Antal indlæg: 3353 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Nordjyde hjem til ny sag
Anklagemyndigheden vil sende tiltalt Peter Jensen direkte i fængsel - hans forsvarer mener, at det er ude af proportion
Selv om han har tilbragt næsten to år i et thailandsk fængsel under torturlignende forhold, skal han nu hjem til den skatte- og momssag, som danner baggrund for, at der var sendt en international fængslingskendelse ud fra de danske myndigheder.
- Under indtryk af, at Peter Jensen – forhåbentlig – meget snart kan bringes til Danmark, er det besluttet, at straffesagen mod ham gennemføres, siger specialanklager David Schmidt Hvelplund fra Nordjyllands Politi. Han forventer, at politiet kan afhente Peter Jensen i Bangkok i løbet af de kommende dage. Han blev for nylig benådet i forbindelse med dronningens fødselsdag og har dermed udstået sin straf i Thailand.
Anklageren har tidligere givet udtryk for, at den sag, som Peter Jensen er tiltalt i herhjemme, og som handler om moms og skattesvindel for otte millioner kroner, vil ende med en ubetinget fængselsstraf på mellem to og tre år, hvis Peter Jensen bliver dømt. Og det er anklagemyndighedens opfattelse, at denne sag skal afvikles, selv om Peter Jensen nu har tilbragt næsten to år i fængsel i Thailand. Spørgsmålet er, om tiden i det thailandske fængsel skal tælles med i den danske sag, eller om der var tale om et mellemværende mellem Peter Jensen og de thailandske myndigheder. Ifølge David Schmidt Hvelplund vil dommene fra Thailand blive fremlagt ved et kommende grundlovsforhør i en oversat version.
- Det kan gå begge veje i forhold til en eventuel fængselsstraf til Peter Jensen. Det afhænger af, hvordan dommeren vurderer den periode, han har været indespærret i Thailand. Hvor meget skal den tælle med? Er det en direkte del af den danske sag, skal vi også tage højde for den i den danske sag. Eller skal vi ikke, siger David Schmidt Hvelplund, der vil prøve at overbevise dommeren om det sidste.
Det første spørgsmål bliver at afgøre, om Peter Jensen skal sidde fængslet, mens han venter på retssagen.
- Som jeg ser det, er der to muligheder. Enten at Peter Jensen bliver fængslet i Danmark med henblik på, at vi kan gennemføre sagen, eller at retten mener, at der ikke er grundlag for fængsling. Det kan der være mange grunde til. For eksempel at man ud fra proportionalitet synes, at nu har han siddet længe nok. Det kan også være, at man mener, at der er risiko for, at han vil flygte ud af landet, og at han efter retsplejeloven godt kan tåle at sidde frem til en eventuel dom, siger David Schmidt Hvelplund.
Peter Jensens advokat, Niels Fjeldberg, har tidligere gjort sig til talsmand for, at det vil være ude af proportioner at fængsle Peter Jensen, når man tager sagens karakter i betragtning samt ser på den tid, som Peter Jensen allerede har afsonet under forfærdelige forhold. Niels Fjeldberg ønsker dog ikke at kommentere sagen i øjeblikket, hvor det er uklart, hvad udleveringen ender med.
2010 01 JUL
Anklageskriftet
I sommeren 2010 ligger anklageskriftet mod Peter Jensen klar i Danmark. Han er tiltalt for grov moms- og skattesvindel. Der udsendes en international fængslingskendelse.
2014 05 NOV
Anholdelse
Peter Jensen anholdes på en restaurant i Phuket.
10 DEC
Første civile anmeldelser
De danske myndigheder undlader at bede om at få Peter Jensen udleveret, og den første civile anmeldelse mod Peter Jensen dukker op.
2015 18 MAR
Første frikendelse
Peter Jensen frikendes i den første af de civile sager, der er rejst mod ham om tyveri fra byggeplads.
01 APR
Nye sager mod Peter Jensen om gæld rejses.
Sagerne rejses i løbet af april
13 OKT
Dømmes for "snyd"
Peter Jensen dømmes 18 måneders fængsel for ”snyd”. Han slipper med halv straf, fordi han tilstår.
