99 procent af de ældre i København får forkert medicin

Gennemgang afslører fejl i medicin til 99 procent af ældre, som nu får mindre medicin.

Københavns Kommune har i samarbejde med en række apoteker gennemgået over 1.800 ældre plejehjemsbeboeres medicin. Resultatet er slående. Farmaceuter gjorde fund hos 99 procent af de ældre, og der var i snit 4 fund per borger. Med ’fund’ forstås fejl.

»Det er markant, at vi gør fund hos stort set alle ældre. Fundene har betydning for deres helbred og deres livskvalitet«, siger Bent Halling-Sørensen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening og tovholder på rapporten.


De mange fund er eksempelvis lægemidler, der er forkerte eller uhensigtsmæssige til behandlingen; lægemidler, der er givet i en uhensigtsmæssig styrke eller dosering, eller manglende lægemidler, hvor der burde være givet et.

Fundene blev indrapporteret til de ældres praktiserende læger. Efter godt tre måneder var 90 procent af fejlene rettet. Det betyder, at de ældres medicin nu er reduceret med i snit et halvt præparat per borger, og at antallet af medicingivninger er reduceret med en per dag.

»Borgerne har fået reduceret det daglige antal medicingivninger, risikolægemidler er fjernet, mange lægemiddelrelaterede problemer er løst, og ikke mindst er indsatsen resulteret i en styrkelse af plejepersonalets medicinrelaterede kompetence«, siger lektor på Institut for Farmaci på KU Lotte Stig Nørgaard, der har bidraget til rapporten.

Svært at sige, hvor fejl opstår

En af patienthistorierne i rapporten lyder på en overvægtig 83-årig mand, der havde det så dårligt, at sygeplejersken frygtede for hans liv. Efter medicingennemgangen blev der saneret så grundigt i hans medicin, at han nu kan gå igen, ikke tager inhalationsmedicin længere, har fået fornyet energi og spiser bedre.

Et af de steder, fejlene kan opstå, er hos lægerne, der udskriver medicinen. Men formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, praktiserende læge Michael Dupont, nedtoner de mange fejl, som rapporten fra København viser.

»Hvis der virkelig er så mange fejl, kan man undre sig over, at befolkningen er i live. Når man kan nå frem til så højt et tal, har man haft en for lav snorehøjde for, hvad man opfatter som fejl og fund«.

Han påpeger, at der aldrig er overensstemmelse mellem lægernes og plejehjemmenes medicinkort, og at det blandt andet skyldes, at patienterne tager håndkøbsmedicin – eksempelvis smertestillende – som lægen ikke har kendskab til. En anden patienthistorie i rapporten fortæller da også om en mand, der fik fem tabletter dagligt, især smertestillende, og som fik det skåret ned til en tablet om dagen.

»Grænsen for, hvad der er vigtigt, er for lav her. Med en udmelding som denne kommer en masse sundhedspersonale til at bruge en masse tid på at kontrollere medicingivning i stedet for den egentlige opgave, nemlig plejen«, lyder det fra Michael Dupont.

Sosu-assistenterne, der er autoriseret til medicingivning på blandt andet plejehjem, vil gerne lære af de mange fund. Sektorformand Karen Stæhr understreger, at FOA’s medlemmer er »meget optaget af at sikre, at den rette pille havner i den rette mund«. Men hun erkender også, at man kan være endnu mere opmærksom på, om den medicin, der er ordineret af lægen, kommer ind i munden og bliver derinde.

»Men det er svært at sige, præcis hvor fejlene opstår. Det kan også være borgerne selv, der indbyrdes bytter medicin, glemmer at tage den eller taber den og har svært ved at finde den igen. Vi ved også, at travlhed og forstyrrelser ved medicinhåndtering kan give utilsigtede hændelser. Der er mange led i det her«, lyder det fra Karen Stæhr.

Bent Halling-Sørensen siger, at Apotekerforeningen i årevis har kæmpet for, at der kommer en farmaceut ind over hos borgere, der får mindst fem typer medicin.

