Maichai, min debile debatven, du kan jo nok forstå at når du går ind og letter benet i min tråd, så gør jeg det samme i din

Måske vil det være godt for dig at købe den regnmåler, så har du noget der bringer lidt indhold i din tilværelse.

Og så kan du jo holde os orienteret om vandstanden hver dag

maichai skrev:
Jo men kun blevet begrænset skattepligtig desværre men derfor har jeg da stadig stemmeret til folketingsvalg men ikke til kommunevalg selvom man betaler begrænset skat ligesom sundhedsbidrag selv om man ikke kan komme på hospitalet eller gå til læge mere i Danmark Nå skidt jeg er jo heller ikke syg og heller ikke syg for at komme til Danmark

Kongehuset får 8,7 millioner mere næste år


Af David Buch Hansen -
25. august 2014, 23:02



Dronning Margrethe får 79 millioner kroner i apanage næste år - det er 6,7 millioner kroner mere end i år, og hendes familie, der får årpenge fra staten, stiger tilsammen med to millioner kroner til i alt 26,8 millioner kroner.

Dermed er de kongelige på finansloven med i alt 105,8 millioner kroner i 2015 næste år, erfarer Ritzau.

Kronprins Frederik får 19,5 millioner kroner, og heraf skal han give kronprinsesse Mary 1,9 millioner kroner. Prins Joachim får 3,4 millioner kroner, hans tidligere hustru, grevinde Alexandra får 2,3 millioner kroner, mens grev Ingolf får 1,3 millioner kroner.

Stigningen i udgifterne til Kongehuset forklares med, at Kongehuset har fået for lidt i apanage og årpenge.
Det er ikke fordi de kongelige skal stige i løn, men reguleringen på finansloven har hidtil ligget under den faktiske pris- og lønudvikling. Det har medført en voksende forskel mellem bevilling og regnskabsførte udgifter.

De kongelige skal ifølge loven om deres årpenge stige i takt med Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

stemmeret til folketingsvalget har jeg ikke, det har jeg ikke søgt om, da det er spild af tid

Peter er vred: Jeg er dansker og vil have min pension


Det undrer mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil


- Da Udbetaling Danmarks brev til mig udeblev og ikke havnede i min postkasse, fik jeg naturligvis heller ikke ansøgt om Folkepensionen indenfor tidsfristen.

- Så bortfalder Folkepensionen automatisk ifølge Udbetaling Danmark indtil ansøgningen modtages. Hvad, hvis man er syg? Hvad, hvis man er bortrejst?

- Først efter tre til fire måneder sættes en rykkerprocedure igang fra Udbetaling Danmark og Kommunens side, for det er da mærkeligt, at man ikke har hørt fra borgeren.

Jeg har optjent den ret - så betal dog
Sådan skriver Peter J, der synes det er helt håbløst, at hans folkepension for november måned endnu ikke er blevet udbetallt. Peter modtog nemlig aldrig det brev, der gør opmærksom på, at man skal søge om at få folkepension - og derfor fik han heller ikke søgt, før det gik op for ham, at han ikke fik pension, fordi han skulle have søgt. Men hvorfor skal man overhovedet søge, og hvorfor skal det tage så lang tid at gøre systemet opmærksom på, at de er bagud med en pensionsudbetaling:

- Selvfølgelig skal Udbetaling Danmark være i besiddelse af et indbygget rykkersystem indenfor tidsfristen og i øvrigt betale Folkepensionen, når borgeren har optjent retten dertil.

Det burde køre helt automatisk
- Staten har jo budgetteret med pensionen for den enkelte dansker. Uhyggeligt at forestille sig, at et flertal i Folketinget står bag disse nye regler uden en passende kvalitetskontrol af Udbetaling Danmarks systemer eller mangel derpå.

- Så undrer det mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil igennem et langt liv. Staten ligger inde med alle oplysningerne, som pr. automatik burde udløse Folkepensionen til borgeren.

- 99% af den danske befolkning har brug for Folkepensionen, så det er helt absurd, at man skal ansøge om at få den, når man har haft status som lønmodtager eller efterlønner.

I gamle dage havde det taget 10 minutter
- Endvidere mener jeg, at det er ulovligt at forhindre borgeren i at modtage grundbeløbet af Folkepensionen. Her må juristerne træde til og belære systemet, hvad der er korrekt. Det vil også aflaste Ankestyrelsen og hjælpe den til at træffe de korrekte beslutninger i de mange enkeltsager.

