Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Er det surt og kedeligt at bo i Danmark?

Oprettet af skipper d. 27-07-2013 10:44
#1

Jeg læste ThaiHans/kurts replikker i boksen, og kom til at tænke på om de måske er blevet fejlplacerede her i livets karrusel, selv glemmer jeg aldrig hvorfor jeg faldt pladask for Thailand, det skete da jeg mellemlandede i Bangkok på vej hjem fra et skib, og stod der og kiggede ud på de eksotiske bygninger, aldrig havde jeg set noget så smukt, og lovede mig selv at komme tilbage og opleve landet.

Og det gjorde jeg så efter næste skib, det var dengang jeg havde min sigøjnertid, hvor jeg kun ejede det jeg kunne bære på, ingen lejlighed/hus, ingen kone og børn, ingen møbler og andet der kunne indskrænke min personlige frihed.
Om det var dejligt? gu var det da så, hvem vil helt ærligt ikke have det på den måde, hvis de kan vælge selv, og er lidt sigøjner((6))

Nu bor jeg ikke i Danmark længere, da jeg valgte Sverige da jeg gik i land for godt, men forstår udmærket de syntes det er lidt kedeligt der, det er måske den pris der skal betales hvis man foretrækker et sikkert liv.

Selv tror jeg ikke jeg kan holde dem (thailænderne) ud i 12 måneder i træk uden at gå bananas, og det vil man jo helst heller ikke, så mit råd er at rejse hjem hver 6 måned og blive fersket af.
Og det er vel ikke så dårligt endda?