hvordan de for klæbet sig endnu mere fat til taburetten og hvordan de kan putte flere penge i deres lommer

jeg kender flere som har boet her 10 - 15 aar, de kan stadig ikke taelle til 10 paa thai,

Hvorfor skal man integreres i Thailand? ( og hvorfor bringe det spørgsmål op i denne tråd? )

Læste et udmærket indlæg ovre hos Indre DanskThaiPortal Mission forleden:

"Men man kan ikke sammenligne vores ophold her i Thailand med thailænderes ophold i Danmark.
Generelt har thailændere, der bor i Danmark, fået opholdstilladelse på grund af ægteskab med en dansker.
De får først en midlertidig opholdstilladelse, der senere kan blive permanent, og de får rettigheder:
Adgang til sundhedsvæsenet f.eks.

Vi pensionister og andet godtfolk her i Thailand er her på et non-immigrant visum, og det siger jo egentlig alt.

Nemlig: du er ikke immigrant, du er ikke bosat her, du er bare langtids turist, og vi kan når som helst ændre reglerne, hvilket kan føre til, at du ikke længere kan opholde dig her."

Sådan er situationen for de fleste, ikke mange får Residency.

Har Zuk mon planer om at søge?

Præcis.. hvorfor så tro at folk der strømmer til dk for nemme penge, skulle være anderledes.
Der var for ikke så længe siden en udsendelse om Danskere i Spanien.
Jamen vi har da vores Dansker koloni, så hvorfor tale Spansk.

Eksperter: Integrationen er gået i stå47 procent af kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande i alderen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.
Næsten halvdelen af indvandrere fra ikke vestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse, viser nye tal.
Læs også: 6.000? 12.000? 20.000? Forstå asyltallene her
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 42 procent af de mandlige og 47 procent af de kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande i aldersgruppen 30-59 år er på offentlig forsørgelse.

For kvinder fra Libanon og Somalia er det otte af 10, og for mændene fra disse lande tæt på syv af 10. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Opgørelsen får Erik Bonnerup, som var formand for tænketanken for bedre integration, til at sige, at den lange valgkamp, som allerede nu er skudt i gang, bør føre til konkrete bud på at få indvandrere og efterkommere i Danmark i arbejde.

Den udmelding er den tidligere leder af Danmarks Statistik forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing enig i:

- Det er en overordentligt chokerende andel. Disse mennesker skulle jo være på arbejdsmarkedet.

Erik Bonnerup konkluderer, at integrationen har slået fejl i forhold til flere af de syv mål, som tænketanken for bedre integration opstillede.
- De hidtidige forsøg på at få indvandrere i arbejde på niveau med danskerne er slået helt fejl.

- Mange siger, at der ikke er noget arbejde at få. Men hvordan kan det så være, at der er kommet omkring 100.000 østeuropæere hertil, som godt har kunnet finde arbejde, siger Erik Bonnerup.

- De dystre tal viser, at vi i Danmark har undladt at stille tilstrækkelige krav til indvandrere. Man har næsten taget ansvaret for eget liv fra dem. Det gør vi op med via reformerne af kontanthjælpen og førtidspensionen.

- Og vi arbejder på højtryk på at finde nye løsninger.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, samt de tre folketingsmedlemmer Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard samt Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er søndag alle blevet anmeldt til politiet.

Det sker, efter de har ytret sig i sagen mod Sam Mansour, der torsdag for anden gang blev dømt for opfordring til terror.

Det er Sam Mansours forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, der står bag anmeldelsen, som DR Nyheder har fået adgang til.

I den skriver forsvarsadvokaten, at de fire politikere har været med til at ”piske en stemning op” ved at udtale sig om sagen.

- Henset til udtalelsernes kategoriske og klare karakter er det min opfattelse, at de pågældendepolitikere tilstræber, at min klient udvises under en evt. ankesag.

- Udtalelserne har medvirket til at piske en stemning op mod min klient, og jeg mener ikke, at han under en evt. anke kan forvente at få en retfærdig rettergang, skriver Thorkild Høyer i politianmeldelsen.

Ankefristen efter dommen torsdag er to uger.

Danmark betaler erstatning til formodede pirater

Ni formodede pirater, der forsøgte at kapre dansk fragtskib i 2013, har fået erstatning fra den danske stat.

Første gang Danmark stiller somaliske pirater for en dommer, må staten betale erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, bekræfter Rigsadvokaten til Ritzau.

Kommunikationschef hos Rigsadvokaten Mikkel Thastum oplyser, at ni somaliere har fået i alt 176.400 kroner i erstatning - det er 19.600 kroner til hver.

