Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af nick d. 09-06-2015 12:08
#489

og der var Danmark :(


13 personer anholdt i sag om bestikkelse
De anholdte er blandt andet medarbejdere ved Region Sjælland og Rigspolitiet.



I en sag om bestikkelse af offentligt ansatte har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt og sigtet 13 personer.

De anholdte er ifølge politiet medarbejdere i Region Sjælland, en medarbejder i Rigspolitiet og personer med tilknytning til to it-leverandører.

Det sker efter en anmeldelse, som Region Sjælland har indgivet, og som her til morgen førte til en ransagningsaktion på 17 forskellige adresser på Sjælland. Heriblandt var lokaliteter, som tilhører Region Sjælland og Rigspolitiet, ligesom firmaer og private bopæle også var i politiets søgelys.

»Sagen vedrører mistanke om uberettigede økonomiske dispositioner i tilknytning til private leverandører, som regionen har indgået aftaler om it-leverancer med«, lyder det i en pressemeddelelse, som politiet har sendt ud.

Ved ransagningerne har politiet beslaglagt et »betydeligt antal effekter«, herunder it-udstyr der kan indeholde spor.

Strafferamme på seks år
Ifølge politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, står politikredsen overfor en stor efterforskningsmæssig opgave, og sagen har en meget høj prioritet.

»Det er vigtigt at understrege, at den videre efterforskning har til formål at be- eller afkræfte, om der er grundlag for at opretholde de rejste sigtelser, og der er således ikke med sikkerhed tale om, at alle de nu sigtede har begået strafbare forhold«, siger hun i pressemeddelelsen.

Strafferammen er på fængsel indtil seks år. De 13 sigtede personer skal afhøres i løbet af i dag, og derefter vil politiet tage stilling til, om en eller flere skal fremsættes i grundlovsforhør. Er det tilfældet, vil et grundlovsforhør blive afholdt kl. 14 i dag.

»Som bekendt er sager vedrørende bestikkelse sjældne i Danmark. Korruption og bestikkelse er uacceptabelt, og det er også baggrunden for, at politiet tager den konkrete sag meget alvorligt«, siger Lene Frank.

http://politiken....stikkelse/