- I gamle dage ( for 3 år siden ) havde Kommunen lavet en bemærkning: 'brev bortkommet' og udlignet borgeren. Samme procedure burde Udbetaling Danmark følge.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må Regeringen gå af, for hvad bliver det næste, vi DANSKERE skal sluge?
Sådan skal du søge folkepension

Du skal selv søge om folkepension

Omkring to måneder før du når folkepensionsalderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark.

Her står der, hvordan du søger folkepension, og hvad du skal gøre, hvis du vil vente med at gå på folkepension.

Søger du folkepension senere end den måned, du er nået folkepensionsalderen, får du først folkepensionen udbetalt, i måneden efter Udbetaling Danmark har fået din ansøgning. Dvs. har du fødselsdag den 5. marts og søger den 21. marts, får du folkepension for april. Søger du derimod først den 1. april, mister du en måneds pension og får først folkepension for maj.
Kilde: Borger.dk

Dansker-Peter fik lille sejr: Men stadig ingen pension


Udbetaling Danmark svarer Peter J, der mistede en måneds pension, fordi han aldrig modtog pensionsbrevet

Dansker-Peter fik lille sejr: Men stadig ingen pension fordi han aldrig modtog pensionsbrevet

Da Folketinget
I mandags klagede Peter J sin nød til nationen!. Peter fik nemlig aldrig det brev, der sidste efterår skulle minde ham om, at man skal søge om at få sin folkepension.

Synes det burde foregå automatisk
Og fordi Udbetaling Danmark ventede et par måneder med at minde ham om, at han havde glemt at søge pension, står han tilbage uden pension for november måned.

Peter mente, at alle, der har optjent retten til folkepension automatisk skulle have den udbetalt - og så brokkede han siger over, at ingen undrer sig over, at en dansker ikke søger pension.

Reglerne er fulgt, men proceduren lavet om
Nu svarer Udbetaling Danmark, at de har fulgt reglerne - men at de bl.a. på baggrund af sager som Peters - har ændret procedurerne. Her er svaret fra Carsten Bodal, vicedirektør i Udbetaling Danmark:

- Peter J. skriver på nationen!, Ekstrabladet den 25. august, at folkepensionen burde udbetales automatisk, så ingen mister folkepension, fordi de ikke får søgt i tide.

Men vi hjælper faktisk borgerne
- Det kan være et synspunkt – men det kræver, at loven ændres. Efter loven skal man selv søge om folkepension.

- Loven siger også, at hvis man først søger, efter man er fyldt 65 år, kan man først få folkepension fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har fået ansøgningen. Det er de regler, som Udbetaling Danmark skal følge over for alle borgere.

- Men Udbetaling Danmark hjælper også borgere, der ikke er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at søge om folkepension i tide: Cirka to måneder før man fylder 65 år, får man et brev fra Udbetaling Danmark, hvor vi fortæller hvordan og hvornår, man skal søge om folkepension.

Nu følger vi op tidligere
- Desuden har vi valgt at kontakte borgere, der er fyldt 65 år, men som endnu ikke har søgt. Vi forsøger først at ringe. Og, hvis det ikke lykkes, sender vi et brev.

- Tidligere gik der nogle måneder, fra borgeren var fyldt 65 år, og til vi reagerede. Men vi følger nu op på borgerne allerede cirka en måned efter borgerens 65 års fødselsdag.

- Det er meget få borgere, der ikke søger folkepension, inden de fylder 65 år. Og de allerfleste af dem arbejder stadig og tror, at de derfor ikke har ret til folkepension.

Nogen ved ikke de har ret til pension
- De ved ikke, at de oftest enten kan få folkepensionens grundbeløb eller få en senere, men højere folkepension – hvis de søger om det. Disse borgere er meget glade for at blive kontaktet af Udbetaling Danmark.

- I alle tilfælde gælder det: søg om folkepension, inden du fylder 65 år! Uanset om du fortsat arbejder eller ej, skriver Carsten Bodal.