- Rigsadvokaten beklager den lange sagsbehandlingstid, og de pågældende har nu fået erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, siger Mikkel Thastum til Ritzau.

Sigtet for at kapre dansk skib

De ni somaliere var sigtet for pirateri efter et forsøg på at kapre det danske fragtskib Torm Kansas i Det Indiske Ocean den 10. november 2013.

På det tidspunkt var det danske krigsskib Esbern Snare på piratjagt under Nato, og specialstyrker fra krigsskibet pågreb de ni formodede pirater på åbent hav. De var også var mistænkt for angreb på et andet fragtskib under fremmed flag.

Dansk politi blev indblandet i sagen om det danske skib, og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) sigtede somalierne for pirateri.

Retssikkerheden tilsidesat

Ved et grundlovsforhør i Københavns Byret den 23. november, blev de varetægtsfængslet in absentia, men de sigtedes beskikkede forsvarer, Poul Helmuth Petersen, kærede fængslingen til Østre Landsret.

Fem dage efter var landsretten enig med forsvareren i, at der var sket en væsentlig tilsidesættelse af fundamental retssikkerhed.

Ifølge grundloven må en borger højst være frihedsberøvet i 24 timer, før han stilles for en dommer. På det tidspunkt havde de ni siddet tilfangetaget på Esbern Snare i 13 dage.

Afhørt via videolink

Under afhøring via videolink fortalte de ni somaliere, at de var fiskere, og at deres grej var blevet væk. Det og andre forhold fik anklagemyndigheden til at droppe sagen.

Esbern Snare satte de ni somaliere i land på Seychellerne den 30. november 2013. Danmark har en aftale med øgruppen om at retsforfølge pirater, der mistænkes for kapringsforsøg af fragtskibe, der er hjemmehørende i andre lande.


Kommunikationschef Mikkel Thastum siger, at Rigsadvokaten ikke har oplysninger, om Seychellerne har retsforfulgt de ni somaliere.

Kæmpe erstatning efter somaliske forhold

Hver af de ni somaliere har fået, hvad der svarer til 3339 dollar i erstatning for de 13 dage, hvor de var uberettiget frihedsberøvet

Efter somaliske forhold er det et svimlende beløb. Halvdelen af den somaliske befolkning lever for en dollar om dagen.

Rigspolitiet gik på facebook og så begyndte læserne at rase: Vi oplever noget helt andet end det, I påstår
Under Folketingets spørgetid i går mente justitsminister Mette Frederiksen (S) ikke, at det har nogen betydning, at politistyrken siden 2011 er blevet beskåret med 530 mand. Tværtimod.



”Jeg glæder mig over, at det går den rigtig vej med anmeldelser,” svarede hun på en forespørgsel fra Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, der ville vide, om ikke ministeren fandt, at det var en betænkelig udvikling i en tid, hvor professionelle kriminelle og bander i stigende grad hærger landet.



Mette Frederiksen henviste i den forbindelse til Rigspolitiets statistikker, der viser store fald i kriminaliteten, men det er dog ikke alle, der i lighed med Mette Frederiksen blindt stoler på, at de statistikker har noget med virkelighedens verden at gøre.



Falske tal, venner.

Der rejste sig således en nærmest hånlig læserstorm, da Rigspolitiet den 28. august i år på sin facebook under overskriften, ”Kriminaliteten fortsætter med at falde”, skrev:



”Der bliver anmeldt færre forbrydelser, men politiet får anholdt og sigtet flere mistænkte. Det viser de tal fra første halvår, som Rigspolitiet i dag har offentliggjort,” og fortsatte:



”Især når det gælder indbrud i private hjem går udviklingen den rigtige vej. Ikke siden 2007 er der anmeldt så få indbrud i private hjem.”



Men den med at de faldende anmeldelser har noget med et fald i kriminaliteten at gøre, var der ikke en eneste af de 91 kommentatorer, der troede på. Tværtimod.



”Der er en grund til, at anmeldelserne falder. Simpelthen at folk ikke anmelder noget fordi man bare får at vide, at ”det har vi ikke ressourcer til nu” POLITI kom nu ind i kampen,” skrev Bo Andersen-Bruhn og bakkes op af Lone Pehrson: ”Nemlig Bo, de kommer jo ikke, de har sgu mere travlt med cykler og hvad ved jeg.”



Også Anne Kissow Jensen havde en forklaring på, hvorfor antallet af anmeldelser er faldet: ”Det er klart …Jeg har ringet to gang i år bare, og hver gang fået at vide at der ikke er ressourcer til hjælp. Så ringer man jo nok ikke næste gang!!”