2016 01 FEB
Dømmes i anden sag om gæld
I februar dømmes Peter Jensen et års fængsel i en anden sag om gæld.
16 MAR
Landsretten afslår
Landsretten afslår at behandle sagen om tyveri fra byggeplads.
01 JUN
Sag om tyveri fra byggeplads fortsætter
Samme sag fortsætter i juni. Dommer skal afgøre, om sagen kan behandles i Højesteret. Denne sag er ikke afgjort endnu.
12 AUG
Benådes
Peter Jensen benådes i forbindelse med den thailandske dronnings fødselsdag. Han overføres til en celle på politistationen.
17 AUG
Overføres til Bankok
Peter Jensen Han overføres til et fængsel i Bangkok, hvor han sidder nu. Venter på at blive hentet af dansk politi.
Ingen kritik
Ombudsmanden har ikke fundet anledning til at kritisere de danske myndigheder for håndteringen af sagen. Ombudsmanden gik ind i sagen for et år siden i forbindelse med, at NORDJYSKE fortalte, at der ikke var sendt en egentlig udleveringsbegæring til Thailand. Peter Jensen opfattede det på den måde, at de danske myndigheder slet ikke var interesseret i at få ham hjem til retssagen, men anklagemyndigheden forklarede, at man efter aftale med den danske forbindelsesofficer i Bangkok havde besluttet at forsøge at få Peter Jensen til Danmark via en såkaldt ”deportation”, som nogle gange er en hurtigere og mindre formel måde at få borgere udleveret på. At denne strategi slog fejl, ændrer dog ikke på, at Ombudsmanden ikke vil kritisere fremgangsmåden.
”Det beror på en konkret fagkyndig vurdering, hvornår og i hvilken form de danske myndigheder burde have anmodet de thailandske myndigheder om udlevering af Peter Jensen for at opnå så hurtig en udlevering som muligt. En sådan vurdering vil jeg ikke kunne kritisere, med mindre der foreligger særlige omstændigheder. Jeg har ikke ved min gennemgang af sagen fundet sådanne omstændigheder”, skriver Ombudsmanden i sin afgørelse.
Han har heller ikke fundet anledning til at kritisere de danske myndigheders bistand til Peter Jensen, der har følt sig svigtet af den danske stat.
”På baggrund af de foreliggende oplysninger må jeg lægge til grund, at de danske myndigheder løbende har fulgt med i Peter Jensens ophold i thailandsk fængsel og jævnligt har tilbudt ham bistand”, skriver Ombudsmanden.
Antal indlæg: 3353 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Dansker i thailandsk fængselsmareridt: Jeg har fået nok
Nordjyden Peter Jensen sidder fængslet på andet år i Bangkok
Selv om den 50-årige nordjyde Peter Jensen er blevet frikendt i to retsinstanser i en sag om økonomisk kriminalitet i Thailand, er han stadig varetægtsfængslet i landet. Og det endda selv om han under normale omstændigheder ville være blevet løsladt.
Men de thailandske myndigheder tilbageholder Peter Jensen, fordi der i Danmark også er udstedt en fængslingskendelse på Peter Jensen. Og selv om Peter Jensen hellere end gerne vil hjem til Danmark og en ventende retssag herhjemme, så gør de danske myndigheder ifølge hans egen forklaring ikke det store forsøg på at få ham udleveret.
Og nu kan Peter Jensen næsten ikke klare det mere.
- Jeg har fået nok, skriver Peter Jensen i et brev, som han har sendt til Nordjyske Medier.
Sover på gulvet
Peter Jensen er vred over, at den danske stat så hårdnakket står på at ville gennemføre en sag om moms- og skattesvindel mod ham, selv om han allerede har afsonet rigeligt i Thailand i de sager, han her er i færd med at forsøge at blive frifundet for.
Han sidder i en afdeling på 200 kvadratmeter i et af Thailands notorisk barske fængsler sammen med 374 andre fængslede.
- Vi sover direkte på gulvet - som sardiner i en dåse, skrev Peter Jensen i maj 2015 til Nordjyske Medier. Siden sin anholdelse har han fået konstateret hepatitis, har tabt sig 36 kilo og er efter eget udsagn blevet udsat for to grove overfald i fængslet.