»Hvis vi skal have styr på de ældres medicin, skal man bruge os til at rydde op i den. Vi kan fjerne risikolægemidler, skære ned på smertestillende medicin, opdage diagnoser, der ikke bliver givet medicin for, og vurdere, om medicinen kan gives tre gange om dagen i stedet for fem. Det vil sikre, at der sker langt færre fejl«.

jsh71 skrev:
Det nu meget rart man kan tage til sin læge herhjemme 10 minutter så det overstået, i thailand tog det en ½ dag og man fik en masse sjove piller. Også kostede det 1200 baht herhjemme kostede det ikke noget andet end den pencilin jeg skal ned og hente.

Det nu meget rart man kan tage til sin læge herhjemme 10 minutter så det overstået, i thailand tog det en ½ dag og man fik en masse sjove piller. Også kostede det 1200 baht herhjemme kostede det ikke noget andet end den pencilin jeg skal ned og hente.

leif skrev:
Der glemte du så lige, der er 8 - 14 dages vente tid for at komme til læge i DK. I Thailand kommer man til den dag man bliver syg.
Og ja medicinen koster både i DK og i Thailand, man får godt nok ikke meget medicin i dk for 200 kr.

Jeg har flere gange været på læge klinik i th. både selv og bare med.. Har aldrig oplevet at vente 1 time.

Corydon: Flere politiske embedsmænd havde ikke afværget skandalesager

Finansminister Bjarne Corydon (S) ser ingen grund til at ændre på det politiske system, selvom flere skandalesager har hjemsøgt ministerierne de seneste år.

En lang række medlemmer af Folketingets partier og eksperter mener, at danske topembedsmænd er blevet for politiske, og at systemet derfor bør ændres.

Kritikerne læner sig op ad de mange skandalesager, der de seneste år har hjemsøgt ministerierne.

Men finansminister Bjarne Corydon (S) er lodret uenig i, at der skulle være et behov for, at man eksempelvis indsætter såkaldte juniorministre, som SF's Holger K. Nielsen foreslår.

- Der skal være et snit mellem politik og de politikere, som er valgt til at have holdninger og føre dem ud i livet, og så den faglige rådgivning om, hvordan vi bedst kan gøre det. I Danmark har vi en stor værdi i, at vi har et politisk neutralt embedsværk, siger finansministeren.

Tager sager alvorligt

Men synes du ikke, at sager som den om nødløgnen i Justitsministeriet og GGGI-sagen tegner et billede af, at der er noget, der ikke er, som det skal være?

- Det er sager, man skal tage alvorligt, og det gør man sandelig også. Og man skal få rettet op på tingene der, hvor de er gået galt. Jeg mener bare, at vi er ude i en fundamental misforståelse. Der er absolut ingen grund til at tro i en eneste af de her sager, at en politiker ville have handlet bedre eller anderledes end de embedsmænd, der er kommet galt af sted, siger Bjarne Corydon.

Han mener, at det er på sin plads at rejse debatten om flere politiske embedsmænd, men ifølge Corydon er den almindelige opfattelse i regeringen og i Venstre, at man ikke ønsker eksperimenter i den retning.
Din tidligere departementschef David Helleman har forklaret, at det er, og altid har været, en udfordring, at en departmentschef både skal fungere som en ministers politiske rådgiver og administrerende direktør for ministeriet. Ligger der ikke en udfordring i den nuværende konstellation?

- Ham (David Helleman, red.) kender jeg jo rigtig godt. Og det er den udfordring, der gør, at en departementschef skal være meget dygtig. Men i det, han har sagt, ligger der, at det er en opgave, man skal kunne løfte som departementschef. Det ligger bestemt ikke i det, at man bør lave om på tingene.

Politisk tæft og faglighed

Flere eksperter har tidligere påpeget, at den voldsomme efterspørgsel efter topembedsfolks politiske tæft trumfer de fundamentale krav - om at arbejde lovligt, fagligt forsvarligt og holde sig til sandheden. Er det helt forket?

- Ja, det er helt forkert. En dygtig embedsmand i et moderne samfund kan begge dele. Man har politisk tæft og forstår sin ministers politiske projekt. Man spiller relevant sammen med sin minister i forhold til at få det til at virke i praksis, og så sørger man samtidig for, at tingene er fagligt i orden, at man holder sig til sandheden og overholder loven, siger Bjarne Corydon.

