Kung Fu-stjernen David Carradine er død
Skrevet af ad d. 05/06/2009 03:19:15
Den amerikanske skuespiller og Kung Fu-stjerne David Carradine er fundet død på et hotelværelse i Bangkok, rapporterer den britiske tv-station BBC. Den amerikanske ambassade i Thailand bekræfter, at skuespilleren er død
Udvidet nyhedstekst

Den amerikanske skuespiller og Kung Fu-stjerne David Carradine er fundet død på et hotelværelse i Bangkok, rapporterer den britiske tv-station BBC. Den amerikanske ambassade i Thailand bekræfter, at skuespilleren er død.

For seks år siden fik Carradine et forrygende comeback som den berygtede Bill, Uma Thurman gik efter at dræbe i et blodigt hævntogt i Quentin Tarantinos kultfilm "Kill Bill".

Reb omkring halsen
En tjenestepige fandt liget af den 72-årige Carradine siddende med et reb omkring sin hals og krop.

Den amerikanske ambassade siger, at det er for tidligt at sige noget om dødsårsage, mens den thailandske avis The Nation skriver, at politiet mener, at det var selvmord, og at David Carradine havde hængt sig selv. 

Den amerikanske stjerne var i Thailand for at optage sin seneste film "Stretch", oplyser hans manager, Chuck Binder.

Dynasti af skuespillere
Binder kalder Carradines død for "chokerende".

- Han var så fuld af liv og var hele tiden indstillet på at arbejde. En stor personlighed.

Carradine tilhørte et dynasti af skuespillere, som omfatter hans far, John Carradine, samt hans brødre Bruce, Keith og Robert.

Efter en karriere, hvor han har medvirket i over 100 film og arbejdede med instruktører som Martin Scorsese og Ingmar Bergman, blev Carradine for nylig berømt igen takket være sin rolle i Quentin Tarantinos film Kill Bill fra 2003.

Han efterlader sig hustruen Annie Bierman og fire børn

kilde  http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/06/04/175546.htm