Nordjyden blev anholdt i Phuket i november 2014 år efter en fængslingskendelse fra Danmark, hvor han er mistænkt for grov moms- og skattesvindel.
- Jeg føler, at man låser mig fast i et system, hvor man gør mere skade end gavn. De danske myndigheder ved, hvordan det thailandske system fungerer. De kunne bare have sagt; nu tager vi dig hjem. Men det har de ikke gjort, har Peter Jensen tidligere forklaret til Nordjyske Medier.
Intet dydsmønster
Den midaldrende nordjyde er intet dydsmønster. Han har tidligere siddet fængslet i Danmark for økonomisk kriminalitet, og i 2010 udsendte dansk politi en fængselsbegæring på Peter Jensen, der var forduftet til Thailand.
De danske myndigheder mener, at han blandt andet har brugt en gulvlæggervirksomhed til moms- og skattesvindel for i omegnen af otte millioner kroner.
Amnesty International har tidligere blandet sig i sagen og har fortalt, at den fængslede dansker har krav på hjælp og hurtigst muligt skal begæres udleveret af de danske myndigheder.
- Det er dybt kritisabelt. Man sidder i København med vidt åbne øjne og ved, at man har en dansk statsborger under umenneskelige forhold, og så gør man ikke noget (...) Når man ikke kan finde ud af at få ham udleveret, så burde den her konsul være derinde hver eneste uge med mad, medicin og have en læge med til at tilse hans sår i baghovedet, sagde juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul, for et år siden til Nordjyske Medier.
Nordjyllands Politi er ifølge Nordjyske Medier engageret i sagen, men henviser til, at man for tiden er inde i en 'kritisk fase'.
- Min kommentar lige nu er ingen kommentarer, skriver specialanklager hos Nordjyllands Politi, David Schmidt Hvelplund i en mail til Nordjyske Medier.
Antal indlæg: 1875 Tilmeldt: 23.10.09 Status: Offline
BANGKOK: -- Danish Peter Jensen, who has been imprisoned in Thailand since November 2014, remains incarcerated. A case that the 50-year-old Dane has already won in two instances is still in the Thai legal system blocking for him to get back to Denmark.
On 5 November 2014, Danish Peter Jensen from the Northern Jutland in Denmark was arrested in Phuket, Thailand, as a result of an arrest warrant from Denmark. The warrant was sent from the Danish government due to VAT and tax fraud concerning more than 8 million DKK. After a year in Phuket Provincial Prison, he was sentenced to another 18 months due to a debt that has been accumulated during his imprisonment.
Peter Jensen has been acquitted in his case twice, but now the case is to be tested by the Thai Supreme Court where the processing time can be long. The 50-year-old Dane has been told to expect between five and eight years of processing time and that this period will be spend behind bars.
Antal indlæg: 3857 Tilmeldt: 08.05.09 Status: Offline
Jeg synes det er synd for lille Peter fra Nordjylland.
Her havde han lige stjålet 8 millioner, ærligt og redeligt, og sad og hyggede sig i Thailand, omgivet af ludere og billig sprut, med en lysende fremtid foran sig.
Og så bliver han anholdt af emsige politifolk, totalt uden pli, og forståelse for hvordan en ærlig mand klarer sig her i livet
Hvordan det skal gå for stakkels misforståede Peter ved kun Buddha og højesteretsdommerne i Thailand.
Måske er det ved at dæmre for ham at vejen frem her i livet ikke er at stjæle, og frem for alt ikke at flygte til et land hvor straffen er så hård.
Anarki eller Kaos.
Antal indlæg: 3629 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
ja så kom han til DK hvor han sikkert får tildelt en IP pension hvorefter han igen svindler og rejser til Thailand
Dansker kommer hjem til svindelsag efter mareridt i thaifængsel
I næsten to år har dansker siddet fængslet under kummerlige forhold i Thailand. Nu er han tilbage Danmark
Han er landet i lufthavnen i Aalborg her til formiddag klokken 10, hvor han er blevet anholdt med henblik på fremstilling i retten, fortæller specialanklager David Schmidt Hvelplund onsdag til Ritzau.
