Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Forbudt kærlighed - Historien om hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet af Andreas Steenber

Oprettet af thai d. 11-09-2021 17:01
#2

Radikal profil erkender naiv udlændingepolitik

»Den store ulykke ved 1983-loven var jo, at mit parti, Socialdemokratiet og venstrefløjen anså alle disse mennesker (dem, der kom til Danmark som flygtninge, red.) for ofre, som man ikke kunne forvente noget af. Højrefløjen syntes, at det at integrere sig var den enkeltes eget ansvar. Meget firkantet sagt gjorde man sig derfor ingen tanker om, hvordan de skulle blive integrerede,« siger Andras Steenberg.

Samtidig mener han, at stramningerne på udlændingeområdet på ét område er gået for vidt.

Ifølge Andreas Steenberg er det blevet for svært for danske statsborgere, som forelsker sig i en udlænding, at slå sig ned her i Danmark med den, man elsker.

I 2018 involverede Andreas Steenberg sig i kampen for at få den dengang 13-årige pige Mint og andre udviste børn tilbage til Danmark.

Børnene var blandt andet blevet udvist på deres tilknytning til Danmark på ansøgningstidspunktet, hvor de som regel først lige var ankommet til Danmark, idet de var født i et andet land, men kom hertil efter at deres mor eller far fik familiesammenføring efter at være blevet gift med en dansk statsborger. Derfor havde børnene som regel ringe tilknytning til Danmark og blev afvist.

»Der er jo tale om danske statsborgeres familie. Vi kan ikke tage thailænderes børn til Danmark, men vores egne statsborgeres familie skal vi ikke behandle på den måde,« fortalte Andreas Steenberg til B.T. dengang.

Ni af ti, som får afslag på familiesammenføring med en ægtefælle fra udlandet, er i dag af dansk oprindelse.

»Læs nærmere på: BT