En mand i 50-årsalderen gik her til morgen amok med en håndøkse i Helsingørs Borgerservice.
Ifølge pressekordinatior i Norsjællands Politi, Henrik Suhr, kom manden ind på borgerservicecenteret klokken lidt over klokken 9 med en økse i hånden, og begyndte at råbe og skrige.
Herefter smadrede han en rude, og forlod derefter stedet på cykel. Han har ikke været i direkte kontakt med nogle inde på jobcenteret, og der er ingen tilskadekommende, siger Henrik Suhr.

http://www.dr.dk/...101758.htm

Forbudt for børn
Grotesk tys-tys om svinesygdom: Skoleklasser må ikke længere besøge svinestalde, fordi grisene sandsynligvis er inficerede med svine-MRSA. Det har sundhedsministeren bestemt med

øjeblikkelig virkning.

Mærkeligt nok. For på den anden side gøres der de mest groteske anstrengelser for, at udbredelsen skal være en dyb hemmelighed. Begrundelsen er, at smitten er ufarlig, men at folk nok vil hidse sig vildt op – og endnu værre – svinekødseksporten komme i fare!

Sverige og Norge er allerede på vagt over for det danske svinekød. Og tænk på Kina, som jo er vilde med dansk kød? Så jo mindre alle ved, jo bedre, er taktikken. Ombudsmanden har f.eks. beordret Fødevarestyrelsen til at opgive adresserne på inficerede gårde. Men styrelsen saboterer påbuddet med fødevareministerens velsignelse.Hvis det er så ufarligt, må det vel trods alt være muligt at overbevise befolkningen? Folk er jo ikke idioter.

Og hvis det IKKE er ufarligt – hvilket ansvar påtager svinebaronerne og Dan Jørgensen sig så ikke med deres røgslør over realiteterne i svineeksportens hellige navn?Milliarder af kroner er på spil. Mens lægerne advarer om smitten, som breder sig fra grise til mennesker.

De ansatte i staldene er prisgivne. De er i højrisiko for at blive smittet og smitte. Men ingen vil fortælle dem, om dyrene er inficerede. Raske mennesker risikerer betændelser og bylder, ved smitte. Svagelige kan i sjældne tilfælde dø af smitten.

I Norge bliver samtlige svinebesætninger testet. Smittede dyr slås ned, og staldene desinficeres. Her sker intet, selv når smitten er konstateret –folk får stort set bare besked på at vaske hænder og skifte tøj.

Dan Jørgensen nægter norske tiltag. Fordi –som han forklarede på et samråd onsdag – her er problemerne meget større!

Hvis dét var tænkt som en beroligelse, så er resultatet det stik modsatte.

Danmark bør ikke længere nægte de over 100.000 danskere bosat i udlandet at stemme ved folketingsvalg, mener de Radikale. S tøver med opbakning.
Stemmeret i Danmark
For at kunne stemme til danske valg skal man som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne, men der er dog undtagelser. Det drejer sig blandt andre om:
Personer, som er udsendt for en dansk myndighed, arbejder for en international organisation eller er studerende i udlandet. Samt disse personers ægtefæller.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen.

Kilde: Borger.dk

De Radikale kaster sig nu ind i kampen for at give udlandsdanskere ret til at stemme til folketingsvalg i Danmark.

I dag mister udenlandsdanskere stemmeretten, når de har været væk fra Danmark i to år. Men den tidsgrænse skal skrottes i forbindelse med den kommende Grundlovskommission, mener regeringspartiet.

»Rigtig mange udlandsdanskere har stadig en bolig i Danmark, og andre arbejder og betaler skat i Danmark. Det er helt grotesk, at de bliver frataget deres demokratiske ret,« siger grundlovsordfører Zenia Stampe (R) og nævner som eksempel de mange tusindvis af danskere, der fra bopælen i Skåne dagligt pendler til Danmark for at komme på arbejde.

Hvis tidsgrænsen eksempelvis blev hævet til ti år, vil man i højere grad kunne bevare udlandsdanskernes tilknytning til Danmark, argumenterer Zenia Stampe:

»Det er nogle mennesker, som vi rigtig gerne vil have tilbage på et tidspunkt, så de med deres kvalifikationer og erfaring kan bidrage på det danske arbejdsmarked.«

Ifølge udlandsdansker Steen Meedon er Danmark et af de eneste lande, hvor udlandsdanskere ikke har stemmeret til parlamentet. Fra sin bopæl i Frankrig har han også kastet sig ind kampen og samlet underskrifter blandt udlandsdanskere for at få Danmark til at droppe den efter hans mening forældede grundlovsændring fra 1866. Bestemmelsen blev dengang skrevet ind for at undgå, at tysksindede i Slesvig-Holstein kunne påvirke det danske valg.