Nordjyllands Politi mener, at Peter Jensen for en del år tilbage snød med skat og moms i sin gulvlæggervirksomhed i det nordvestlige Vendsyssel.
- Vi foretog en international efterlysning for fem-seks år siden. Efterforskningen blev indledt tilbage i 2007, og drejer sig om nogle forhold, der ligger tilbage i starten af 00'erne, fortæller efterforskningsleder Jørgen Jensen til Ritzau.
Peter Jensen har siddet bag tremmer i Thailand siden november 2014, oplyser David Schmidt Hvelplund.
- Han blev anholdt blandt andet på baggrund af vores efterlysning, men også på grund af nogle sager derover. Vi fik den besked, at han ikke kunne bliver udleveret og deporteret på grund af nogle verserende sager, fortæller specialanklageren.
Ved grundlovsforhøret onsdag eftermiddag vil specialanklager David Schmidt Hvelplund forlange, at retten varetægtsfængsler Peter Jensen for at sikre, at han kan være til stede, når svindelsagen mod ham skal for retten.
Anklagerne mod Peter Jensen drejer sig om skatte, moms og mandatsvig for sammenlagt mere end otte millioner kroner. http://ekstrablad...el/6292813
Antal indlæg: 174 Tilmeldt: 19.02.14 Status: Offline
det er kun ret og rimelig får han lov til at være uden for tremmerne smutter han
Udleveret og syg nordjyde er fængslet i svindelsag
En dansker er efter et fængselsmareridt i Thailand blevet varetægtsfængslet i Danmark i en sag om momssvindel
Onsdag eftermiddag blev manden - Peter Jensen - fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. I den forbindelse blev han varetægtsfængslet i en uge.
Det oplyser specialanklager David Schmidt Hvelplund fra Nordjyllands Politi.
- Man fandt, at der stadig var mistankegrundlag og risiko for, at han ville flygte, forklarer David Schmidt Hvelplund om rettens beslutning.
- Han nægtede sig skyldig og protesterede mod varetægtsfængslingen. Men han tilkendegav, at han har været ansvarlig i en række af de firmaer, som tiltalen vedrører.
Antal indlæg: 3353 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Nordjyde undslap thailandsk fængsel - nu skal han for retten
Hvis nordjyske Peter Jensen mente, at han var færdig med retssale og fængsel, da han endelig landede i Danmark den 14. september i år, tog han grueligt fejl. Sådan spiller klaveret nemlig ikke, og retssagen for grov moms- og skattesvindel begynder mod den 50-årige mand på mandag ved Retten i Hjørring.
Her sidder Peter Jensen anklaget for at have svindlet for godt otte millioner kroner fra 2004 til 2009 med det byggefirma, han havde i Hjørring.
Peter Jensen blev umiddelbart efter sin hjemkomst fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet med den begrundelse, at der var mistanke om, at han ville forsøge at flygte. Det var nemlig tilfældet tilbage i 2010, da retssagen var på vej første gang, og årsagen til, at han endte i Thailand i første omgang.
Ved grundlovsforhøret nægtede den 50-årige sig skyldig i anklagerne, men han indrømmede dog at have været ansvarlig i en række af de firmaer, tiltalen vedrører. Derudover protesterede han mod varetægtsfængslingen på grund af sit helbred - angiveligt er han vendt hjem fra Thailand med både tuberkulose og leverbetændelse.
På anklageskriftet hober forholdene sig op med overtrædelser af både momsloven og straffeloven. I alt løber svindelen op i 8.522.861 kroner.
Antal indlæg: 174 Tilmeldt: 06.02.15 Status: Offline
Svindeltiltalt erkender seks forhold
Peter Jensen, der sad fængslet i to år i Thailand, har erkendt momssvindel for millionbeløb
Mandag begyndte retssagen mod nordjyden Peter Jensen, som politiet for to uger siden eskorterede hjem fra Thailand, hvor han sad fængslet i knap to år.
Han er tiltalt for grov moms- og skattesvindel, og ved retsmødets begyndelse i Hjørring tog forsvarer Niels Fjeldberg ordet. Han fortalte, at hans klient kunne erkende seks af de i alt 10 forhold i anklageskriftet. Det svarer til, at han kan erkende at have unddraget staten for skat og moms svarende til 6,5 millioner kroner.
