Oprettet af sol d. 19-11-2010 15:05
#2
2000 fostre fundet i thailandsk tempel
19. nov. 2010 14.42 Udland
Thailandsk politi har inden for den seneste uge fundet resterne af over 2000 illegalt aborterede fostre, der lå skjult i et buddhistisk tempel i Bangkok.
Fostrene, der var svøbt i plastikposer, er blevet fundet i templets tre begravelsesrum. En talsmand for politiet siger, at nogle af fostrene har ligget i templet i over et år.
Afsløringen chokerer
Afsløringen af fostrene har chokeret thailænderne og sat fokus på omfanget af illegale aborter i landet, hvor abort kun er lovlig, hvis fødslen risikerer at skade moderen, eller hvis graviditeten er et resultat af voldtægt.
80.000 illegale aborter
Thailands sundhedsministerium har som følge af de makabre fund iværksat en landsomfattende indsats mod illegale abortklinikker. Sundhedsministeriet skønner, at 80.000 ud af en million graviditeter i Thailand om året afsluttes med en illegal abort.
Indtil videre har myndighederne anholdt en 33-årig kvinde, der har indrømmet, at hun har udført illegale aborter. Hun risikerer mellem fem og 10 års fængsel.
Skulle have været brændt
Under normale omstændigheder ville fostrene være blevet brændt sammen med afdøde, men kremeringsovnene i templet har længe været i stykker.
Thailands buddhistiske templer udfører ikke blot kremeringsceremonier. De lagrer også lig i afkølede områder.
https://jv.dk/art...2010-11-19
Redigeret af ADM d. 28-09-2022 14:35