»Der er over 100.000 danskere, som arbejder for danske interesser i udlandet. Den indsigt bør komme Danmark til gavn i form af, at de mennesker får mulighed for at stemme på nogle politikere, der fremmer international forståelse,« siger Steen Meedom.

Ved at indskrænke udlandsdanskeres stemmeret bryder Danmark med FNs Menneskerettighedskonvention, mener Steen Meedom. Han anbefaler, at Folketinget indretter Grundloven efter FNs konventioner.

Udlandsdanskere stemmer borgerligt

Ved 2007-valget gik en række af de nuværende ministre på banen for at give udlandsdanskere stemmeret. Både udenrigsminister Villy Søvndal (SF), handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) talte varmt for sagen.

Ingen af dem vil dog fortælle, hvad de mener i dag. Ifølge en tidligere uvidenskabelig prøveafstemning op til 2007-valget stemmer de fleste udlandsdanskerne borgerligt. Faktisk hentede VK ved den lejlighed absolut flertal alene.

Det er dog ikke derfor, at Socialdemokraterne ikke umiddelbart vil bakke op om regeringsmakkerens forslag, bedyrer retsordfører Ole Hækkerup (S).

»Der er mange forslag, man kunne komme med i forhold til en Grundlovskommission, og hvis vi skal tage hvert enkelt forslag for sig, så tror jeg, at vi lægger gift for hele diskussionen,« siger han.

Hos Venstre har næstformand Kristian Jensen sympati for tanken om at udvide udlandsdanskeres stemmeret, men han mener ikke umiddelbart, at sagen er stor nok til at sætte det store maskineri i værk, som det kræver for at ændre Grundloven.

»Det er det eneste punkt i Grundloven, som jeg synes, at der er behov for at ændre på,« siger Kristian Jensen.

Samme toner lyder fra de Konservative.

»Personligt mener jeg, det er en god idé at give udlandsdanskere stemmeret. Men som parti har vi ikke noget ønske om at ændre på Grundloven,« fastslår grundlovsordfører Tom Behnke.

Parade af døgnfluer

Af: Peter Roelsgaard

Helles store rodebutik: Knap tre år gammel går Thorning-regeringen allerede over i historien for sine hurtige udskiftninger. Og hver gang provokeret af problemer. Ikke af lyst.

Normalt sker der rokader i regeringer for at give nyt liv og dynamik. Her klamrer de sig nærmest til dørkarmene for ikke at ryge med i gennemtrækken.

Aldrig er en statsminister troppet så mange gange op på Amalienborg til lunken sherry og småkager for at præsentere et eller flere nye medlemmer af regeringen. For bagefter at gå ned til fotograferne ved Amalienborgs porte, tænde det samme smil igen og påstå, at NU var den hjemme med ny mand på broen.

Det var den så bare ikke.

Paraden i dagens Ekstra Blad over, hvor hurtigt svingdøren har suget nye, forventningsfulde ministre ind for snart efter at spytte dem ud på fortovet igen iført en fed pension, vil nok overraske en del. Flere af ministrene har man nærmest glemt allerede. I farten er tre af regeringens partiledere også udskiftet...

En dyr fornøjelse for skatteyderne oven i alt roderiet! Foreløbig omkring 37 mio. kr., fordi alle naturligvis får en fin pension og eftervederlag for ulejligheden.

Alene rekord-omsætningen af skatteministre er en parodi. Nr. fem blev der sat navn på i aftes. Det vidner om, at ministeriet er lavt prioriteret i regeringens top, skønt den almindelige dansker mærker netop dette departements lange fingre ned i hverdagen i særlig grad.

SF røg som bekendt ud af regeringen, og det har naturligvis i sig selv givet en del udskiftning. Men vi har f.eks. også set en af statsministerens allernærmeste tvunget til at gå fra en af rigets fineste poster – Justitsministeriet – helt skandaliseret. Og det store fokus på vægtningen af ambitiøse kælegrise og stræbere har også bidraget til farten på den flydende udskiftning.

Tænk bare på Karen Hækkerup, der tre gange har jublet over at få sit (nye) ønskeministerium...