Anklager David Schmidt Hvelplund gav udtryk for, at han og forsvareren havde en forventning om, at anklageskriftet rettes til, så det svarer til de erkendte forhold.
Det kan få betydning for længden på en eventuel fængselsstraf. Hidtil har anklageren krævet op til tre års ubetinget fængsel.
I og med, at Peter Jensen allerede har siddet fængslet i 23 måneder, kan det være begrænset, hvor meget han skal afsone yderligere.
Antal indlæg: 174 Tilmeldt: 06.02.15 Status: Offline
På fri fod efter to år i helvede
50-årige Peter Jensen på fri fod - der forventes dom om tre uger
Det var med ord som "underligt" og "uvirkeligt", men også med et stort smil, at Peter Jensen trådte ud i friheden tirsdag eftermiddag.
- Det er første gang i næsten to år, at jeg er udenfor. Jeg skal lige sunde mig lidt. Niels Fjeldberg (Peter Jensens advokat, red) har lovet at køre mig tilbage til Aalborg Arrest, hvor jeg skal hente mine ting. Så skal jeg tilbage til Hjørring, hvor jeg ved, at min familie vil lave noget mad til mig. Og så tror jeg bare, at jeg skal sove, sagde Peter Jensen, da han forlod Retten i Hjørring, hvor han står tiltalt for grov moms- og skattesvindel.
Den 50-årige nordjyde blev for tre uger siden eskorteret hjem fra Thailand, hvor han har siddet fængslet i et af verdens mest berygtede fængsler i næsten to år. Peter Jensen blev anholdt i Phuket i november 2014 som følge af en dansk fængslingskendelse, men udleveringen blev aldrig gennemført, og Peter Jensen endte med at blive dømt i to sager om gæld, som opstod, fordi han ikke kunne opfylde sine forpligtelser i forretningslivet på grund af fængslingen.
Tilstod seks forhold
På retsmødets første dag mandag valgte Peter Jensen at tilstå seks af de 10 forhold, som han er tiltalt for.
- Noget af det kan jeg godt erkende. Når jeg kan se, at jeg har handlet forkert, så må jeg også erkende det. Men udover dét er jeg også interesseret i at få sagen færdig. Jeg har presset på for at skulle erkende samtlige forhold, men min forsvarer har rådet mig til ikke at gøre det. Men jeg er træt, og jeg vil bare videre, sagde Peter Jensen.
Peter Jensen skal møde op i retten igen 24. og 25. oktober, og han forsikrede om, at han ikke har tænkt sig at forlade Danmark, før sagen er afsluttet. Når dommen er faldet i slutningen af oktober, forventer han ikke at skulle tilbage til afsoning.
Antal indlæg: 898 Tilmeldt: 14.01.15 Status: Offline
Dansker idømt millionbøde efter to år i thaifængsel
Sag om momssvindel, som har været årevis undervejs, er afgjort i Hjørring. Straffen er 6,5 millioner i bøde.
En nordjysk mand skal betale 6,5 millioner kroner i bøde for momssvindel, som blev begået helt tilbage i starten af 00'erne.
Årsagen til, at sagen først bliver afgjort så mange år senere, er, at den nu dømte forretningsmand Peter Jensen rejste til Thailand for cirka seks år siden.
Da sagen begyndte at rulle, blev Peter Jensen efterlyst. Derefter blev han i 2014 anholdt i Thailand, hvor han endte med at sidde i fængsel i to år, før han blev løsladt og sendt til Danmark.
Anklageren i sagen, David Schmidt Hvelpelund, havde krævet, at manden fik en tillægsstraf i et dansk fængsel. Men det valgte Retten i Hjørring at lade ham slippe for
Peter Jensen er torsdag dømt for mellem 2003 og 2010 at have snydt med skat og moms i blandt andet sin gulvlæggervirksomhed i det nordvestlige Vendsyssel.
Ifølge anklager David Schmidt Hvelpelund erkendte forretningsmanden de fleste forhold i sagen.
Hvis Peter Jensen ikke kan betale bøden, skal han i fængsel i 60 dage.