel bliver Inger Carlsen vred, når hun hører om kommuner, der sparer penge ved at forringe tilværelsen for samfundets ældste.
»Jeg har lige hørt, at man i Ringkøbing vil til at skifte sengetøj hver fjerde uge. Det er noget griseri, og man kan ikke være bekendt at lade de ældre ligge i skidtet,« siger Inger Carlsen.
Hun nævner også efterårets historier om ugegammel mad som et eksempel på en tarvelig og uværdig behandling af de ældre.

»Tanken om at skulle have en madpakke til otte dage giver mig mine grå hår tilbage. Ville I spise det? Jeg ville være rædselsslagen, og selv om jeg ikke så gerne smider mad ud, ville jeg ikke byde min mund det,« siger Inger Carlsen.

Hun synes, at flere politikere skulle prøve at sætte sig selv eller deres egen mor i de ældre borgeres sted.

»Ville de synes, at det var okay, at deres egen gamle mor lå en måned i sin seng i beskidt linned? Ville politikerne selv bryde sig om det? Nej vel,« siger Inger Carlsen.
Hun byder en kulegravning af ældreområdet velkommen, for »det trænger mildest talt til det«, og hun har flere ideer til, hvor en kommende statsminister med fordel kan sætte ind.

Behov for flere mennesker og mindre robot

Først og fremmest skal der gøres op med minuttyranniet i det offentlige.

»Hvis de ringer og melder en hjemmehjælpers ankomst, kan de finde på at sige, at min hjælper kommer syv minutter i halv. Vi andre regner jo ikke med syv minutter. Enten kommer man ti minutter i halv eller lidt i halv. Men det er på minut. Alt er på minut. Sengeredning tager tre minutter, mens tømning af bækkenstol tager to minutter. Det skal vi væk fra,« siger Inger Carlsen.
Hun mener også, at der er behov for mere menneske og mindre robot i plejen af ældre.
»Der skal være flere varme hænder. En robot kan ikke give en varm hånd, og en PC har ingen varm stemme. Jeg vil hellere forgå i skidt end have en robot,« siger Inger Carlsen. Og så ønsker hun sig en rystet dyne med ligeligt fordelte dun. Den forsvandt i foråret.

»Min hjemmehjælper må ikke længere ryste min dyne. Det støver. Men jeg savner altså, at alle dunene ikke ender i fodenden.

Ja det er der jo desværre ikke noget nyt i, bare se dengang df sagde de ikke ville røre efterlønnen og alligevel gjorde det en halv time efter hende hyklere Pia K og Co. Stemte for at ødelægge den.

Ved bare hvad jeg hørte hyklere Pia K sagde på tv dengang , og jeg mener da det var en blå regering dengang.