Han savner, at kritikerne af det nuværende system kommer med et bud på, hvad der egentlig menes, når man vil noget andet.

- Er det, at princippet om lovlighed og sandhed skal trænges lidt mere i baggrunden? Det vil jeg bare gerne personligt advare imod. Netop ved at have et neutralt embedsværk sikrer vi, at de her ting spiller sammen, sådan at det ene ikke sætter sig på det andet. Det er en af forklaringerne på, at vi i Danmark har et relativt sundt demokrati i sammenligning med så mange andre lande, siger Bjarne Corydon.

I oevrigt forstaar jeg ikke at det skulle vaere saa interessant at diskutere Dnmark nar man bor i Thailand.

Uligheden stiger under Thorning

Stik imod regeringens mål vokser forskellen mellem rig og fattig. »Et kæmpe svigt«, siger Enhedslisten.
Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på 2015's første dag gør status i sin nytårstale, er et vigtigt mål for hendes regering ikke opfyldt.

Udviklingen går nemlig stik imod regeringens erklærede mål om at øge ligheden i det danske samfund. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er den såkaldte Ginikoefficient, der måler indkomstfordelingen i samfundet, steget fra 27,4 i 2012 til 27,9 i fjor. Dermed er uligheden større, end da regeringen tiltrådte.

Tallene udløser hård kritik fra regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.

»Det her er desværre en ren tilståelsessag. Uligheden er ikke bare vokset. Den er blevet højere, end den var, da Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon overtog regeringskontorerne. Og det endda inden de mest ulighedsskabende af regeringens reformer er fuldt indfaset. Det er et kæmpe svigt«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun opfordrer til straks at tage initiativer, der knækker ulighedskurven: lempeligere dagpengeregler og en skattereform, hvor formueskatten genindføres.

SF bekymret over øget ulighed

Også SF’s gruppeformand, Jonas Dahl, er bekymret over den øgede ulighed:

»Vi er nødt til at råbe vagt i gevær nu. Når afstanden mellem rig og fattig stiger så voldsomt som i disse år, er det med til at nedbryde sammenhængskraften. Det skader væksten og giver folk i bunden dårligere muligheder«.

Jeg er mig da pinligt bevidst, at uligheden stiger

Pernille Rosenkrantz-Theil

Ifølge Jonas Dahl kan tendensen aflæses i en stigende ghettoisering, hvor de forskellige samfundsklasser lukker sig om sig selv.

Uligheden har generelt været stigende i Danmark siden midt i 1990’erne. Især under VK-regeringen i 00’erne voksede Gini markant – fra cirka 22 til 27,7.

Den faldt lidt i begyndelsen af denne regeringsperiode – blandt andet fordi starthjælpen og kontanthjælpsloftet blev afskaffet.

Reformer øger ulighed

Men siden har en stribe af regeringens reformer trukket den modsatte vej: Skattereformen fra 2012 resulterede i lettelser i blandt andet topskatten finansieret af overførselsindkomster.

Kontanthjælpsreformen i fjor satte visse unge dramatisk ned i ydelse. Og også SU-reformen og den seneste vækstplan vil ifølge regeringens beregninger øge uligheden.

»Man kan med sikkerhed sige, at det ikke er lykkedes at nedbringe uligheden. Men udviklingen er ikke så alarmerende, som man ser i andre lande«, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der også peger på en økonomi i slæbegear som medvirkende faktor.

V glad for brudte valgløfter

Ifølge socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er Ginikoefficienten ikke den eneste strømpil på ulighed. Hun hæfter sig ved, at eksempelvis antallet af fattige børn er faldende.

»Jeg er mig da pinligt bevidst, at uligheden stiger – både i Danmark og globalt. Både formue og ejerskab over eksempelvis boliger bliver skævere og skævere fordelt. Også i Danmark. Men hvis man gerne vil afskaffe fattigdom og sikre, at folk vokser op i øjenhøjde med hinanden, er fattigdomstallet for mig vigtigt. Ginikoefficienten kommer ikke til at overrule alt«.