En dyr fornøjelse for skatteyderne oven i alt roderiet! Foreløbig omkring 37 mio. kr., fordi alle naturligvis får en fin pension og eftervederlag for ulejligheden.

intet nyt under solen, det kører lige efter bogen der siger husk at forgylde venner så de ikke falder dig i ryggen

Endnu en jubeleuropæer i kommissionen…
Af Pia Kjærsgaard 31. august 2014  14

Tænk at Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager tilsyneladende har pønset på at tage hinanden i hånden og forlade dansk politik, så regeringen kunne have stået tilbage helt uden ledelse! Der kan man godt nok tale om at lade sine personlige ambitioner stå over partiet! Det fik en polsk premierminister så forpurret. Til gengæld får Danmark nu en kommissær fra landets mest jubeleuropæiske parti – og Vestager har da også allerede her til morgen sagt, at hun ser det som sin største opgave at arbejde for at fremme ”vores europæiske projekt”. Det lader ikke til, at regeringen har forstået signalet fra den danske befolkning ved europaparlamentsvalget. Nu skal vi så tilmed have endnu en ministerrokade. Den syvende i rækken. Hvor godt synes du selv det går, Helle Thorning-Schmidt?

Regeringens finanslovsforslag risikerer at sætte Danmarks gode image på spil ved at køre til og også over kanten. Det vurderer cheføkonom for Nordea, Helge J. Pedersen.

Som daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i sidste uge fremlagde, skønner regeringen, at den økonomiske vækst vil blive 1,4 procent i år og to procent næste år, og det er finanslovsforslaget skruet sammen efter.

Men fredag i sidste uge, tre dage efter, fremlagde Danmarks Statistik nye tal, der viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 procent i andet kvartal, og siden har flere økonomer skruet forventningerne kraftigt ned.

»Man er med stor sandsynlighed gået over grænsen nu. Der mangler simpelthen en buffer i budgettet, så hvis tallene viser sig at være bare lidt skæve, kan vi risikere at få et megaproblem«, siger Helge J. Pedersen om regeringens finanslovsforslag.

Spiller valget ind?

Han undrer sig over, at man ikke er mere forsigtig, når der stadig hersker stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

»Måske er det fordi, det er valgår«, siger han og understreger, at de vigtigste nøgleord i den finansielle verden lige nu er 'troværdighed', 'holdbarhed' og 'forsigtighed'.

»Hvis det nærmer sig en bevidst budgetoverskridelse, og tendensen bider sig fast i de kommende finanslove, så kan vi måske ikke længere nyde godt af investorernes tillid«, siger han.

Helge J. Pedersen peger på, at det ikke er umuligt, men urealistisk at nå en årsvækstrate på 1,4 procent i år og har siden i torsdags nedjusteret bankens forventninger fra 1,3 procent til 0,5 procent for året. Herefter vurderer Nordea, at væksten vil rette sig og ligge på 1,3 procent og 1,7 procent i henholdsvis 2015 og 2016.

Sætter Danmarks ry på spil

Regeringen er afhængig af, at vækstskønnet kan nås, ellers ryger det offentlige underskud ud over kanten af euroreglernes maksimale tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Og det kan sætte Danmarks ellers solide ry på spil, vurderer Helge J. Pedersen.

»Hvorfor ligefrem bede om en henstilling fra EU«, spørger han.

Nordea vurderer, at Danmark står over for et langt, sejt træk for at få økonomien tilbage på sporet - også længere end man måske i første omgang havde ventet.

»Man har måske haft en tilbøjelighed til at tage det lidt for givet, at vi var ved at være tibage, men de fleste, også økonomer, har undervurderet de strukturelle ændringer, som krisen har medført«, siger Helge J. Pedersen og fremhæver blandt andet, hvor længe boligmarkedet har ligget underdrejet, og hvor mange der har valgt Danmark fra og placeret deres produktionsvirksomheder i andre, billigere lande.

»Danmark er siden 2008 i stadig stigende grad blevet valgt fra til fordel fra for eksempel Polen og Kina, og det er rigtig bekymrende«, siger han.

I morgen er der møde i Den Europæiske Centralbank, hvor man venter i spænding på, hvad præsidenten, Mario Draghi, vil gøre for at sparke gang i inflationen, som har været faldende gennem længere tid og i sidste måned nåede ned på 0,3 procent.