Turist spiddet ihjel af elefant
Skrevet af ADM d. 03/02/2016 02:51:52

Udvidet nyhedstekst
På en trekkingtur på Koh Samui i Thailand blev en 36-årige mand spiddet af en elefant foran sin 16-årige datter

En britisk turist er afgået ved døden, efter at han på en elefant-trekkingtur på den populære thailandske ferieø Koh Samui blev spiddet ihjel af en elefant, det skriver Daily Mail.

Manden, 36-årige Gareth Crowe, var på tur med sin 16-årige steddatter, Eilidh Hughes, som blev vidne til hele situationen.

Andre vidner fortæller, at mahouten (elefanttræneren, red.) kravlede ned fra elefanten for at tage billeder, da situationen pludselig udviklede sig.

Mahouten rammer elefantens stødtand og bliver stukket af den. Herefter går elefanten amok og kaster Gareth Crowe og Eilidh Hughes af sig, tramper på den 36-årig mand og rammer ham i brystet med stødtanden.

Gareth Crowe døde på stedet.

Efterfølgende har hustruen til den afdøde og mor til Eilidh Hughes, Cathrine Hughes, udtalt sig:

– Vi var bare på ferie. Min søn og jeg ville ikke med på elefantturen. Jeg har ikke fået nogen informationer om, hvad der skete eller hvordan. Eilidh er okay, men jeg ved ikke præcis, hvad der skete.

Mystiske omstændigheder
Det er efterfølgende blevet insinueret, at Gareth Crowe skulle have drillet elefanten med en banan forud for hændelsen. Det afviser steddatteren dog.

– Han drillede ikke elefanten. Jeg, hans 16-årige datter, var jo på den, har hun udtalt til en lokal thailandsk avis.

Slut med elefantridning
Flere danske rejsebureauer udbyder, netop på grund af faren ved elefantridning, ikke turene mere.

Senest droppede Spies muligheden i oktober sidste år.

Se også: Zoo-direktør advarer: Elefant-ridning er dødsens-farlig

Se også: British tourist killed by elephant on trek in Thailand

Det vakte begejstring hos World Animal Protection. Christina Abel, kampagneleder og biolog i organisationen, udtalte i den forbindelse til Ritzau, at det var en rigtig god nyhed, da metoderne, der bliver brugt til at gøre elefanterne menneskevante, var meget barske.

kilde ekstrabladet