Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 07-09-2014 16:12
#47



Ja man må jo ikke fornærme landets elite og eliten i landet Danmark er dem der sidder i folketinget og især ministre så kommer straffe Danmark og uddeler bøde eller fængsel de små skal ned i sølet
Kaldte Mette Frederiksen 'skodsæk': Fik bøde på 1500 kr.

- SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!
Sådan skrev 28-årige Nicki Wickelgren i december måned sidste år på beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) officielle side på Facebook. Det har nu kostet ham en bøde på 1500 kroner, da han ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har forbrudt sig mod straffelovens paragraf 121, som omhandler 'fornærmelig tiltale'.
- Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i paragraf 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller med fængsel indtil 6 måneder, lyder paragrafen.

Men Nicki Wickelgren fortryder ikke de ord, han valgte at skrive til ministeren i frustration over ændringen i reglerne om kontanthjælp, som har kostet ham 6000 kroner i måneden i indtægt.

- Det er skrevet i vrede og frustation. Men det er så lang tid siden, jeg skrev det, og sagen er først blevet lavet for en måned siden, så det er ren tidsfordriv, at de giver mig bøden, siger Nicki Wickelgren til tv2.dk.

Han har derfor ingen planer om at betale bøden.
- Det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Jeg er ligeglad med bøden. For mig er den bare optænding til brændeovnen. For først tager Mette Frederiksen mine penge, og nu vil hun have flere. Og dem giver jeg hende ikke, siger Nicki Wickelgren og fortsætter:

- Så tager jeg hellere et ophold i fængsel, hvis det er. Men det kommer man jo ikke, man kommer ikke i fængsel for en bøde. Den ryger jo bare ind til Skat.

Han var godt klar over, at han kunne risikere at få en bøde for sine ord. Men han havde ikke regnet med, at han kunne få en bøde for at skrive det på en Facebook-side, der ikke var Mette Frederiksens personlige side.

Siden Nicki Wickelgren modtog bøden, har han valgt at udskifte sit profilbillede på Facebook med et, han har fået tilsendt. Det viser et billede af Mette Frederiksen med Nicki Wickelgrens ord trykt hen over.

Men han frygter ikke, at han får endnu en bøde for det.

- Hvis de synes, jeg også skal til at have en bøde for mit profilbillede, så må deres røv klø og deres arme være for korte. Det er ren tidsfordriv. Det er min personlige ting, og det kan de ikke gøre noget ved.

Det var dog ikke ordet 'skodsæk', der fik Beskæftigelsesministeriet til at anmelde Nicki Wickelgrens kommentar på Mette Frederiksens Facebook-side. Selvom det blandt andet var det ord, der har ført til, at han nu har fået en bøde for 'fornærmende tiltale af en embedsmand', er årsagen til anmeldelsen en helt anden.

Kommentaren var nemlig noget længere end den del, som Nicki Wickelgren har fået en bøde for.

- Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!! SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at den fulde ordlyd af kommentaren var.

Og det var den første del af kommentaren, der fik dem til at reagere.

- Det var truslen mod Mette Frederiksen og hendes familie, der fik os til at anmelde kommentaren. Det var ikke ordet 'skodsæk', der førte til det, oplyser Beskæftigelsesministeriet til tv2.dk.

http://nyhederne....aa-1500-kr