I regeringsgrundlaget fra 2011 står der om ulighed: »Alt for mange danske familier lever i fattigdom, og uligheden er vokset. Det skal ændres. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden«.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, »er glad for, at regeringen bryder de valgløfter, som ville have skadet Danmark. Hvis vi alle bliver rigere, er det ikke et problem, at Ginikoefficienten stiger. Og vi har skabt mere velstand«.

maichai skrev:

det har du udtrykt dig om før at du ikke kunne se jeg kan heller ikke se ideen med din tråd med Mit interessante liv med Ning. det synes jeg heller ikke er så interessant men sådan er vi jo så forskellige Heldigvis

Thorning giver den som ”Helle fra Ishøj” – men folkelig bliver hun ikkeTV-journalister er begyndt at kalde Helle Thorning for ”vores statsminister”. Der er vist aldrig nogen borgerlig statsminister, som har oplevet denne sproglige omfavnelse.
Så i går kunne TV2 News stille om til direkte reportage med ”vores statsminister”, som besøgte en Bilka-forretning i Ishøj.
I det hele taget kunne Thorning ikke klage over mediedækningen. 30-40 journalister og fotografer trådte hinanden over tæerne i Bilkas gange for at dække besøget.
Thornings strategi

Officielt var formålet med besøget at høre om Bilkas positive erfaringer med integration. En tredjedel af forretningens medarbejdere har indvandrerbaggrund.
Men Thorning havde også et klart uofficielt formål: Besøget skulle vise hende som en folkelig person med en god menneskelig kontakt.
Dermed skulle det følge op på nytårstalen og Socialdemokraternes nye annoncekampagne, hvor personen Thorning er i centrum som en politiker, der er optaget af almindelige danskeres hverdag.
Mere præcist skulle besøget bidrage til fortællingen om ”Helle fra Ishøj”, pigen fra de jævne kår. Nu vendte hun tilbage til ”sine egne”. Det er en fortælling, som Thorning har dyrket med stor flid.
Intet sted var mere velegnet til at pudse denne fortælling op. For Thorning har faktisk i sin ungdom haft fritidsarbejde med at bage vafler og stege pølser i Bilkas grillbar.
Det er dog temmelig tvivlsomt, om anstrengelserne for at lancere Thorning som den jævne politiker bider på vælgerne.
Thorning giver den som ”Helle fra Ishøj”, men folkelig giver hun ikke.
Datter af kontorchef
”Vores statsminister” kunne ikke klage over de gamle mediers medvirken til at banke hendes folkelige image op. Der var store reportager, og alt i alt kunne Thorning være tilfreds med indholdet i dem. Det gav også gode billeder med baby på armen og den slags.
Ganske vist efterlod journalisterne ingen tvivl om, at besøget var et særdeles bevidst led i Thornings valgforberedelser. Og de sørgede også for at citere en række Ishøj-borgere i Bilka, som var kritiske over for statsministeren.
Men det vigtigste for Thorning var, at medierne arbejdede med på hendes fortælling om ”Helle fra Ishøj”, som er så vigtig for hendes valgkamp.
Ingen af reportagerne gjorde opmærksom på, at Thorning nok kommer fra Ishøj, men ikke har nogen særlig folkelig baggrund. Hun kommer fra, hvad man vel må betegne som den højere, akademisk uddannede middelklasse.
Hun levede sammen med sin mor, der var kontorchef, og faderen var lektor og cand. oecon.
Der er selvfølgelig intet som helst forkert i en sådan baggrund. Men ”Helle fra Ishøj”-imaget virker lovlig kunstigt og smart på den baggrund.
Nødt til at gøre forsøget, men …

