Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: LEVEATTEST

Oprettet af yindee d. 05-02-2014 05:10
#1

I perioden 1. februar – 31. april beder Udbetaling Danmark pensionister i udlandet om at dokumentere, at de lever. Den 1. februar sender Udbetaling Danmark en leveattest og en civilstandserklæring med posten. Udbetaling Danmark tager kun imod blanketterne i den nævnte periode. Derfor kan du ikke downloade dem før den 1. februar.
https://www.borge...cbd06ca210

En gang om året skal vi bede pensionister i udlandet om at dokumentere, at de lever. Derfor sender vi i starten af februar en leveattest og en civilstandserklæring til pensionister, der modtager pension i udlandet. Pensionister i Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Australien er som udgangspunkt ikke omfattet af leveattestproceduren, men kan undtagelsesvist være det.

Fristen

Du skal sende leveattesten og civilstandserklæringen til os sådan, at den kommer frem til os mellem den 25. januar og 30. april 2014.

Om at udfylde og underskrive

Du skal kun udfylde leveattestens felt med adresse, hvis du har fået en ny adresse.
Leveattesten skal underskrives af 2 vitterlighedsvidner, der bekræfter, at du er i live. I stedet for vitterlighedsvidner kan du vælge at lade en offentlig myndighed i dit bopælsland stemple og underskrive attesten.
Du skal selv underskrive civilstandserklæringen.

Om at sende

Send leveattesten og civilstandserklæringen med post til os. Mærk venligst kuverten "LEVEATTEST". Kurerpost modtages kun, hvis den er sendt til vores nye adresse.
Hvis du scanner dokumenterne ind, kan du sende dem til os per e-mail til [mail][/mail]Du vil modtage et automatisk svar om, at vi har modtaget din e-mail. Du kan læse om digital signatur i højre side.

Hvorfor beder vi om disse oplysninger?

Vi har pligt til løbende at sikre os, at folke- og førtidspensionister bosat uden for Danmark er i live, bor på den oplyste adresse og modtager pension på et korrekt grundlag.

Hvad sker der, hvis vi ikke modtager leveattesten og civilstandserklæringen rettidigt?

Vi stopper udbetalingen af din pension med udgangen af maj måned, hvis vi ikke har modtaget både leveattesten og civilstandserklæringen i udfyldt og underskrevet stand inden fristens udløb.
Vi genoptager udbetalingen, hvis vi modtager erklæringerne senere, men først med virkning fra den 1. i måneden, efter at erklæringerne er modtaget. Det vil sige, at du mister din pension i ophørsperioden – den kommer ikke til udbetaling senere.

Download blanketten her:

Leveattst og civilstandserklæring (Word) Klik her

Leveattest og civilstandserklæring (pdf) Klik her

Redigeret af ADM d. 05-02-2014 12:10