Helle Linding Poulsen skrev det lige ud: ”Sådan kan man jo tvinge statistikker ned ved at sige at det ikke er noget politiet har ressourcer til at tage sig af. Så falske tal venner.”



”Hvem faen prøver I lige at overbevise?”

Flere læsere bidrog med forargede beretninger om deres oplevelser med et politi, der ikke har tid. En af dem var Kristian Dannevang, som blandt andet skrev:



”Har prøvet at ringe til Jer politi folk, at der var en lastbil der kørte meget alternativt for ikke at sige, at jeg tror at føreren var pisse fuld. Svar: Vi har ikke tid lige nu. Spørgsmål: Hvad skal jeg så gøre. Han fylder jo begge vognbaner fra tid til anden? Svar: Han slipper billigt i dag, vi har ikke tid.”



Som nævnt var næsten samtlige de 91, der kommenterede Rigspolitiets opslag på facebook, enige om, at Rigspolitiets fald ikke repræsenterer et fald i kriminaliteten, men at mange mennesker efterhånden har opgivet at anmelde kriminalitet.



Som Michael Morfar Nielsen kommenterede det med en hilsen til Rigspolitiet og deres statistikker:



”Hvem faen prøver I lige at overbevise.”



Politiformanden er skeptisk

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.



I en kommentar til oplysningerne om, at der siden 2011 er blevet 530 færre politifolk i Danmark, siger Claus Oxfeldt i den forbindelse til DR Nyhederne den 28. november, at han heller ikke mener, at tallene om fald i anmeldelser er dækkende for sandheden om kriminalitetens omfang og udvikling:



”Der er en masse mørketal. Der er noget, der aldrig nogensinde bliver anmeldt. Vi har parallelsamfund, hvor man ved, der ikke bliver anmeldt til politiet,” siger Claus Oxfeldt og fortsætter:



”Vi hører fra både politifolk og private, at der er flere og flere opgaver, som man normalt ville bede politiet om at løse, dem klarer man selv.”



Og det bliver ikke bedre

På baggrund af, at politistyrken siden 2011 er skåret ned fra 11.100 betjente til de nuværende 10.570 kunne politiformanden ikke love befolkningen nogen forbedring i politiets betjening af befolkningen. Tværtimod.



”Konsekvensen er jo, at vi er nødt til at prioritere benhårdt i opgaverne. Og der hvor befolkningen har en klar forventning om, at politiet kommer frem, der er der rigtigt mange gange, hvor det desværre ikke sker.”



Tilbage står så, at en yderligere forringelse af politiets betjening af befolkningen kan betyde, at Rigspolitiet med henvisning til et endnu større fald i anmeldelsesstatistikkerne fremover fortsat kan bryste sig over effektiv kriminalitetsbekæmpelse.



Og på sin side kan regeringen måske næste gang argumenterer med, at jo færre politifolk vi har, desto mere falder kriminaliteten.

LungW skrev:
Jeg er træt af børnepolitikere, børneembedsmænd, børn, børn, børn, der ikke kan konstruere en sætning på korrekt dansk!!!

"Det går den rigtige retning"

Idioter...



http://www.politi...k-oekonomi

Finansminister Bjarne Corydon bliver presset fra alle sider til at sige nej til at sende vores skattekroner i skattely: EU, skatteministeren, erhvervs- og vækstministeren, folketingsmedlemmer, regioner – og dig og mig.

Over hele verden siger folk stop til virksomheders misbrug af skattereglerne: Barack Obama, Ban Ki-Moon, David Cameron og Helle Thorning-Schmidt.

Og presset begynder at virke. 24. november besluttede et næsten enigt regionsråd i Syddanmark at undersøge, hvordan de kan undgå at sende skattekroner i skattely. Civilsamfundet i Kenya har lagt sag an mod regeringen for at have indgået dårlige aftaler med skattelyet Mauritius. Og 9. december vedtog EU at gøre det sværere at bruge Luxembourg til at undgå at betale skat.

Desværre mener jeg ikke, at den stramning stopper for virksomheder, der som Skype og TDC låner penge til sig selv til tårnhøje renter for at undgå skat. Derfor er det vigtigt, at vi holder ved. For Bjarne Corydon er – som snart den eneste – endnu ikke overbevist om, at reglerne skal laves om. Han er kun nået til at indrømme, at der er ’et dilemma’.
Men der er ikke noget dilemma. Det er meget nemt: Vi taber alle sammen, når det offentlige sender vores skattekroner i skattely.


Venlig hilsen og glædelig jul
Lars Koch