Så Thorning skal være glad for, at medierne fredede hendes fortælling om den folkelige herkomst. Alt i alt er der næppe tvivl om, at det var en god dag for hende med hensyn til pr.
Spørgsmålet er så, hvor meget den slags betyder i forhold til det kommende valg. Vil det lykkes for Thorning at få en væsentligt mere folkelig profil og kapre stemmer på det ved valget?
Hun er nødt til at gøre forsøget, fordi hendes image hidtil har haft et klart præg af fine forhold og snakkende klasser. Men hendes folkelige anstrengelser vil næppe for alvor ændre vælgernes opfattelse af hende.
Holdningerne
Folk fra medierne og eksperter i kommunikation har en tilbøjelighed til at overvurdere, hvad kommunikation betyder i sig selv.
Men kommunikationen giver ikke meget, hvis vælgerne ikke kan forbinde den med nogle holdninger, som de har tillid til. Et velformuleret budskab uden dækning virker hurtigt påtaget. Og her har Thorning et problem, som nok vil plage hende hele vejen frem til valgdagen.
Mange vælgere synes ikke at have den store politiske tillid til Thorning. De forbinder hende med løftebrud, dagpenge, for meget EU og bonede gulve, for slap udlændingepolitik.
Uanset hvor flink hun måtte virke i Bilka i Ishøj, så er flertallet af vælgere altså ikke så forvirrede, at det får dem til at glemme deres holdningsmæssige forbehold.
Det bliver ikke bedre af, at Thorning virker meget indstuderet, når hun fungerer i politiske sammenhænge.
Blandt andet bruger hun meget stive, spindoktor-vendinger. Hun husker for eksempel altid at bruge ordet ”eksperimenter” om Venstres økonomiske politik. Når man i forvejen er mistænkt for at være politisk beregnende – jævnfør løftebruddene – skaber det distance.

Thorning gav den i går som ”Helle fra Ishøj” – men folkelig bliver hun ikke.

http://denkorteav...-hun-ikke/

Til grin for egne penge

SKATTEFUSK. Igen-igen er vi helt til grin for vore egne penge på grund af det elendige danske skattesystem.

Teleselskabet 3, der har mere end en million danskere som kunder, har på fem år tjent næsten 1,5 milliarder kr. herhjemme, men aldrig betalt en eneste krone i skat i Danmark, afslører Politiken. Via en hemmelig aftale er de mange rare penge i stedet sendt i skattely i Luxembourg.

Og for at gøre ondt værre: Selskabet har i tre år haft eneret på at levere mobilt bredbånd til staten!

Når den slags uhyrligheder kommer frem, slår de fleste politikere automatpiloten til med erklæringer om, at de er chokerede, men at de ikke kan gøre noget på grund af EU. Selv om adskillige skatteeksperter påpeger, at det er muligt at opbygge et dansk værn mod international skattefusk, hvis blot viljen er til stede.

Men denne vilje har hidtil været svær at spore både hos regeringen og oppositionen.

Tag blot sagen om finansgiganten Goldman Sachs’ køb af aktier i Dong. Det blåstemplede finansminister Bjarne Corydon vel vidende, at fortjenesten blev sendt videre til Luxembourg – ubeskattet.

Viljen til at ændre på reglerne er heller ikke synderligt udbredt hos EU-kommissionsformand Juncker. Tværtimod.

Som mangeårig regeringsleder i Luxembourg kender han selvfølgelig til mange af fiduserne og lader, som om han gerne ser ændringer. Men her kan man virkelig tale om ræven, der vogter gæs.

I nogle timer i går var skatteminister Benny Engelbrecht fyr og flamme og lovede at lukke skattehuller og granske statens indkøb. Men vanen tro bliver det ved snakken.

Et probat middel til at komme skattefifleriet til livs kunne være, at vi forbrugere beslutter os for at tage sagen i egen hånd og boykotte produkterne fra de internationale selskaber, som ikke ønsker at bidrage til det danske samfund. Så kan de lære det.

Nick skrev
Det tør siges, Danmark og dens skatteplagede borgere er dybt til grin

Debatten om ældremad er for alvor blusset op igen.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle historien om den 62-årige kræftsyge Merethe Derveraux, som betaler 3400 kroner om måneden for mad på et plejehjem, som hun ikke spiser.

Ifølge hende er maden direkte uspiselig, og det giver danskerne hende ret i.

- Jeg vil hellere have kappet hovedet af end at spise det der.